Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 28, 1920
straks trækkes med av en kraft paa optil ca. kg.
Bevægelsen er saa momentan, at den kan benyttes til
en række formaal. For at faa en høittalende telefon,
kan enden paa staniolblikket kun fæstes til en lyd
membran eller sangbund. Lederne forbindes direkte
til telefonledningerne, og den høittalende telefon er
færdig. Dette demonstrertes først med en vanlig tele
fonlydmembran og dernæst med en violinkasse som
sangbund, og man hadde den mest høit og tydelig
talende telefon man kan tænke sig, fri for alle bilyd.
Apparatet er saaledes helt uten alle magnetspoler.
Ogsaa i den traadløse overføringsteknik er apparatet
av uvurderlig betydning som et usedvanlig kraftig,
men følsomt relæ. Det erstatter her samtidig baade
audionforsterkerne som selve raagnetskriveapparatet,
og paa grund av sin absolut momentane bevægelse
gir det saa skarpe og tydelige skrifttegn, at skrive
hastigheten kan økes nær op til det lo dobbelte. Nu er
den maksimale telegrafhastighet ca. 60 —80 ord pr.min.,
mens der med det nye relæ er naadd 600 ord pr. min.
De traadløse telegrammer kan ved dette relæ ogsaa
direkte nedskrives, sa aat den anstrengende avlytten av
telegrammerne bortfalder og den kontinuerlige betjening
spares. Videre kan relæet overføre de traadløse telegram
mer til traadtelegrammer uten mellemtelegrafering.
Alle disse ting gjør de traadløse stationers effektivitet
mere end tidoblet.
tive impulser og ’den anden del alle negative strøm
impulser. Processen er likeledes reversibel.
Samtidig med disse foredrag i sektion I blev der
avholdt endel svakstrømsforedrag i sektion II, nemlig
av ingeniør S. B. Madsen, Kjøbenhavn, om danske bi
drag til telefonkablers teori og konstruktion, overing.
Albertus, Kjøbenhavn, om Gulstads kabelrelæ samt
dr. phil. D. Stenquist, Stockholm, om blymantlerne ved
telefonkabler.
Sidste møtedag indlededes i sektion 1 med foredrag
av direktør P
. Randers, Aarhus, om anvendelse av
elektricitet i dansk landbruk. Dernæst holdt direktør
A. R. Angelo, Kjøbenhavn, foredrag om elektricitets
forsyning i Danmark og kommersraad Enstrøm, Stock
holm, om landsbygdens elektrificering i Sverige. Samt
lige disse foredrag gav en række statistiske data og
oplysninger som vil være av uvurderlig betydning for
det fremtidige arbeide, men som det vil føre for
vidt at gjengi i dette sammentrængte referat.
Samtidig blev der i sektion II holdt følgende fore
drag : Avdelingsingeniør P
. V. Christensen, Kjøbenhavn,
telefoncentralers automatisering, mag. scient. A.Erlang,
Kjøbenhavn, sandsynlighetsregningens anvendelse i
telefondrift samt overingeniør R. Skanche, Kristiania,
standardiseringens betydning for massefabrikationen,
væsentlig med sigte paa fabrikation av svakstrøm
apparater.
Til slutning holdt overingeniør C. A. Rossander,
Stockholm, foredrag om kraft- og brændselsspørsmaalet
i Sverige, kontorchef Krarup, Kjøbenhavn, gav en
oversigt over sterkstrømslovgivningen i Danmark og
ingeniør B. Traneus, Stockholm, endel meddelelser om
standardiseringskomiteens organisation og arbeidsresul
tater.
Endeløs applaus vakte det da demonstrationsappa
ratet blev forbundet til læreanstaltens antenne og for
samlingen gjennem lysbilledapparatet fik se billedet av
telegrafstrimmelen bevæge sig, mens tydelige telegraf
tegn fra stationen i Nauen avtegnet sig. Ved for
skjellig stramning av staniolplaten kan apparatet ind
stilles for bestemte bølgestyrker, hvorved alle svakere
bølgers virkning helt utkobles, hvilket saagodtsom
helt fjerner den forstyrrende virkning som ellers de
mange samtidig telegraferende stationer utøver paa et
mottagerapparat. Fænomenet var av opfinderne ogsaa
benyttet ved konstruktion av et statisk spændingsan
viserapparat til bruk for montører, for at vise om
ledningen staar under spænding. Det var av
størrelse som en vanlig fyldepen med et litet vindu,
hvor man kunde se om staniolblikket bevæget sig,
hvilket det altid vikle gjøre ved spænding paa led
ningen.
Møtets formand, professor P
. O. Pedersen, bragte
dernæst paa bane spørsmaalet om hvorledes man bedst
skulde sikre sig kontinuiteten i disse nordiske møter.
I et engere komitemøte var man blit enige om at
foreslaa raoterne opretholdt som en fast institution og
at der burde vælges underkomiteer i hver av de del
tagende lande. Komiteerne forutsættes dernæst at
komme sammen til et fælles møte, første gang i Kjø
benhavn næste soramer, idet det land som sidst har
hat møtet, forutsættes at ta initiativet til komiteernes
sammenkalden. Denne plan blev i sin helhet vedtat
av församlingen.
Der er indledet underhandlinger for at bevæge
opfinderne til et demonstrationsforedrag i Kristiania,
hvorfor et mere indgaaende referat nu kan spares.
Formanden takket dernæst de fremmøtte og da i
særdeleshet de mange dygtige foredragsholdere for
deres indsats i at det første nordiske elektrotekniker
møle var blit saa fruglbringende og vellykket.
Derefter demonstrerte docent J. Hartmann, Kjøben
havn, en av ham opfundet ny type av kviksølv-likeretter.
Denne er basert paa en kviksølvstraale som sendes
mot en todelt skive. Straalen staar under paavirkning
av en vekselstrømsmagnet som avbøier straalen synkront
med vekselstrømmen som skal likerettes. Derved kan
opnaaes at kun den ene del av skiven faar alle posi
Direktør Norberg Schi/Iz takket paa forsamlingens
vegne formanden som den drivende kraft i det hele,
for hans dygtige ledelse av møtet, hvilket församlingen
gav sin tilslutning ved at reise sig, hvorefter møtet
hævedes.
J. C. II.
233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
