Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 (O • j
\ °- J
Skrivestift.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 33
hvorvidt der er spænding paa Javspændingsledninger,
lar én berøre ledningen samtidig som han stryker
haandbaken av den anden haand mot haandbaken til
en anden person. Er der spænding, vil det straks
merkes ved at friktionen bevirker, at berøringen kjen
des ru. Ladestrømmen av den anden person er saa
ledes tilstrækkelig til at frembringe fænomenet, idet
begge forutsættes at staa helt isolert.
fig. 2 sees det samme med et paaklæbet guldbladskikt.
Her forsvinder den ene overflatemotstand a—b, mens
de andre to fordobles med den følge, at kraftvirknin
gen tilsvarende økes. ’ s
For at vise størrelsen av denne kraftvirkning de
monstrerte ing. Rahbek en saadan litografsten med
guldbelæg paa den ene side, paa den anden blev der
lagt en messingplate ca. 40 mm. i diameter og platen
blev forbundet til en staalvegt for at maale, hvilken
kraft der skulde til for at rive platen løs, Uten
spænding var vegten i balance. Tilførtes nu 440 volt
mellem polerne, kunde vegten belästes med indtil 1 kg.
uten at platen blev løsnet. Den strøm som utkrævedes
var forsvindende liten, noget under V100000 amp. Dette
demonstrertes ved at ingeniøren indkoblet sig seiv i
strømkredsen uten at tiltrækningskraften synlig for
mindskedes. Straks strømmen blev brudt, faldt derimot
vegtarmen med loddet ned.
Dette tiltrækningsfænomen kan da utnyttes i det
praktiske liv paa en meget vidtrækkende og alsidig
maate. Som elektrostatisk relæ er utformningen meget
enkel. Principet er kun at der mellem den ene me
talplate og halvlederen forefindes en relativ bevægelse
som uten spænding mellem polerne gaar praktisk talt
friktionsløs for sig, mens der ved en paatrykt spæn
ding opstaar en stærk friktion. Forskjellige utførel
sesformer er antydet i fig. 3 a, b, og c.
I fig. 3 a, er den ene pol en metalcylinder a.
Utenom denne er lagt et halvledende baand f. eks.
av gelatine som holdes stramt av to vekter P og p.
Den anden pol dannes av halvcylinderen b. Naar
metalcylinderen stadig roterer med spænding mellem
polerne vil friktionen holde vegtforskjellen mellem lod
derne i likevegt. Blir spændingen borte falder det
tyngste lod ned og kan utløse en bryter eller sætte
anden mekanisme i virksomhet med ganske stor kraft.
Det er altsaa et nulspæftdingsrelce.
Denne tiltrækning forsvinder ved den ringeste
fjernelse av plåten fra stenen. Den fjernvirkning,
som gjør sig gjældende ved magnetisk tiltrækning,
gjør sig ikke her merkbar. Til gjengjæld er de energi
mængder, som kræves for at opnaa en bestemt til
trækning, ved direkte berøring ved dette elektrostatiske
fænomen saa mange gange mindre end ved elektro
magnetisk virkning.
Denne tiltrækning gjør sig ikke bare merkbar ved
at metalplaten vanskelig lar sig rive løs. Den bevirker
ogsaa en sterkt øket friktion naar man søker at be
væge metalplaten langs stenen, ganske som om metal
platen var utsat for et tilsvarende tryk. Denne friktion
økes kun ved planslipning og polering av berørings
flaterne, idet avstanden herved mindskes og trykket
økes mere end friktionskoefficienten avtar ved
poleringen.
I fig. 3 b. er halvlederen utført som en roterende
cylinder f. eks. av agat med en metalkjærne som den
ene pol. Utenom denne roterende del er lagt et me
talbaand av staniol eller nikkel som holdes i midt
stilling av to spiralfjærer. Kommer der spænding paa,
vil den roterende cylinder trække metalbaandet med
sig et stykke til fjærkraften igjen gir balance. Blir
spændingen igjen borte gaar baandet tilbake i utgangs
stiling. Forbindes baandet til en vegtarm med en
skrivestift saaledes som antydet saa har man et færdig
telegrafskriveapparat.
I fig. 3 c er den samme anordning paa en litt
anden maate, idet den roterende cylinder bestaar av
to forenede skiver, en av metal og en av agat. Den
anden pol dannes av en mindre metalplate ,a, som
direkte er forbundet med skrivearrnen med skrive
stiften b.
Som halvledere kan foruten den nævnte litografsten
ogsaa anvendes marmor, skifer, agai, gelatine, kollodium,
ben, sktJid o.a. Som eksempel paa sidstnævnte halv
leder meddeltes, at mange montører for at undersøke
Fig- 3 c.
Fig 3 a. Fig. 3 b.
I fig. 4 er vist en anordning, hvor den bevægelige
agatskive tænkes holdt i stadig rotation av et almin
delig urverk. Ind til denne skive er lagt en metal
skive med en medbringer a. Uten spænding holdes
denne metalskive stille av en spiralfjær eller en mpt
vegt b. Naar der kommer spænding paa anordningen,
blir skiven med medbringeren tat med av agat
skiven og skyver armen for loddet c over sin stabile
likevegtsstilling, saa at loddet falder ned og kan slutte
en kontakt for et ringeapparat. Denne konstruktion
er utført som et kalderelæ for traadløs telegrafi. Der
trænges nemlig kun at telegrafstationen sender et sig
nal av tilstrækkelig varighet til at medbringeren faar
bragt loddet til at falde ned og sætter ringeapparatet
i funktion. Den store fordel dette bringer er indly
sende, idet man herved slipper den kontinuerlige lytten
efter mulige telegrammer, saa at betjeningen ved alle
mottagerstationer væsentlig spares.
270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
