Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Forening«. ogfor »Norske Elektricitetsverkers Forening«
KRISTIANIA 15. FEBRUAR 1921. 34. AARG.
Utkommer 3 pange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig
Hetalingen erlægges forskudsvis. Annoncepris: Almindelig plads l.’> øre pr. mm. Sidsle side og annoncesider mot tekst 18 are pr. mm
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 «re mere pr. mm.
Indhold :
Drosselspoler. Det automatiske telefonsystem. (Slutn.) Bestemmelser av koronalap og koronaspændinger. En ny tunnel
bcremaskine. Fasekompensering. Turbinanlæg Schnalstalswerk i Tyrol.
Drosselspoler.
Efter National Industrie Meddelelser.
Drosselspolernes anvendelsesomraade er stadig utvi
det og dimensionerne stadig steget fra faa volt-ampére
til titusender kVA.
Da viklingen har en omend meget liten — ohmsk
motstand, optrær der i stømkredsen 2 spændingskom
ponenter og 2 strømkomponenter;
I det efterfølgende gir vi et overblik over drossel
spolernes anvendelse, teori og utførelse.
A W
es =z•L (o ; - iwl = :
y 2w
jernets varme
er —t’ r\ iw =
Anvendelse.
Drosselspoler anvendes først (ca. 1895) som induk
tiv motstand for buelamper. Spændingens wattkomponent i r er altid saa liten,
at den neppe blir merkbar i den vektorielle sum:
Snart derefter benyttede man ved dynamobygning
dette universale reguleringsmiddel som dæmpning mel
lem parallelarbeidende generatorer. Derefter anvendte
man drosselspoler til regulering av asynchronmotorer,
kommutatormotorer og elektriske lokoraotiver.
e Y
ef -j- es~ es
Strømmens wattkomponent bestemmes ved tap pr. kg,
jern og er likeledes liten.
I høispændingstekniken erkjendte man staks i dros
selspolen et beskyttelsesmiddel for reflektion av van
drebølger og til formindskelse av disses steile form.
Mens tomgangsstrømmcn ved en transformator
nødvendigvis maa betragtes som et tap, har en dros
selspole den opgave enten ved en bestemt strømstyrke
at avdrossle en bestemt spænding (seriekoblet), eller den
maa ved en bestemt spænding opta en bestemt wattløs
strøm (parallelkoblet).
Da fremkom jordings-drosselspolen til avledning av
statiske ladninger, og i den nyere tid den av professor
Petersen beregnede drosselspole i hvilken der ved direkte
jordledning dannes en ræsonanskreds med ladestrømmen
saaledes at jordslutningsstrømmen praktisk talt blir
ophævet.
1 begge tilfælder maa motstanden i den magneti
ske kreds være saaledes beregnet at den givne strøm
styrke netop er tilstrækkelig til at frembringe et mag
netisk felt sterkt nok til inducering av den nødvendige
motvirkende induktive e. m. k.
Ladestømmen .stiger med overføringsspændingen og
naar denne antar utilladelige værdier griper man atter
til drosselspoler der opdeler ledningen og danner reso
nanskredse med ladestrømmen. Derved forebygges, at
ladestrømmen gjennemstrømmer hele linjen fra utgangs
punktet.
De herfor nødvendige elektromagnetiske betingel
ser som maa opfyldes er;
i. es =i•L • (o = 4,44 .c w • <PS • io~ 8 Volt
Endnu er det ikke avgjort om der ved fremtidige
store kraftoverføringer vil bli anvendt drosselspoler
eller synkronmaskiner for kompensation.
2. L = —=— • xo~9 Henry
K-tu
- __°,4 -7t-AW
A„t
Teori.
4. AW =Va .Tzv=^E^AL ==0)5 . 8 . / ,E
0,4 • -it f.i
AW
5 - 1
V 2 - w
Drosselspoler er kun en transformator uten sekun-
dærvikling.
Den übelastede transformator drosler ned strømmen
saa den ikke överskrider en viss værdi, tomgangsstrøm
men. Den droslende virkning ligger i at kraftlinjevaria
tionen inducerer en induktiv e. m. k. der motvirker den
tilførte spænding.
Heri er selvfølgelig Rm at forstaa som den samlede
magnetiske motstand altsaa baade for jernkjernen og for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
