Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 6. september 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 25, 1920
En ny elektrisk sveisemaskine. sig godt. Ved den ældre metode var det ikke mulig
at sveise tykkere plater mens man nu sveiser de
tykkeste dimensioner like let som de tyndeste blik,
likesom man heller ikke er bundet til retlinjede sømmer,
men kan sveise i cirkler og vilkaarlige kurver.
Denne nye maskine likesom de ældre for sveis
ning av tyndt blik arbeider paa principet om mot
standssveisning.
De ældre sveisemaskiner arbeider med jevnt drei
ende sveiseruller paa den maate at en vekselstrøm
eller likestrøm med ganske lav spænding (1 til 4 volt)
og høit ampéretal sendes fra en rulle til anden gjen
nem sveisestedet medens rullerne bevæges jevnt frera
over. Motstanden mellem berøringsflaterne mellem
begge platelag, som skal sammensveises, koncentrerer
den utviklede varme paa dette sted saaledes at ma
terialet blir opvarmet til sveishete og sammensveisning
paa grund av rullernes tryk finder sted. Ved ruller
nes langsomt fremadskridende bevægelse finder en
kontinuerlig sveisning sted.
Metoden faar derfor en meget alsidig anvendelse
og bevirker besparelser saavel i tid som materiale og
arbeidshjælp.
(Efter »Industri und Technikc).
Direkte maaling* av motorsakking*.
I »Revue de Generale d’Electricité« for 19. januar
1920 staar omhandlet et nyt konstruert apparat, som
direkte kan angi motorsakkingen.
Apparatets konstruktion er vist i figuren.
Arbeidshastigheten er ganske stor og er eksempel
vis ved ca. mm. bliktykkelse ca. 3 til 4 cm. pr. sek
Denne tilsyneladende udrnerkede fremgangsmaate
har dog trods alt ikke ladt sig indføre i større raaale
stok. Den er nemlig meget ømfindtlig for smaa uren
heter paa blikflaterne og ujevn lagerføring, saa at et
helt sikkert arbeide ikke har været opnaaet.
Gesellschaft fiir ehktrotechnische Industrie i Berlin
har nu avhjulpet disse vanskeligheter ved en forholds
vis liten avændring. Man lar ikke rullerne bevæge
sig jevnt fremover men rykkevis, det vil si rullerne
staar efter en ganske kort bevægelse stille et øieblik,
hvorefter de igjen bevæger sig et litet stykke og staar
stille et moment og saa videre. Alt efter platetyk
kelsen gjøres fra 10 til 800 slike »skridU i minuttet.
Skridtlængden varierer paa samme maate fra 2 til
12 cm.
Den motor hvis sakking (slip) man vil maale er
ved en fleksibel kobling forbundet til en friktionsskive
B mens den opgjængede akselsende A paa samme
maate er forbundet til en liten synkrondrevet motor.
Endelig er en skive C med opgjænget nav anbragt
paa den opgjængede akselende samtidig som skivens
periferi løper paa flaten av skiven B.
Naar nu B roterer med en hastighet noget mindre
end A vil skiven C skrues ind over akselen A, indtil
den bevægelse C faar fra berøringen med B gir den
samme vinkelhastighet (omdreiningstal) som den syn
krone gang av A.
Selve sveisestrømmen er nu saaledes sammenkoblet
med skridtbevægelsen at strømmen indkobles samtidig
med at rullen stanser. Sveisningen finder saaledes
sted under hvilende tryk, hvorefter strømmen utkob
les. Endnu en kort tid efter utkoblingen forblir rul
lerne i ro for at sveisestedet kan avkjøle sig under
tryk og uten lufttilgang. Herved opnaar sveisestedet
saavidt fasthet at det kan motstaa de materialspæn
dinger som opstaar ved rullernes videre bevægelse.
Dette opnaaes naar diameteren av berøringscirklen
paa B motsvarer periferihastigheten av C ved syn
krongang.
Den aksiale forskyvning av C er saaledes direkte
proportional med sakkingen og kan som antydet i
figuren direkte avlæses ved at overføres med tand
stang og litet drev til en viser utvendig paa appa
ratet. Skalaen kan direkte inddeles efter sakkingen.
Denne arbeidsmetode gir fortrinlige resultater. Seiv
sterk forurensede blikplater beheftet med glødeskal lar
sig udmerket sveise paa denne maate. Paalidelig
heten er saa stor, at man har begyndt at benytte helt
automatiske sveisemaskiner for de største arbeidska
paciteter. Elektrodeslitagen som ved de ældre ma
skiner var meget stor er ved disse skridtvise maskiner
yderst liten. Seiv ved urene blik holder elektroderne
Det er formentlig overflødig at gjøre opmerksom
paa at apparatet er helt uavhængig av periodetal og
omdreiningstal, saa at dets anvendelse er meget ube-
grænset. J. C. H.
Fig. i og 2
Apparat for direkte sakkingsmaaling.
209
-{F
"j N s
I
I
•i »-rrVitGwf/f/fltimuuuu n I l7rv
’ !J ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
