Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G fr= \D% o 2) s f ~ • O-T q
4 4
Ærbødigst
Elv. Hanssen.
Rettelse
y c. h.
Fasekompensering av kraftledninger.
Elektriciteten og industrien.
(»Bergens Annoncetidende».)
Redaktionen sluttet 12. januar.
Morten Johansens boktrykkeri.
Istedenfor O 2 skal begge steder staa d 2.
1921, No. 2
ELEKTROTEKNISK TIDSSRRIF T
benyttes opdelte ledere eller ei. For fasekompensato
rens vedkommende blir feilen ca. 100 %.
grund motorgeneratoren for dette store batteri ruset
ut, antagelig ved at shunten har faat et brudd, saaat
maskinen har løpet som seriemotor. Rusningen har
saa resultert i en eksplosion av generatoren, idet
strømsamleren har løsnet og revet ankerviklingerne og
alt andet bevægelig med sig og sendt det hele som
en projektilregn rundt om i maskinrummet.
Hr. Strand kommer til det merkelige resultat, at
det er farlig at regne nøiagtig, hvis ikke alle faktorer
kjendes helt nøiagtig. Det forekommer mig at det under
saadanne forhold vil være tryggest allikevel at bort
eliminere de feil man kan bli kvit, da feilene jo ikke
altid opveier hverandre, men ogsaa virker additivt.
At dømme efter de ødelæggelser som tak og væg
ger har været utsat for, har det været ganske store
kræfter som har været paa spil. Endel av maskin
delene blev slynget gjennem et traadglasvindu og ind
i det .ved siden liggende høispændingsapparatrum,
hvor samleskinner og isolatorer blev ødelagt.
Hr. Strand indrømmer igrunden seiv at feilen gjør
sig særlig bemerket for fasekompensatoren, idet han
seiv regner at feil i spænding og feil i strøm maa
lægges sammen for kompensatoren.
Det er mig ikke klart, hvad hr. Strand mener med
sin uttalelse om at holde ledige ingeniører beskæftiget.
Maskinen har været i stadig drift siden 1912 uten
noget tidligere driftsuheld eller tilbøielighet til at ruse.
Den var desuten forsynt med en sikkerhetsanordning
paa akslen, som skulde kortslutte serieviklingerne for
motoren i tilfælde av rusning. Denne automatiske
anordning sees at ha virket, men da den aldrig lid
ligere har været i funktion, har den som alle andre
lignende sikkerhetsapparater ikke helt opfyldt sin pligt,
idet kortslutningsbryteren kun har git ufuldstændig
kontakt og derfor straks brændte op, mens maskinen
ruset videre.
Og er hr. Strand sikker paa, at alle eksakte me
toder særlig egner sig til saadan beskjæftigelse?
Det var et under at intet menneskeliv gik med,
for et menneske inden denne projektilregn vilde neppe
kommet levende fra det.
I ing. Chr. Vibes.artikel i nr. 36, 1920 om grafisk
bestemmelse av nedhængning og strækpaakjending for
fjernledninger er der indløpet en trykfeil.
Selve driftsstansen som uheldet bevirkede var ikke
langvarig. Don meste tid gik med til at utbedre de
sekundære skader i høispændingsrummet.
Det er heldigvis ikke ofte man hører om raaskin
rusninger med eksplosion tilfølge. Den slags uheld
er altid meget ulykkebringende og løper sjelden saa
uskyldig av som i dette tilfælde, saa man idethele
maa prise sig lykkelig over at det gik som det gik. Videre ønsker forfatteren gjort opmerksom paa,
at originalen for diagram 11, 111 og IV er optegnet
i cm. maalestok. Naar man derfor læser at f. eks.
k eller t skal avlæses direkte i cm. ved hjælp av
cm.maal forutsættes naturligvis at diagrammerne op
tegnes paany i uformindsket maalestok.
Av hr. O. Strands tilsvar i E.T. T. nr. 36 f. a. synes
det mig at han igrunden er enig i, hvad jeg har sagt,
idet han nu oplyser, at han anser den omskrevne til
nærmede beregningsmaate som brukbar kun optil ca.
200 km. længde, mens jeg jo har uttalt mig kun om
ledninger av større længde, fra ca. 300 km. og op
over.
Kraften fra Bjelvo. Strømmen fra Bjølvo blev sat paa
17. dec. f. a. efterat man den 15. hadde prøvekjørt ledningerne.
Bergens Elektricitetsverk har leiet 12 000 hk., hvorav det væ
sentligsie vil bli utnyltet. Transformatorstationen i Bjølvo, som
transformerer strømmen fra 12 000 op til 50000 volt er det
første friluftsanlæg i sit slags i Norge, bygget efter amerikansk
mønster. Fra Bjølvo er der bygget en egen ledning, der fører
en kabelstation i Samnanger, hvorfra strømmen distribueres til
Bergen. Byens behov for elektrisk kraft skulde saaledes være
sikret for en forholdsvis lang tid fremover, og byens borgere
kan saaledes i egentlig forstand se lysere tider imøte.
Hr. Strand karakteriserer en linje av denne længde
som »umaadelig* lang. Hvad vil han da si om en
paa 800—1000 km.r
For en saadan linje gir den approximative metode
helt übrukbare resultater saavel for spændingsregulering
som især for fasekompensatoren, dette hvadenten der
Redaktør; Berg-Jæger. Fast medarbeider: J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18, Telefon 1605.
Hr. redaktør!
Av ingeniør Eivind Hanssen.
Paa side 293, aden spalte, 7 linjer fra neden, staar:
Hvad har dette med saken at gjøre?
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
