Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 6. november 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Elektroteknik og Maskinindustri *
Organfox *Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor *Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 6. NOVEMBER 1920. 33. AARG.
Nu 31.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 9.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 11.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pn jnm. Sidslesideog annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm., Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
I Tl d fl O I d :
Fasekompensering ved kraftöverföringen Av ing. O. Strand. (Slutn.). — Chikago Milvvaukee og St. Paul jernbanens sidste passager’
lokomotiven — Norske Elektricitelsverkers Förening. Referat fra aarsmøtet. (Forts.) — Vore elcktricitetsverkers tarifsystemer. —
Elektrisk sveisning. — Planerne om kraftoverføring til Danmark. —- Kristiania elektricitetsverks nye direktør. — Notiser.
Fasekompensering ved kraftoverføringer.
Av ingeniør 0. Strand. (Slutn.)
...
matorefne i primær- og sekundærstationen med tilsam
men ca. 60000 kVA eller 20000 kVA mere end den
transformatorkapacitet som maa anvendes for optrans
forrnering av fasekorapensatorydelsen. Dertil kommer
at fasekompensator-transformatorerne kun skal konstru
eres for Understationernes sekundærspænding, maksimalt
60000 volt, mens besparelsen falder paa 150 000 V
transformatorer.
I tabel r er opført endei karakteriske data for
overføringen med forskjellige fasekompensatorydelser
fra o til 60 0000 kVA ved en belasning uttat fra
sekundærtransformatorerne paa 75 000 kVV ved cos cp
= 0,8 induktiv. Der er ved beregningen tat hensyn
til de foran nævnte korrektioner for transformatorene.
Videre er der gaat ut fra et tap
i transformatorer 1,5 kW pr. 100 kVA
Fuldt saa gunstig som disse tal synes at vise, stiller
dog ikke fasekompensatorene sig i økonomisk hense
ende. I almindelighet vil det nemlig være turbintek
niske hensyn som ved storanlæg av den art som her
kommer paa tale, bestemmer generatorstørrelsen (kVV).
Den av fasekompensatorene bevirkede besparelse i
generatorkapacitet vil saaledes ikke kunne gi sig ut
slag i indskrænkning av aggregatantallet, men i for
mindsket kVA-ydelse pr. aggregat, hvorved reduktionen
i pris jo ikke vil tilsvare reduktionen i kVA. Paa
den anden side vil fasekompensatormaskinerne være
forholdsvis billige, dels fordi de skal avgi sin maksi
male effekt ved cos cp co 0 kapacitiv, dels fordi man
uten hensyn til nogen turbiner kan vælge det for ma
skinen gnnstigste omdreiningstal og endelig fordi der
kan vælges store aggregater, dette sidste dog kun naar
belastningforholdene er slik at der med fordel kan
installeres en stor fasekompensatorkapacitet paa et sted.
maskiner 4 « » » »
Da metoden bygger paa forutsætningen om kon
stant sekundærspænding faar man, som tabellen viser,
høist forskjellig primærspænding ved forskjellige fase
regulatorydelser, nemlig som ovre grænse 177 150 volt
og som nedre grænse 146200. Uten videre at foreta
en sammenligning paa dette grundlag vilde derfor ikke
være rigtig, idet linje og transformatorer, naar høieste
forekommende normale driftsspænding er 1 7 7 000 volt,
blir at utføre anderledes end naar denne spænding er
146 000 volt. Jeg har derfor omregnet værdierne i
tabel 1 til en og samme høieste spænding, det vil si
spændingen paa primære transformatorers høispændings
klemmer ved fuldlast. Denne er sat til 154000 volt
og de dertil svarende værdier opført i tabel 2. Denne
tabel kan ikke gjore krav paa samme nøiagtighet som
tabel 1, men væsentlige avvikelser fra de rigtige vær
dier forekommer dog ikke.
Alt ialt vil en væsentlig del av et fasekompense
ringsanlægs kostende kunne indspares i form av
mindsket generator- og transformatorkapacitel. Paa
den anden side er den indvundne effekt ganske be
tragtelig, i det foran beregnede tilfælde saaledes ca.
5500 kW, der vilde være mer end tilstrækkelig til at
dække alle utgifter til fasekompenseringsanlægget.
Et nærmere studium av denne tabel viser ganske
forbausende resultater. Saaledes ser man at for at
kunne levere 75 000 kVV ved cos 95 = 0,8 i belast
ningen maa man ulen fasekompensator anvende en
generatorkapacitet paa 144000 kVA, og generatorerne
faar en cos (p — 0,6. Installeres derimot i understati
onen 40 000 kVA fasckompensatorkapacitet, saa kan
generatorkapaciteten formindskes til 94500 kVA eller
med andre ord: Besparelsen i generatorkapacitet ut
gjør 9500 kVA mere end den fasekompensatorkapaci
tet som installeres i understationen. For transforma
torernes vedkommende er forholdet endnu mere ut
præget, idet man ved anvendelse av 40 000 kVA
fasekompensatorkapacitet kan reducere hovedtransfor-
Allikevel blir det fra et helt andet synspunkt fase
kompenseringens økonomiske betydning for kraftover
føringsproblemet maa bedømraes. Bortset fra hen
synet til øket generatorkapacitet og øket effekttap lar
en overføring som den netop beregnede sig overbodet
ikke bønytte uten fasekompensering paa grund av det
store spændingsfald. For at spændingen i understati-
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
