Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Westinghouse Norsk Elektrisk A/S,
Von Prof. Dr. Gustav Benischke.
Norsk Elektroteknisk Förening.
Sekretariatets adresse:
Redaktionen sluttet 12. november.
Redaktør; Berg-Jaøger. — F ast medarbeider: J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18. — Telefon 1605.
1920, No. 32
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ønskelig i en lærebok. Originaliteten bestaar, om den
findes, i en vis formal konservatisme og en vis duft
av >maalstræv«. Forf. polemiserer i fortalen sterkt
mot den »symbolske metode«, hovedsagelig fordi den
ikke gir formlerne i en til direkte beregning brukbar
form. Men en formel bruges jo ikke blot til regning,
den skal ogsaa gi naturloven i muligst kondenseret
og plastisk form, og der kan neppe disputerea om,
at den symbolske metode er overlegen i den retning.
Forf. bruker selvfølgelig som alle mennesker vektor
diagrammer i vekselstrømteorien, og en symbolsk for
mel er jo for den som kan læse den, simpelthen et
diagram i algebraiske symboler. Det er ikke uten
grund, at vektorkalkylen trænger ind i fysiken paa
alle kanter, særlig i elektricitetslæren.
Rosenkrantzgt. 20, Kristiania, har forandret navn til;
Vickers Norsk Aktieselskap.
Selskapet vil under sit nye navn forsætte helt
uforandret med ingeniør Gordon Franklin som ad
ministrerende direktør, og vil virke som salgsorgani
sation og representant for: Metropolitan-Vickers Elec
trical Export Co. Ltd., Manchester og London (tid
ligere The Brilish Westinghouse Electric & Mfg. Co.
Ltd., Manchester), Westinghouse Electric International
Co., East Pittsburgh og New York, W. T. Henley’s
Telegraph Works Co. Ltd., London.
Forf.s »maalstræv« viser sig bl. a. derved, at han
saalænge han kan undgaar ordet energi og kun taler
om arbeide. Han protesterer mot »det elektrotekniske
kaudervælsk* med impedans, induktans o.s.v. o.s.v.
Denne Heaviside’ske nomenklatur lar sig ganske vist
ikke omplante fra engelsk til tysk (eller norsk) uten
at det gaar ut over sprogestetiken. Men nomenkla
turen er ialfald klar og koncis, og fremmedord er
man temmelig nødt til at finde sig i i teknik og vi
denskap. Istedetfor disse ord bruker saa forf. mindst
8 forskjellige slags »motstand*, sand og tilsynelatende
og induktiv og kapacitiv o.s.v. Det gjør sproget
slæpende, og det er ikke hensigtsmæssig at kaste alt
dette i en hob og ikke paa en eller anden maate at
særmerke den eneste »virkelige« motstand energetisk
set, den dissipative, den som degraderer elektromag
netisk energi til varme.
Chicago Milwaukee og St. Paul jernbanen.
I tilknytning til omtalen i sidste no, av denne banes
lokomotiver kan vi tilføie den oplysning, at det av
driftsresultaterne for aaret 1919 fremgaar, at det
gjennemsnitlige forbruk, maalt paa lokomotiverne, var
53,8 kW-timer pr. ton/km. for godstrafik og 6i,t kW.-
timer for passagertrafik.
De første elektriske lokomotiver ved de
svenske statsbaner.
Styrelsen for de svenske statsbaner har fornylig avsluttet
kontrakt med Motala-Lindholm-Verkstederne om levering av 11
elektriske lokomotiver, bestemte for elektrificeringen av Luleå—
Gellivare jernbanen. De første av disse lokomotiver skal av
leveres i begyndelsen av 1922. Som leverandører til medvirk
ning ved utførelsen av denne bestiling er antat Allgemeine Elek
tricitetsgesellschaft, Berlin, og Siemens-Schuckert A.-G.
Men alt dette er til syvende og sidst detaljer, og
samme indvendinger kunde gjøres mot de allerfleste
verker av samme art. Hovedsaken er, at man her
har for sig en meget fuldstændig oversigt over elektro
teknikens grundlag, ført helt å jour. Man finder saa
ledes oplysninger om elektriske svingekredses »kob
ling« og endog om høivakuumrørenes anvendelse som
forsterkere og svingningsgeneratorer i radiotelegrafi og
-telefoni, og en god del av illustrationerne fremstiller
praktisk tekniske forhold. Et enkelt sted kunde man
protestere mot fremstillingen. At angi »koblingskoeffi
cienten* mellem to radiostationer paa lang avstand
fra hverandre er ikke anbefalelsesværdig. Her har
man ikke med almindelige induktionsfænomener, men
med straalingsfænomener at gjøre. Forresten staar
boken for alle de stikprøver, jeg har foretat med den.
Den kan paa det bedste anbefales elektrotekniske
studerende — hvis de har tid til at læse da — og
elektroteknikere i det hele. Den er nemlig »morsomc
for den som har en lidenskap for faget, jj j
Die wissenschaftlichen Grundlagen
,der Elektrotechnik.
Fiinfte, vermehrte Auflage. Berlin, Julius Springer.
640 sider. M. 66.—, indbundet M. 76.—,
At dette verk utkommer i 5te oplag viser, at det
har vundet anklang hos de læsere det henvender sig
til. Det er en lærebok i elektroteknik med sterk frem
hæven av alt, hvad der ligger til grund for de prak
tiske anvendelser, I 15 kapitler behandles elektrici
tetslæren, fra de enkleste elementer av op til de nyeste
resultater angaaende »elektricitens gjennemgang gjen
nem ikke-ledere«. Derefter følger et kapitel om grund
laget for maaletekniken og et om maalsystemerne.
Verkets tekniske tendens viser sig bl. a. deri, at hele
6 kapitler er viet vekselstrøm, fra de enkleste fæno
mener til og med radiotelegrafi. Ingeniør T. Killingland, Neuberggt. 22, Kristiania, tlf. 158371c-
Fremstillingen er klar og sikker, men frembyder
inlet originalt, hvad der kanske ikke netop er særlig
Morten Jobansens boktrykkeri.
268
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
