Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. C. Holst.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 35, 1920
Imidlertid seiv om paa denne maate nogen for
eningsdiskussion angaaende N.E.F.—N.l.F.gruppen ikke
kommer istand inden föreningen saa er saken ikke
dermed fjernet fra vor interesse.
denne sak. Denne skrivelse omfatter to forskjellige
ankepunkter. Det ene er det vistnok ikke særlig
vanskelig at bli enig om straks, nemlig angaaende at
N. E. F.’s medlemmer ikke bør opta andre eksklusive
standsforeningers praksis og betegne sig med et
M. N. E. F. Vor förening er en förening til vare
tagelse av fagets interesser, ikke ståndens, og da er
det ikke av raere interesse at fortælle publikum at
man er medlem av denne förening end f. eks. av
Geografisk selskap, Fortidsmindesmerkeforeningen o. a.
foreninger med særlig faglig formaal.
Det maa nemlig nu, da stemningen er bragt i
aande, være at anta at der fra elektroingeniørhold kan
bli optat et positivt arbeide for at faa gruppen op
rettet. Som sterkt interesseret medlem av begge for
eninger maa det være mig tilladt ex officio at si nogen
ord ogsaa om den ting.
For det første forstaar jeg ikke nødvendigheten
eller ønskeligheten for N.l.F. av at faa dannet netop
denne gruppe. Den utfylder ikke noget manglende
hui i N. I. F.’s organisation, da denne for tiden er
bygget næsten utelukkende paa stedlige og ikke faglige
grupper. Den eneste faggruppe som nu findes er
bergingeniørernes, de øvrige er enten stedlige avde
linger eller <?z‘aAforeninger som delvis omfatter baade
maskin-, elektro- og bygningsingeniører o. a. uten
fagsondring. Særgrupper inden N. I. F. for maskin
ingeniører, kemikere, bygningsingeniører m. v. findes
ikke. Og det med rette. N.l.F. er en förening til
varetagelse av ingeniørernes standsinteresser uten hen
syn til fagdeling. En dobbeltinddeling i stedlige og
faglige avdelinger vil kun være til N. I. F.’s skade.
Trænger man i lønssaken eller andre specialsaker en
orientering fra bestemte faghold, vil det være enklere
og bedre at nedsætte faglige utvalg end kunstig at
istandbringe saa store apparater som disse avdelings
dannelser med egne love, bestyrelser, repræsentanter
og kontingenter m. m. m.
For N. I. F. er saken en helt anden, idet man her
benytter betegnelsen M.N.l.F. som et surrogat for lov
beskyttelse av ingeniørtitelen og saaledes er den baade
oplysende og hensigtsmæssig. Det vil derfor sikkert
ikke falde vanskelig at faa enstemmighet for at § 4’s
slutning i lovforslaget bør sløifes, om ikke av andre
grunde saa ihvertfald som en ren høflighet mot en
anden förening, som man gjerne vil staa paa en god
fot med.
Det andet punkt i N. I. F.’s skrivelse er der der
imot adskillig at indvende mot. N. I. F, vil her gjøre
det til en foreningssak inden vor förening, at der skal
dannes en gruppe av kvahficerte ingeniører med til
slutning til N. I. F., idet der fremholdes, at dette har
været en forutsætning ved N. E. F.’s dannelse.
Som den der holdt det indledende foredrag, saa
vel paa indbyderkollegiets møte som den i konstitue
rende forsamling tør jeg trygt paastaa, at dette beror
paa en feilopfatning. Forskjellen mellem de mange
tidligere forfeilede og dette sidste vellykkede forsøk
paa en samling av de elektrotekniske fagmænd laa
netop i, at vi ikke saa hverken til høire eller venstre
denne gang, men hugget alle knuter over. Da saa
de bestaaende elektrotekniske grupper paa eget initia
tiv tilbød sig at gaa til opløsning paa præmisser som
fik sit uttryk i lovenes § 3, sidste led, vel, saa gik
vi ind paa det, men uten anden forpligtelse end hvad
der her er uttalt, nemlig at vi ingen hindringer skal
lægge iveien for en gruppedannelse som den omtake.
Men motionen for selve gruppedannelsen maa komme
fra elektroingeniørerne seiv, ikke fra föreningen.
For det andet vil dannelsen av en elektroingeniør
avdeling inden N. I. F. danne en meget stor fristelse
for denne förening til at græsse paa N.E.F.’s beites
marker og ikke begrænse sig til sine standsinteresser.
Faren for en splittelse vil herved saaledes bringes
nærmere end ønskelig og tilraadelig. Saaledes som
N.l.F.’s love nu lyder for avdelingerne, er vilkaarene
for et samvirke mellem de to foreninger ad denne vei
helt uforenelig med N.E.F.’s interesser.
Paa den anden side maa det indrømmes at N.l.F.
med samme ret kan opkonstruere en frygt for at
N.E.F. i paakommende tilfælde ikke vil undse sig for
at behandle elektroingeniør-standsspørsmaal, og at den
nuværende ordning kan indebære en fare for en split
telse inden standen. Denne adgang til mistillid fra
begge hold er det selvsagt av interesse for begge
parter at faa fjernet.
Der er saaledes ingen foranledning til at disku
tere denne gruppedannelse inden vor förening. Saa
fremt gruppen blir dannet, maa de gjensidige forhold
søkes ordnet paa betryggende maate, men før dette er
tilfældet, föreligger heller ikke saken til diskussion for
vor förening. Det eneste som nu kommer til debat
under lovbehandlingen er hvorvidt § 3’s slutning i de
gamle love idethele skal finde plads i de nye. At
denne bestemmelse er sløifet i det nye lovutkast er
ikke ment som uttryk for at man ønsker at ta et git
løfte tilbake. Det kan anstændigvis idethele ikke
ensidig gjøres. Men nu da föreningens konstitution
er et længst givet faktum har et saadant løfte ingen
rationel plads i lovene. Lovene kan forandres, men
et løfte ikke, saa det eksisterer like fuldt, særlig et
av saa passiv natur som dette.
Dette burde dog være letat ordne og ikke van
skelig at finde en form for begrænsningen av de to
foreningers virkefelter, saa at N. E. F. fik eneherre
dømmet over alle rene fagspørsmaal og N.l.F. over
alle standsspørsmaal. Kommer spørsmaal av blandet
natur frem, burde et samarbeide ikke være utænkelig,
uten at N I. F.’s eksklusive natur derved behøver at
gaaes for nær.
En avtale eller ordning paa denne basis burde
det være en smuk opgave for N. I. F.s hovedstyre at
arbeide for heller end at søke de gamle stridsøkser
gravet op igjen.
Hvis nogen sætter noget ind paa at bibeholde
bestemmelsen, kan den vist gjerne endnu i flere aar
faa husrum i § 3, den generer jo ingen.
291
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
