Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 6. december 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristiania i november 1920.
E. Kraahøl-Jørstad.
1
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 34, 1920
henstille til den komite som har faaet forskrifterne i
stand at arbeide for at faa installationstegningerne
sløifet.
Christoffersen: Vi har indrettet os som antydet av
Krohn. Overforbruksmaalere har vist sig bra hos os.
Vil en konsument ha saa rikelig dimensionert stikled
ning at han til enkelte tider kan utta særlig meget
strøm, maa han seiv bære merutgiften ved stikled
ningen.
Egede-Nissen: Er der endnu noget elektricitetsverk
som forlanger saadanne tegninger? Taleren trodde at
man ikke burde røre for meget ved denne sak; efter
almindelig praksis forlanger heller ikke tilsynsmændene
installationstegninger.
Berg: Vi søker at tærske efterhvert som vi kjører
avlingen ind. Derved fordeles forbruket.
Rønning: Vi betaler efter de høieste spidser i
aaret og maa derfor sørge for at spidserne reduceres.
Motorer er derfor kun tilladt anvendt i dagslys.
Formajiden: Som tidligere tilsynsmand mener jeg
at man greier sig bedst uten disse tegninger. De
bare leder opmerksomheten bort fra de vigtigere ting.
En skisse som viser koblingen av anlægget er at
foretrække.
Krohn: Verket maa forlange et vist raindste for
bruk, naar det lægger alle 3 faser frem-til en gaard.
Det er litet vi faar ind paa motordriften, men vi maa
ophjælpe det almene forbruk.
Bjerke: Av Bergens Elektricitetsverk, der har ind
skrænket kontrol, forlanger tilsynsmanden tegninger,
derimot ikke av de anlæg der direkte kontrolleres av
ham seiv.
Dietz hadde forsøkt at danne tærskelag paa den
basis at kun de som abonnerte paa mindst 3 HK.
fik være med. Der anvendtes vender mellem motor
og lys. J. C. Holst: Saadan som de nye forskrifter nu
föreligger, er de overensstemmende med denne för
enings tidligere ønske. F> tilsynet i Bergen urimelig,
saa bør man der ordne sig med tilsynsmanden. Helt
at sløife omhandlede bestemmelse trodde taleren ikke
var heldig, f. eks. ved skjulte anlæg.
Formanden vilde paany henstille til økonOmikond’
teen at ta saken op til behandling.
11. Begrænsning av kravet til installationstegninger —
ved Bergens Elektricitetsverk.
Reimers: Det vil være en fordel at faa sløifet
forlangendet om installationstegninger. [Bestyrelsen bør
Formanden mente at saken indtil videre burde
stilles i bero. (Sluttes.)
Dette kjendte forhold som jo gjælder rent generelt,
naar man betragter topdrift av vandkraftanlæg contra
varmekraftanlæg vil selvfølgelig kunne ha sin indvirk
ning paa alle tariffer, idet prisen maa økes — paa en
eller anden maate — for at kunde dække de store
utgifter ved varmekraftanlægget sammenlignet med
vandkraftenergiens kostende, naar den leveres som top
kraft. Disponerer män imidlertid bare over vandkraft
energi i form av døgnkraft, vil varmekraftanlæg som
bekjendt i mange tilfælder stille sig meget fordelagtig.
Paa foranledning av herr F. B. H.s spørsmaal i
E.T.T. nr. 31 vedr. et par uklare punkter i min ar
tikel om vore elektricitetsverkers tarifsystem kan be
merkes, at for elektricitetsverkerne vil selvfølgelig den
blandede tarif bli kostbarere og skaffe mere bryderi
end kW-time-tarif, idet man jo er nødt til at anvende
baade vippe og maaler, mens enkel kW-tarif kun kræ
ver maaler. Da vipperne imidlertid er relativt billige
blir forskjellen rigtignok ikke særlig stor. Betragtes imidlertid første tilfælde maa energiprisen
som nævnt meget ofte forhøies noget ved anvendelse
av varmekraftanlæg til dækning av topperne og da vil
en blandet tarif (eller en ren kW-timetarif) formentlig
i mange tilfælder være hensigtsmæssig at anvende for
elektricitetsverkerne, naar man lægger hovedvegten paa
at dække de bevægelige utgifter paa en letvindt maate.
Men her kommer imidlertid andre forhold ind, som
spiller den avgjørende rolle og da først og fremst den
høie maksimale belastning som en blandet tarif utvil
somt vil foraarsake, naar der kan disponeres over rike
lig av relativ billig energi. Under disse forutsætnin
ger vil nemlig belastningsfaktoren komme til at synke,
hvorved den blandede tarif vil virke direkte uheldig
for elektricitetsverker som dækker topperne ved hjælp
av varmekraftanlæg.
Med hensyn til det sidste sporsmaal vedrørende den
blandede tarifs mangler ved anvendelse av varmekraft
anlæg til dækning av topperne kan nok indrømmes at
dette kan høres noget problematisk ut. 1 virkeligheten
er imidlertid saken ganske enkel naar man gaar ut ifra
et større fordelingsnet, hvortil flere forskjellige kraftan
læg er knyttet. Man vil da som oftest kunne dispo
nere over et topkraftanlæg som ved hjælp av døgn
regulering vil kunne forsyne fordelingsomraadet helt eller
delvis med tilstrækkelig energi til dækning av topperne
uten ai de faste aarlige utgifter vil vokse ncevneværdig.
Ved anvendelse av varmekraftanlæg til toppernes
dækning vil utgifterne derimot stige betydelig, idet
prisen paa energien fra et saadant anlæg selvfølgelig
vil falde meget høi — særlig i denne tid med de
ekstraordinære kulpriser. Forøvrig blir formentlig de
bevægelige utgifter til anlæggets drift i dette tilfælde
raindst dominerende, hvorimot renter og amortisation av
anlægget maa tillægges størst betydning.
Vore elektricitetsverkers tarifsystemer.
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
