Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bx — INX •Åx (8)
«
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 27
variere fra o til fuld værdi — er det ofte ikke mulig med
samme børstestilling at opnaa gnistfri gang ved alle
belastninger, men man blir tvunget til at flytte bør
sterne naar belastningen forandres, og finde den stil
ling som ved hver belastning viser sig at være den
bedste.
Næste spørsmaal blir: er det mulig at tilveiebringe
et kommuteringsfelt av den ønskede størrelse og varig
het, og hvilke anordninger behøves for dette øiemed
at foretas i maskinen? Til en begyndelse er det
straks klart, at de språngvis indtrædende forandringer
En paa hovedpolerne fordelt kompensationsvik
ling gir ikke stort bedre resultat. Vistnok er det av
denne frembragte kommuteringsfelts styrke proportio
nalt med belastningen (man kan derfor arbeide med
konstant børstestilling ved ulike belastninger), men
feltets form blir flatere og omtrent tilsvarende den
midlere reaktansspænding (istedetfor den spidse form,
som kurven F1 angir). Desuten maa kompensations
viklingens AS gjøres ikke ubetydelig større end anker
viklingens AS for at overbodet et kommuteringsfelt
av den rigtige retning skal opstaa, og man har da
stadig den ubehagelighet at hovedfeltet under den ene
polkant blir forsterket ved belastning, med derav føl
gende høiere laraelspænding paa den tilsvarende del
av kommutatoren.
Forsyner man derimot maskinen med kommu
teringspoler, fig. 4, d. v. s. jernkjerner forsynet med
vikling, hvo.rigjennem hovedstrømmen gaar, og pla
ceret paa det sted av ankeromkredsen (midt imellem
hovedpolerne) hvor de kortsluttede spoler ligger, kan
polskoen gis en saadan form at et felt av temmelig
nær den ønskede styrke og utstrækning kan erholdes.
i feltet som opstaar naar strømmen i en ny spoleside
begynder at kommutere, ikke er mulige at frembringe,
men at man i bedste tilfælde erholder en jevntløpende
kurve lik F, i fig. 3 b.
De metoder som anvendes for at opnaa de bedste
kommuteringsforhold er: børsteforskyvning, kommute
ringspoler og kompensationsvikling. Gjennem forskyv
ning av børsterne (fremover ved en generator) opnaar
man at de kortsluttede spoler kommer til at ligge i
det felt som findes i kanten av hovedpolerne, men da
dette felt (hos en generator) øker, jo længere ind
under polen man kommer (kurven G i fig. 3 b), kan
man ikke opnaa den form paa feltet som man
kunde ønske, idet der blir store dele av reaktans
spændingen som ikke er kompensert, og man kan
derfor ikke tillate en saa høi værdi paa reaktans
spændingen før maskinen funker. Dertil kommer, at
eftersom hovedfeltet er konstant eller, paä grund av
ankerreaktionen svækkes endel fra tomgang til be
lastning — mens det ønskede kommuteringsfelt bør
Induktionen i et visst punkt x paa ankerperiferien
under kommuteringen er
hvor INX = det ampére vindingstal, som virker paa
et kraftrør (i cm2) i punktet x, og som er lik med
differancen mellem den komponent av ampéreviklingen
paa kommuteringspolerne som driver kraftlinjerne til
Fig- 3 b-
Fig. 4-
224
Fig- 3 a-
1~ i "t bkp I II
Bk i
i
3000
r
2000 j - ~|——
|
I
1000 = = =
—j-===f^
JJ li —
A C el “ “
0 12 3 4-5 cm.
n på aokorefs omkreft
«j h .±33. -J r
cOr |
r
3000 -f
a <
2000
/ ,X
ffifjf t;”’-wsr""T f
/OOO - — Nr} i
’ <TmTTT ’tttttK °k
O / Z 3 45 cm
•» aokarefs rörelsenktoinq,
’
’ -
t pWBHSpiy
L L hBHH>i T -
\% • • . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
