Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 6. november 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 31, 1920
sprængt, finder komiteen ikke at burde fremkomme
med noget direkte forslag i den retning.
N. E. V. F.’s medlemmers interesser kunde det muli
gens være hensigtsmæssig at knytte til föreningen en
som kan procedere N. E. V. F.’s meninger. De pri
vate elektricitetsverker kan dog melde sig ind i ar
beidsgiverforeningen og har saaledes mindre bruk for
en omorganisation av N. E. V. F. Taleren sluttet sig
til dir. Bjerkes opfatning, at de kommunale verkers
mandater var sterkt begrænset av de kommunale
regler og bestemmelser.
Det har inden komiteen været fremholdt, at der
bør søkes mer end 3 maaneders opsigelse for kraft
stationernes betjening og andre vigtige stillinger, for
paa den maate at knytte betjeningen mere intimt til
verket og komme klar av organisationerne. Men dette
vil vistnok i de fleste tilfælder støte paa vanskeligheter.
Hvorvidt tjenestemandsloven med fordel kan gjø
res gjældende for de kommunale verker, har desværre
komiteen ikke hat tid til nærmere at undersøke.
Föreningens lonningsstatistik kan derimot med
fordel utvides, men det kræves da litt mer villighet
fra medlemmernes side.
1 arbeidstvistigheter har verkerne nu forovrig at
holde sig til mæglingsloven av 6. august 1915 og
voldgiftsloven av 4. april 1919. Imidlertid staar
utenfor disse love alle som arbeider for stat og kom
mune paa mer end 14 dages opsigelse, og de »virke
lige offentlige tjenestemænd« selvom disse ingen opsi
gelse har. Komiteen finder derfor at burde henstille
til bestyrelsen at søke regjeringen om adgang til ved
forekommende konflikter ved kommunale verker, at
faa disse ordnet ved rnægling og eventuel voldgift.
Wist fandt det lite rimelig at medlemmerne skal
sende statistik baade til de forskjellige komiteer og
til sekretariatet.
Fgede Nissen var enig med Bjerke i at föreningen
kun kunde vareta medlemmernes tekniske interesser
og ikke arbeidsgiverinteresserne. Medlemmerne er
ikke altid at klandre, naar det gjælder spørsmaalet
om at utfylde skemaer. I her omhandlede tilfælde
kom skemaerne midt i ferien og var litet tydelige.
Det naturlige er at sekretariatet tar sig av lønsstati
stiken.
Taleren beklaget de utsendte skemaer var blit saa
ufuldstændig utfyldt at man nu paany maatte bebyrde
medlemmerne. Farmann: Skemaerne blir kritisert fordi de var
litet tydelige. De hadde oprindelig en anden form,
men typograf og andre vanskeligheter bevirket at de
maatte omredigeres. De blev saa sent utsendt, da
lønningerne ivaar var svært lite stabile.
Formanden takket komiteen. Det er en vanskelig
sak vi her har til behandling. Skal denne förening
organiseres som en arbeidsgiverforening ? Det vil i
tilfælde støte paa mange vanskeligheter specielt hos
de kommunale verker. En omorganisation vil bli et
stort og kostbart apparat med statistik, specielle for
handlere i lønskonflikter etc. Det vil være av stor
interesse at faa saken belyst her ved en alsidig diskussion.
Taleren var av den opfatning, at sekretariatet
burde være saaledes organisert, at det kunde assistere
ved lonskonflikter. Sekretæren eller en av hans folk
burde kunne reise hen til de verker, hvor det var
konflikt og bistaa verkets forhandlere med raad.
Bjerke: Man kan ikke vente at faa nogen støtte
fra de kommunale verker, hvor mandater fastsættes
av de respektive kommunerepræsentanter, hvorfor der
vel heller ikke vil være adgang til at danne en orga
nisation som antydet.
Formanden: Sekretariatet samler statistiken og
den kritiske gjennemgaaelse foretas af komiteen.
Efter den paagaaende diskusion vilde formanden
foreslaa at saken overlotes komiteen til videre be
handling.
Formanden: Det er ikke meningen at danne nye
mæglingsinstitutioner eller lignende, men for at vareta Forslaget ensterfimig vedtat. (Forts.)
Vore elektricitetsverkers Konstruerer man en aarskurve over de løpende
utgifter for et vandkraftelektricitetsverk, vil denne bli
en horisontal linje, og salgsprisen skulde tilsvarende
være fast aarspris. (Hvis man belaster magasinomkost
ningerne paa de regnfattige aarstider, kan man faa
nogle topper som berettiger eller kanske kræver kWt.-
tillæget.)
tarifsystemer.
I anledning ingeniør Jørstads artikel i E.T.T. nr.
29 maa det være mig tilladt at be hr. Jørstad klar
lægge følgende punkter;
»Forøvrigt er den blandede tarifs hovedmangel
karakterisert ved store utgifter for elektricitetsverket. «
(Side 242).
Har vandkraftanlægget et topdriftsmaskineri drevet
med kul eller olje, saa faaes bevægelige utgifter saa
snart dette er i drift, og resultatet blir, at skal man
ha disse utgifter (lopper) dækket, maa det ske gjen
nem en kWt.-tillægspris. Altsaa stik imot hr. Jørstads
opfatning!
Sammenlignet med aarspris (vippetarif) er nok
dette delvis rigtig, men utgifterne til enkel kWt.-tarif
skulde vel bli henimot de samme. De »store« utgifter
kan saaledes ikke sies at karakterisere den blandede
tarif. F. B. H
Endvidere »Ved elektricitetsverker som benytter
varmekraftanlæg til at dække toppene er tarifens
(d. v. s. den blandede tarifs) mangler iøinefaldende«
(side 242).
259
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
