Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 27. december 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 36, 1920 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
stationen som folge av den noget for store primær
strøm som faaes. Ved summering av ovennævnte to
feilkilder (der gaar i samme retning) fremkommer en
feil paa ca. 2 %, slik at man f, eks. ved den tilnær
mede metode kommer til aggregatstørrelser paa 30 000
kVA, naar den exakte beregning vilde gi 29400 kVA.
De øvrige oplysninger, om spændingen, energitap etc.
blir praktisk talt helt rigtige.
Selvfølgelig er jeg fuldt klar over betydningen av
den exakte beregningsmetode. Ved linjer av moderat
længde har det sin interesse ved enkelte stikprøver at
kontrollere den tilnærmede beregning, bl. a. av den
grund, at en feil av ukjendt størrelse altid er mere
frygtet end en kjendt feil; og ved rigtig lange linjer
kan det bli nødvendig kun at benytte den exakte
beregning. Av linjer av saadan længde som kan for
utsees at bli aktuelle her i landet, kjender jeg irnid
lertid kun en eventuel overføring til Danmark.
De fell som faaes paa grund av den tilnærmede
beregningsmetode er saaledes ved den her behandlede
ledningslængde uten praktisk betydning ved siden av
de usikkerhetsfaktorer som allikevel klæber ved en
beregning av denne art. For det første kan ikke de
lineære koefficienter bestemmes med absolut nøiagtgi
het; den virkelige kapacitet vil saaledes gjerne avvike
flere procent fra den beregnede paa grund av virknin
gen av mastjern og traverser, og selv ledningsmateri
alets motstandsforandring med de forekommende tem
peraturvariationer er av større betydning end den
metodiske feil ved den tilnærmede beregning.
Jeg nævnte i min artikel at anvendelse av trans
formatorer med 3 viklinger som regel vil være billigst
for optransformering av fasekompensatorydelsen, men
at man ikke kritikløst bør vælge denne anordning,
idet der kan være grunde (der nærmere specificeres)
som taler herimot. Dette er netop min begrundelse
for hr. Eivind Hanssens senere utsagn, at spørsmaalet
maa avgjøres for hvert enkelt tilfælde, og jeg kan
saaledes vanskelig forstaa den uenighet han gir uttryk
for paa dette punkt.
Men for det andet vil der ved projekteringen av
et anlæg være usikkerhetsfaktorer tilstede av en an
den art og av ganske anden størrelse. Ved den elek
triske beregning som danner grundlaget for den øko
nomiske undersøkelse av et storanlægs fjernlednings
spænding, antal linjer (eller masterækker), lednings
materiale, tversnit og fasekompensatorydelse, vil en
hel række faktorer maatte anslaaes skjønsmæssig: av
sætningssteder for kraften, belastningens cos cp, maksi
mal disponibel effekt, transformatorers og generatorers
egenskaper, enhetspriser for anlæggets forskjellige dele
o.s.v. Enkelte av disse faktorer kan kun fikseres med
forholdsvis grov tilnærmelse under projekteringen. Paa
den anden side vil der paa grund av de mange for
skjellige spørsmaal som maa undersøkes bli at beregne
et meget stort antal forskjellige linjer, specielt i tilfæl
der hvor man ikke har erfaringer fra tilsvarende an
læg at bygge paa. Under disse omstændigheter at
anvende et betydelig øket arbeide for at eliminere en
metodisk feil av ovenfor nævnte størrelse er ikke bare
unyttig, men endog likefrem skadelig, idet det let vil
fremkalde feilagtige forestillinger om værdien av en
økonomisk beregning.
Arbeidet for at opnaa standarddriftsspændinger er
nu blit internationalt. Saken er optat paa den Inter
nationale elektrotekniske kommissions program, men
vil vistnok skaffe kommissionen adskillige haarde nøt
ter at knække inden international enighet opnaaes.
For at ha et forhandlingsgrundlag er der fra ame
rikansk side opsat et skema over nuværende gjennem
praksis indarbeidede standardspændinger dersteds. Som
det sees av nedenstaaende tabel er spændingsrækkerne
inddelt i hele fem forskjellige klasser nemlig genera
torspændinger, overføringsspændinger, fordelingsspæn
dinger, forbruksnetspændinger samt forbruksapparat
spændinger.
Metoden synes grei og oversigllig og om bare
de andre stormagter paa elektricitetens omraade kunde
føie sig noget vilde der kanske være haab om at faa
disse spændinger fastslaat, men desværre er en saa
dan fastsættelse forbundet med adskillige komplika
tioner, ikke mindst av nationalstolthetshensyn. Kon
kurrencehensyn fra de store fabriker er heller ikke
uten betydning.
For den endelige beregning av driftsforholdene
ved de linjer som er fremgaat som resultat av den
økonomiske beregning stiller forholdet sig noget ander
ledes, men for linjer paa indtil ca. 200 km. er en
korrektion av den tilnærmede metodes værdier ogsaa
her værdiløs. Man bør nemlig være opmerksom paa
at hvis f. eks. den resulterende faseforskyvning hos
belastningen ved det vordende anlæg skulde vise sig
at tilsvare cos(f=o,jg istedefor antat 0,8 (en feil
tagelse som man jo ikke er absolut sikret imot!), saa
er dette tilstrækkelig til at gjøre den korrigerte værdi
feilagtigere end den » tilnærmede«.
Som det sees mangler vore to mest anvendte
spændinger 5000 og 50 000 volt. Likesaa Sveriges
yndlingsspændinger 1500 og 3000 volt og landsbyg
dens 380 volt.
Frerastillingen er ledsaget av en længere utredning
som det neppe lønner sig at gjengi. Om standard
spændinger kan der skrives og diskuteres i det uen
delige uten at temaet nogensinde blir uttømt. Saa
med argumenter kommer man neppe særlig længer
end man er. Det blir vel ogsaa her som i livets
mange andre vanskeligheter et kompromis som kom
mer ut som slutresultat, saaledes at hvert land faar
lov til at opnævne et tal i spændingsrækken.
Hr. Eivind Hanssens paastand om at den beskrevne
tilnærmede metode ikke bør benyttes til vigtigere be
regninger eller endog overslagsberegninger, kan saale
des ikke begrundes med hensynet til beregningsresul
tatet, men vel med hensynet til at holde ledige folk
med arbeide.
Amerikanske standardspændinger.
299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
