Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 29
nogen praktisk rolle paa husholdningsbudgettet, men
vel anspore til at slukke lamperne, naar de ikke er
nødvendige og ikke at sløse med elektrisk kraft til
strykejernet, kokeplaten m.m. Forøvrig er som bekjendt
denne tarifs hovedfordel at sikre elektricitetsverket en
fast aarspris pr. kW paa aarets mørkeste dag, naar
lysbelastningen er størst samt at opmuntre til forbruk
utenfor denne tid ved hjælp av en billig maalertarif
for hver forbrukt strømenhet.
Paa grundlag av det foran anførte indsees at man
bør være meget forsigiig ved anvendelse av kVV-time
pris ved siden av en fast aarspris og helst lægge hoved
vegten paa den faste aarspris pr. kW, da jo effekt
forbruket er av størst betydning for produktionsprisen.
KW-timeprisen bør formentlig i de fleste tilfælder
förtiden neppe overskride 4 å 5 øre.
Tarifen opfylder de fleste av de tidligere anførte
krav til en god tarif. Den er saaledes retfærdig, idet
forbrukeren maa betale baade efter kraftforbruket og
kW-timeforbruket eller begge de to hovedfaktorer, som
er bestemmende for produktionsprisen. Er kW-time
prisen lav, vil endvidere forbrukeren inden visse græn
ser opmuntres til at benytte den elektriske kraft i stor
utstrækning, idet en lav kW-timepris som nævnt ikke
vil influere nævneværdig paa et vanlig husholdnings
budget i disse tider, hvor bare gasens anvendelse i
en almindelig husholdning her i Kristiania vil koste
omkring 300 kroner pr, aar og vedprisen blir adskil
lig større. Dette er da specielt tilfældet ved en øre
pris av 2 å 3 øre pr. kW-time og er anskueliggjort
tydeligere paa fig. 2, hvor omkostningerne i kr. pr.
16 5c & too /ps /Sc poc *.r
yf/fyTJ/K/J r,f S*r
Paa fig. 3 er den samlede aarspris pr. kW opteg
net ved anvendelse av blandet tarif i ugunstigste til
fælde, naar man regner 4320 brukstimer i vinterhalv
aarets seks maaneder og en varierende fast aarspris,
mens man heller ikke her har tat i betragtning det
relativ lille tillæg som eventuelt sommerens kW-time
forbruk vil koste.
Av disse kurver indsees let at man ikke kan op
stille et rent generelt tarifsystem passende for det hele
land, men at tarifsystemerne maa tillempes de lokale
forholde samt specielt gas- og brændselspriserne. Under
forutsætning av at man har kraft nok til disposition
vil nemlig forbrukerne i de aller fleste tilfælder be
nytte elektrisk kraft i størst mulig utstrækning baade
i kjøkkenet og i huset forøvrig, hvis kraften falder
noget billigere at anvende pr. aar end ved, gas eller
petroleum. Dette •»noget er forresten meget
vigtig, i det renter og amortisation av f. eks. 1000
kroner anvendt til elektrisk utstyr i et kjøkken snart
løper op i 150 kroner pr. aar förtiden.
Forøvrig er den blandede tarifs hovedmangel
karakterisert ved forholdsvis store utgifter for elektri
citetsverket, og da kanske specielt ved smaa anlæg.
Ved elektricitetsverker som benytter varmekraftanlæg
til at dække topperne er tarifens mangler iøinefaldende.
kW paa grund av vinterhalvaarets kW-time forbruk er
optegnet for forskjellige ørepriser pr. kW-time og for
de forskjellige brukstider i vinterhalvaaret. Dertil
kommer den eventuelle grundpris pr. kW. For at avhjælpe de ovenfor anførte mangler har
der som bekjendt været foreslaat
Er denne f. eks. 100 kr. pr. kW blir de aarlige ut
gifter i ugunstigste tilfælde ved f. eks. en ørepris av
3 øre pr. kW-time = 100 130 — 230 kr. foruten
det relativt lille pristillæg, som eventuelt kommer til
om sommeren. Blir derimot øreprisen sat til 7 øre
pr. kW-time (som i Bergen förtiden i private huse ora
vinteren) er det sandsynlig at grænsen er overskredet,
idet de aarlige utgifter pr. kW i dette tilfælde vil
utgjøre ca. 400 kr, pr.aar eller ca. 33 kr. pr. maaned
i ugunstigste tilfælde foruten energiens kostende om
sommeren. Her vil man derfor utvilsomt anvende
elektrisk kraft bare til det strengt nødvendige og for
øvrig; anvende gas, olje, ved eller kul i kjøkkenet.
en synkende pristarif
eftersom det specifike forbruk i watt pr. indbygger
vokser. Av hensyn til pladsen vil jeg dog her ikke
gaa nærmere ind paa denne tarif, som blev utredet i
E.T.T. for 7. juni iaar av hr. ingeniør Lars Berg;
men kun nævne at elektricitetsprisen ifølge hr. Bergs
mening bør opdeles i to deler, nemlig en normal lav
kraftpris like stor for alle kraftmængder samt en til
knytningsavgift, som repræsenterer meromkostningerne
ved de første par hundrede watt, som forbrukeren an
vender.
t J 5 6 / o*r
rr iv ///r/ / /’?yrss.r/s/f/*C4fA?A> é
242
I Kr\ j
JSmr/tfrfr I—.—
M/tur A*rdsxyj~’/ mm \ Ucj "
5 nr Jr*-~w /ärr/n/rs dor ,
’n^j!^^’
. r~r*/?*//*&_ A f rv^j.— „ .—
C t*o /Wtef//W74 oJjAT/KA-w ’/?
\ i I k
* t 7 n
$ 06 £ r//rfw/s s
4> / >
|*» f/mzræ&jæfi,r. y’ —7- —
/jr /f » ~
x /so jszr/&wnsi 1— y?/ ’ y
m*w y iyX /
| I L
’/ / /
§ .,/r I ,i// !/
* ,t«y/ “ : •• ’
5 ,5° yy " wtm""tm’ i
-k y , XyV a*X\ L^r
t ~; 1~
fftvK / ’, o>y~
| 60 i ~ i
4 ’ I j * ,*>~£/.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
