Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
/
Organfox *Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor *Norske Elektricitetsverkers Förening*
KRISTIANIA 5, OKTOBER 1920. 33. AARG
Ni 28.
Utkommer 3 pange maanedlig til en pris av kr. 9.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 11.00 halvaarlig
Hetalingen erlægges forskudsvis. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidsle side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm
Isle side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Grænser ved dimensionering av likestrømmaskiner. Av ing. E. J. Westman. (Slutn.) — Det iste Nordiske Elektroteknikermøte.
Noisk Teknisk Porcelænsfabrik. — Norsk Elektroteknisk Förening. — Elektriciletsvæsenet. — Rettelse.
Grænser ved dimensionering av likestrømmaskiner.
Av ingeniør £. J. Westman, Västerås.
(Efter en aitikel i »Tekn. Tidskr.c delvis bearbeidet av forfatteren). (Slutning.)
Av forannævnte fremgaar anvendelsesomraadet for
de forskjellige kommuteringsanordninger. Kommuterings
poler og kompensationsvikling benyttes ved store over
belastninger, saasom ved valseverk, grubeheiser, bane
drift o. 1. Der forekommer ogsaa tilfælder hvor det
lønner sig at ta de større anlægsomkostninger for
denne anordning, for i drift at erholde bedre virknings
grad og derved mindre driftsomkostninger (motorgene
ratorer for visse elektricitetsverk). I de allerfleste til
fælder viser imidlertid den billigere anordning med
kun kommuteringspoler sig at være fuldt tilstrækkelig.
Uten kommuteringspoler utføres nu kun meget lang
somtgaaende, lavspændte og mindre maskiner, hvor
AS paa grund av den svake ventilation ikke kan
være saa høi, eller hvor reaktansspændingen er saa
lav at gnistdannelse ikke opstaar seiv om den ikke
helt kompenseres.
Likestrømsgenerator
Enanker
omformere
med kom
muterings-
poler
med kommu
teringspoler
og kompensa
tionsvinding
med kom
muterings-
poler
AS 35° 45° 55°
Ankeramp.vikl. pr. pol
ved r = 50 cm. 875° 11250 1375°
Luftgap under kommu
teringspolerne, cm.
Bk ca
I I 2
1800
1400 2200
IN for kommutering
IN for ankerreaktion
3520
1120 1440
875° 2060
337 5
Sa. IN paa k.polerne 9870 4815 5580
Av hvad der ovenfor er nævnt angaaende kom
muteringen fremgaar saaledes, at seiv med de bedst
dimensionerede anordninger for kompensering av reak
tansspændingerne i de kortsluttede spoler kan man
ikke opnaa fuldstændig kompensering i hvert moment
av strømvendingen, men at der blir staaende igjen
Ved enankeromformere er anordning med kun
kommuteringspoler fuldt tilstrækkelig for at opnaa god
kommutering. Derved at vekselstrøm og likestrøm
samtidig passerer i samme leder kompenserer de hver
andre noget nær, og nogen grund til at anbringe kom
pensationsvikling föreligger ikke. Ved dimensionerin
gen av kommuteringspolerne bør imidlertid tas i
betragtning, at ankerreaktionen f. eks. ved en seksfase
omformer i almindelighet utgjør 15%, og at den
varierer for ankerets forskjellige stillinger mellem 9 %
og 21 % av likestrømsampérevindingerne. Luftgapet
bør derfor gjøres saa stort som mulig for at mindske
variationerne i kommuteringsfeltet, og de derved i de
kortsluttede spoler opstaaede tillægsstrømme, som kan
foranledige gnistdannelse. Ogsaa ved temmelig stort
AS (som for opvarmningens skyld kan tillätes ved en
omformer) og stort luftgap blir dog ampérevindingerne
paa kommuteringspolerne ikke større, end at spred
ningen holder sig indenfor rimelige grænser. Følgende
tabel viser en sammenligning mellem de paa kommu
teringspolerne nødvendige ampéreviklinger ved de for
skjellige anordninger (a =0,7).
restspændinger som kan foranledige tillægsstrømmer
i børsten som kortslutter spolerne. Jo større mot
standen i overgangen mellem kommutatoren og bør
sten, og i selve børsen er, desto mere begrænses
størrelsen av disse strømmer. Heri ligger fordelen
ved kulbørster likeoverfor de tidligere anvendte metal
børster, ti kulbørsten har baade større overgangsmot
stand og større motstand i selve børsten (som des
uten ogsaa kan økes ved en viss lagdeling av materi
ellet vinkelret til kortslutningsstrømmens retning i
børsten). Jo større reaktansspændingens absolute værdi
er, desto større blir selvfølgelig restpændingerne og
tillægsstrømmene og dermed tilbøieligheten til gnist
dannelse ved børsterne. Da børsten som regel
dækker flere lameller, er det den middelspænding som
kan opstaa mellem børstekanterne, som er den av
gjørende for gnistdannelsen og erfaringen viser, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
