Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Linjenettet.
»vælger« den forønskede io-tusen gruppe den
blykabel frem til abonnentapparaterne. ’* -1 >
hvormed abonnenten indstiller eller »ut-
vælger« det forønskede nummer siffer for
hvilke en maskine (linjesøker) der kan |
1921, No. 5
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
eller »vælgerec der dirigeres av registrene og opsøker
det forønskede nummer, gruppe- eller trinvis, indtil
abonnentlinjens kontakter for opringninger til ham
naaes. Saaledes opsøker den iste maskine eller
Fra centralen gaar ledningerne ut i 500 pars
papirisolerte, blymantlede kabler med 0,6 mm. kob
bertraaddiameter. Kablerne trækkes ind i cement-
anden tusen-gruppen, den tredie hundrede-grup
pen og endelig den fjerde 10-er gruppen og
eneren. Hvis linjen er ledig, sendes der auto
matisk ringestrøm paa denne. Den opringende
abonnent vil i sin telefon høre en slags gjen
lyd av ringningen i form av gjentagne kortvarige
knep. Er linjen optat hører han et kraftig
gjentat summesignal, omtrent som en svak lyd
av en automobil, der skal »tute sig frera«.
Efter endt samtale utløses alle »vælgere» og
gaar tilbake til kvilestilling. Blokering er ute
lukket. Likesaa kan personer, som forsøker sig
med chikaneopringninger 0.1. meget let »fånges».
Systemet er eiendommelig derved at maski
nerne eller »vælgerne« under visse forhold »om
regner« numrene. Dette hænger sammen med
at numrene jo benytter det almindelig 10-tals
eller decimalsystemet, mens maskinerne er byg
get og inddelt efter et 20-talsystem.
Dette system er ogsaa eiendommelig derved,
at man under visse forhold kan faa maskineriet til
at »huske« eller opbevare det indstillede numer
kanaler i passende længder fra brønd til brønd. Fra
den brønd som ligger nærmest forgreningspunktet,
fører en lignende kabel med jernbaandarmering til en
forgreningsmuffe. I denne skjøtes 500-pars-kabelen
til 5 stk. 100 pars armerte kabler som
helt eller delvis. Sætter man saaledes f. eks. visse driv
aksler ut av funktion, naar registret mottar ordren
vil registret ta imot impulserne og ikke sende dem
videre. Sættes saa drivanordningene igang, merkes
fører til hver sit roo-pars forgreningskap i
de forskjellige spredningsdistrikter. Fra
disse skap fører 10, 20, 30 eller 40 pars
jordkabler frem til 10 pars fordelingsdaaser
anbragt i husene eller kvartalene. Fra disse
daaser føres ledningerne gjennem i-pars
Abonnentapparaterne er enklere end de
gamle apparater, idet de ikke har op
ringningsinduktor eller tørelementer. Deri
mot er de forsynet med en »nummerskive*,
’iffer (se foran). j
Systemet har mange likhetspunkter med 1
de haandbetjente systemen Saaledes ender
’bonnentlinjerne i faste kontakter paa
sidestilles med en telefonistindes svareprop
indstiller sig, naar abonnenten løfter
sin telefon av for at ringe op. Videre er
telefonistinden erstattet av endel apparater
der tilsammen benævnes »registre « og som
kobler sig ind paa abonnentens linje, paa lignende
maate som telefonistinden, svarer abonnenten ved at
gi et summende signal, der betyr »vaersaagod kom
med Deres ordre« og tar saa imot hans ordre, der
gives i form av strømimpulser, naar han indstiller sif
rene paa skiven. Fremdeles er der endel maskiner
dette øieblikkelig av registret, som straks vil befordre
ordren videre og dirigere vælgerne paa normal maate.
Paa lignende maate vil registret, hvis der f. eks. i et
givet øieblik ikke findes nogen ledig forbindelseslinje
til en anden central eller til en efterfølgende vælger
gruppe, opbevare den del av numeret som det ikke
Fig. 4. En gruppevælger.
Fig- 5- Vælgerstativ
40
|g|| B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
