Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRHT 1920, No. 32
Gjestland mente at dobbelttariffen var at foretrække.
Fastprisen reducerer spidsene, kilowatttimebetalingen
sløsningen.
Ved samdrift mellem verkerne bør det kunne op
naaes at seiv elektricitetsverker med magasiner kan
ha fast aarspris.
Hvad angaar spørsmaalet om strømbegrænsere saa
anvendes hos os vipper for konsum indtil 1800 watt,
for konsum paa 4—5 kw. raaksimalbrytere. For 2—
3 kw. har det været vanskelig at finde et egnet kon
trolapparat.
Christoffersen. De fleste elektricitetsverker mottar
sin energi fra kraftverkerne efter en fast pris pr. aar.
Det er da rimelig at vi sælger vor energi videre til
vore konsumenter til fast pris, det er ingen grund til
at gaa over til maalertarif med de derav følgende
topper.
Nannestad vilde støtte komiteens indstilling. Tarif
ferne bør vælges slik at der ikke blir nogen sløsning
med elektrisk kraft. 1 Stavanger betales nu 2 øre pr.
kwt, om sommeren, 4 øre pr. kwt. om vinteren samt
efter en grundtakst med maaler. Der er ingen som
sælger kul og ved efter fast aarspris, det bør heller
ikke gjøres for elektrisk energi. Vi vilde hos os faa
50 % høiere maksimalbelastning, hvis vi gik over til
fast pris. Verket vilde da ikke greie sig. En ind
vending mot dobbeltarifsystemet er den at det kræver
komplicerte apparater. Tariffen bør derfor ikke an
vendes for konsumenter med forbruk paa under 1 kw.
. Wist. Støttet Egede-Nissen. For enkelte overbe
lastede byanlæg kan maalertarif være at foretrække,
ikke for landsbygden. Det er en forsvindende liten
del av anlægskapitalen der nedlægges i selve kraft
anlægget, det er ledningsanlæggene som koster mest.
Man maa derfor sørge for at faa lang brukstid, og
dette opnaaes ved en fast aarspris.
Norberg Schulz maatte igjen pointere komitéens
standpunkt. Dens opgave var at peke paa en tarif
som skulde kunne tilfredsstille de forskjellige produk
tionsforhold. Dette er tilfælde med den foreslaaede
tarif. Kan kilowatttimeprisen reduceres til o saa meget
des bedre.
Egede-Nissen. De der har imot fast aarspris ser
saken fra et for ensidig standpunkt. Man maa ikke
glemme den national-økonomiske side. Sløseriet er
ikke saa stort som enkelte vil gi det utseende av;
nogen bruk har man altid for den strøm som benyttes.
Garstad (Skien) kunde ikke skjønne at man over
bodet kunde sløse med strøm til opvarmning. Det
er desuten vanskelig at forstaa at maksimalbelastningen
skulde reduceres ved at anvende kilowatttimepris.
Vaar og høst vilde rigtignok konsumet avta, men
derimot stige midt paa vinteren. Dette forhold gjør
sig dog kanske mindre gjældende paa vestlandet end
her østpaa.
Schjøllberg Henriksen. Ved fast aarspris har man
jevnere belastning, lavere belastningsspidser og lavere
maksimalbelastning. Sælges kraften efter kwt., saa
kræves stor installation i forhold til brukstiden; der
sløses med anlægskapital som er vanskelig at skaffe
nu. En væsentlig del av anlægskapitalen gaar ut av
landet til indkjøp av kobber, jern og elektriske ma
skiner.
Krohn. I andre land lægges tyngden paa kilowatt
timeprisen. I Norge, hvor fordelings- og transport
utgifterne er større, bør man fortrinsvis vælge fast
aarspris.
Major Johansen. Kilovatttimeprisens tilhængere er
idag vikende og deres paastande er daarlig motivert.
Kan man faa en kwt, for ca. 3 øre, saa bør man
anvende maaler; for seiv om man bruker strøm dag
og nat, kommer man vanskelig op i en aarsavgift
som den vi nu har f. eks. i Kristiania.
Skal det bli til noget med elektricitetsforsyningen
her i landet, maa man ikke se paa kraftforbruket og
skillingerne.
Johansen. Vi har nogen faa abonnenter der betaler
efter forbrukte kwt. Strømmen kan dog kun benyttes
i dagslys. Skal strømmen brukes døgnet rundt op
sættes maksimalmaaler. Vor erfaring er at maaler
tariffen øker maksimalbelastningen.
Nannestad. Maksimalbelastningen vil stige med 50
% ved overgang til aarspris. Henved 50 °/o tykkere
ledninger. Dette vilde være at sløse med anlægs
kapital. Der er f. eks. liten mening i at la et koke
kar staa og foskoke hele natten for at faa varmt vand
om morgenen og hele natten igjennem lufte vand
damp ut gjennem vinduet.
Formanden vilde, før han avsluttet debatten om
dette tema, uttale at han var enig med Egede-Nissen,
naar denne fremholdt at der ikke burde sees saa meget
paa det enkelte verks interesser men paa den national
økonomiske side av saken og paa konsumenternes
ønsker. Arbeidshjælpen i hjemmene blir stadig dyrere.
Elektriciteten maa derfor skapes mest mulig anven
delse. Dette opnaaes bedst ved en fast pristarif der
animerer hjemmenes opfindsomhet i retning av anven
delse av elektrisk kraft.
Norberg Schulz. Jeg maa igjen faa henvise til
hvad komiteen har uttalt. Det har aldrig faldt mig
ind at komme med nogen undskyldning for indstil
lingen. Det har ikke været komiteens mening med
et slag at gaa over til denne tarif, Kun hvor der
maa spares paa vandet bør den anvendes. I Kristiania
har vi begge de tariffer der her strides om. Vi an
vender dem hvor de passer. Formanden uttalte tilslut det haab at komiteen
vilde fortsætte behandlingen av dette store stof, saa
man paa næste aarsmøte kunde fortsætte forhand-
Schjøllberg Henriksen kunde ikke skjønne Nanne
stad, naar han hævder at kilowatttimetariffen bidrar
til at reducere spidsbelastningen. lingerne. (Forts.)
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
