Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 28
mellem 2 og 3, samt den økonomiske hjuldiameter
mellem 50 og 125 meter. Den efter økonomiske
principer byggede vindmotor faar saaledes et fra det
tilvante ganske betragtelig avvikende utseende. Med
disse motorer kunde man dog opnaa at producere
kilowattimen for ca. 1 øre. Arbeidsfeltet vil paa grund
av den vekslende vindstyrke være adskillig begrænset.
Den bedste utnyttelse synes at være i forbindelse med
darapanlæg, hvor altsaa utjevningen mellem forbruket
og den vekslende energi sker med damp. En vanske
lighet ved utnyttelsen var videre det med vindstyrken
varierende omdreiningstal. Skal effekten fuldt utnyttes
maa forholdet mellem periferihastighet og vindhastig
het til enhver tid opretholdes. Dette lar sig vanske
lig opnaa ved vekselstrømsgeneratorer. En hensigts
mæssig omvei er derfor at generere likestrøm og
omforme denne. Anvendelsen er derhos betinget av
at de lokale forhold kan opvise mest mulig jevn og
stor vindstyrke, som ved de fleste aapne kystdistrikter.
tordenveir, og man hadde herunder maalt spændings
differencer i atmosfæren paa 200-—250 kV pr. meter.
Resultatet av disse maalinger vil i den nærmesle
fremtid bli offentliggjort. Direktør Borgquist fremholdt
videre det rationelle i at gradere anlæggenes sikkerhet
paa en saadan maate, at eventuelle feil maatte opstaa
paa steder, hvor de var lettest og hurtigst at finde og
utbedre. Fjernledningerne seiv samt transformatorernes
indre dele maatte derfor isoleres bedst. Tal. belyste
dernæst ved en række lysbilleder de kraftlinjetyper
som nu anvendes ved statens anlæg.
Næste foredragsholder var ingeniør J. Prebensen
Nissen, Kristiania, som gav en fremstilling av elektri
citetens anvendelse i Norge og dens fremtidsmulig
heter. Foredraget var i sine hovedtræk bygget paa
det foredrag ingeniøren holdt i Norsk Elektroteknisk
Förening i Oktober 1918 og hvorav særtryk er tilsalgs
i bokladerne.
Dernæst fremkom overingeniør Hentzen, Kjøben
havn, med en beskrivelse av Kjøbenhavns kommunes
nye elektricitetsverk, som er kaldt H. C. Ørstedverket.
Dette anlæg, som netop er tat i drift, vil fremtidig
bli det centrale anlæg for Kjøbenhavns elektricitets
forsyning, idet det ved store damplurbiner producerer
høispændt vekselstrøm som sendes til de ældre stati
oner, hvor den omformes og fordeles gjennem det
tidligere ældre ledningsnet. De ældre stationer over
gaar herved væsentlig til omformerstationer, idet det
nye anlæg med sin beliggenhet like ved sjøen og
tidsmæssige kullosseapparater og store maskinaggrega
ter kan producere strømmen relativt billig.
Prof. E. Schou, Kjøbenhavn, gjennemgik likeledes
det moderne grundlag for konstruktion av vindmotorer.
Det foredrag som uten samrnenligning fangede den
største interesse, var imidlertid ingeniørerne Rahbek og
Johnsens meddelelser om -»et fysisk feenomen og cicts
anvendelse i telegrafien og telefdnien«. Ingeniør Johnsen
indledet med en forklaring over fænomenets art.
Under endel eksperimenter av anden art var op
finderne blit opmerksom paa, at naar to ledende plane
flater, adskilt ved en halvleder som f. eks. marmor,
skifer, litografisk sten el. lign., blev sat under spæn
ding, blev de tiltrukket til dette delvis isolerende
mellemlæg med stor styrke. Det syntes i begyndelsen
at være magnetiske kræfter av en ny natur, men de
var dog snart kommet paa det rene med, at det her
kun handlet sig om ren statisk tiltrækning. Den sta
tiske tiltrækning av elektricitetsmængder er omvendt
proportional med kvadratet paa avstanden. Er lederne
adskilt ved et isolerende mellemlag, er avstanden saa
stor at tiltrækningen ikke blir merkbar. Lægges le
derne direkte paa hinanden, finder en utladning og ut-’
jevning av elektricitetsmængderne sted, saaledes at heller
ikke her den statiske tiltrækning merkes. Ved et halv
ledende materiale derimot (ilføres stadig nye elektri
citetsmængder til overgangsflaterne mellem leder og
halvleder. Er flaterne planslepne, blir avstanden uen
delig liten og kraftvirkningen meget stor. Der skal
meget smaa elektricitetsmængder til for at frembringe
fænomenet; det handler sig i praksis om hundretusinde
dele av en ampére. Man kan saaledes ved en forsvin
dende strømstyrke frembringe meget store kraftvirkninger.
Driftsingeniør ved Kjøbenhavns elektricitetsverk,
R. Johs. Jetisen, gav dernæst endel oplysninger om et
av ham patentert differentialrelæ, som har faat almin
delig anvendelse ved verkets fordelingsnet.
Efter foredraget foretok man en besigtigelse av det
i enhver henseende interessante og moderne anlæg.
Driftsingeniør Jensen demonstrerte ogsaa herunder
sit relæ.
De to næste møtedage var møtet delt i to sekti
oner, en for sterkstrøm- og en for svakstrømteknik.
I sektion I for sterkstrøm aapnedes foredragsholdernes
række av direktør Bonnevie, Rjukan, med et foredrag
om den elektriske lysbues anvendelse i salpeterindu
strien, specielt den norske salpeterindustri. Tal. gjen
nemgik de forskjellige principer for lysbueovner for
luftens spaltning samt gjennemgik disses utviklings
historie. Foredraget vil senere bli indtat i tidsskriftet
i sin helhet.
Dernæst holdt overingeniør Torsten Holmgren,
Stockholm, et med megen interesse paahørt foredrag
om utsigterne for en økonomisk utnyttelse av vind
kraften. Tal. hadde foretat en række omfattende
beregninger i saken. En væsentlig del av disse var
basert paa flyveteknikens undersøkelser og erfaringer.
Saaledes er ved vindmotoren som ved aeroplanen den
heldigste vingeform med buede flater og med forskjel
lig form av vingenes forside og bakside. Den bedste
økonomi opnaaes ved en periferihastighet paa ca. 5
gange vindens hastighet. En række projektberegninger
har godtgjort, at det vingetal som gir den mest øko
nomiske utnyttelse av anlægsomkostningerne ligger
Ing. Rahbek demonstrerte nu fænomenets anven
delse. Som halvleder benyttes en planslepen hul
cylinder av agat. Det indre belæg dannes av en
fastkilet kobbercylinder, mens det ydre belæg er et
stykke staniol som halvveis omslutter cylinderen. Agat
og kobbercylinderen roterer, mens staniolplaten holdes
i fast stilling ved en fjervekt. Strømmen føres til
begge de ledende flater. Er disse spændingsløse, er
friktionen mellem agatcylinderen og staniolet meget
ringe. Sendes en strøm paa nogle hundretusindedele
av en ampére gjennem tilførselsledningerne, blir sta
niolet saa fastklemt til den roterende cylinder, at det
232
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
