Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 27. december 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
q•m • /
hvor h er den vertikale avstand mellem ophængnings
punkterne i meter. Som det vil sees av figuren, er
det unødvendig at bestemme nedhængningen for de
/ = —
m
S
z = • z. cm
122,4
«2=0,1 7=0,1 -/cm.
AB = 60 cm.
60
z. = cm.
S
z = •z. cm.
122,4
Lign. (n).
«3 = 0,02 X = 0,02 • 0,00545 .Z2 cm
«2 = 0,1 7 = 0.1 -/cm.
60
z. — cm.
S*
x i8>3 ,„ m
f— —-— = 3,66 m.
Videre findes F = 18,3 m., hvorav
nx — 1 x = 1 • F cm.
1
,
Spænd med ophægningspunkter i samme høide.
4
P,
Lign. (9).
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 36, 1920
og paakjendingen for ubelastet ledning ved den høieste
forekommende temperatur, trækker man først en ret
linje fra punkt tx til punkt L— l (den virkelige
spændvidde). Den tilsvarende værdi av S avlæses
paa kurveskalaen, og en ny ret linje fra tx gjennem
det saaledes bestemte punkt Sx paa den anden kurve
skala angir den virkelige nedhængning/ paa ./’’-skalaen.
Diagram IV er en fortsættelse av III og omfatter
et større skala-omraade. For dette diagram er valgt
følgende maalestokker:
La den virkelige spændvidde være 1= 100 m.,
Smax. =15og« - 5. L—ml — 500 m.
Av diagram IV findes /0 = 142. For ikke at
overlæsse figuren er /-skalaen ikke gradert; t0 avlæses
direkte med mm.-maal.
For ovennævnte temperaturinterval — 20° til -|- 30°
avsættes nu 50° opover fra punkt tQ. Dette gir
tx = I42-J-50 = 1920, hvilket punkt overføres til
diagram III (som er det nøiagtigste ved L —l= room.).
Herav findes £=3,1 og f— 3,6 m., som altsaa er
nedhængningen ved 30° og ubelastet ledning.
For alle mellemliggende værdier av temperatur
intervallet gaar man frem paa nøiagtig tilsvarende
maate.
Fremgangsmaaten ved anvendelsen av diagram
merne er noget forskjellig, eftersom man har et spænd
med ophængningspunkter i samme høide eller i for
skjellig høide, og skal derfor beskrives i to avsnit.
Spænd med ophængningspunkier i forskjellig høide.
Forutsætningen for at diagrammerne kan benyttes
ogsaa i dette tilfælde er, at et spænd med ophæng
ningspunkterne i forskjellig høide med hensyn til stræk
paakjendingens variationer er ækvivalent med et spænd
av samme horisontale længde og med ophængnings
punkterne i samme høide. Angaaende begrundelsen
henvises til den før omtalte bok av G. og M. Semenza.
Paa grund av denne ækvivalens kan man forat be
stemme S gaa frem paa nøiagtig samme maate som
for spænd med ophængningspunkterne i samme høide.
»Belastningsfaktoren« m bestemmes av diagram I og
II, idet man gaar ut fra en antagen maksimal vind
hastighet v og en antagen værdi av k. Valget av v og
k maa naturligvis kontrollere? ved hjælp av de gjæl
dende forskrifter for beregning av overføringsledninger,
saa man ikke kommer til at regne med mindre total
ekstrabelastning end foreskrevet.
Et spænd med horisontal mastavstand / og belast
ningfaktor m er ækvivalent med et spænd med hori
sontal mastavstand in •l— L uten ekstra belastning.
For at finde nedhængningen har man derfor kun at
trække en ret linje gjennem punkt L paa skalaen til
høire og det punkt paa den tilhørende kurveskala,
som angir den høieste tilladelige værdi av S. Dermed
bestemmes et punkt tQ paa temperaturskalaen tilvenstre.
Dette punkt overføres derpaa til den samme skala paa
høire side, og herfrå trækkes en ny ret linje gjennem
punkt .S paa den anden kurveskala til Den
derved bestemte >hypotetiske« nedhængning gir den
virkelige nedhængning ved division med in. Med hensyn til variationer i nedhængningen er det
foreliggende spænd aekvivalent med det hypotetiske
spænd som opstaar, naar kurven A—D—B, se fig- 3.
forlænges til punkt C. Længden av dette spænd er
Punktet t0 benyttes som utgangspunkt for det
temperaturinterval som skal lægges til grund for be
regningen. Er f. eks. den laveste forekommende tem
peratur — 2 0° C. og den høieste -J- 30°, avsættes
50° opover skalaen fra punkt tQ. Dermed bestemmes
et nyt punkt tx som betegner den anden yttergrænse
for temperaturtilstanden. For at finde nedhængningen
F>g- 3-
297
c *
/, / _
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
