Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tabel 2. For heltrukne ledninger.
Tversnit Ledningsavstand i cm.
Diam.
i cm.
B & S eller tilsv
Circ. Mils mm - 91 1221521832451305366426490610
66 68
0,524
4
3
2
0,581 74 76
82 84
0.655
90 92
°.734
0,826 99 102
0,928 110 113
121 124
134 138
Tabel j Korrektion høide havet.
Høide over havet
i meter
Høide over havet
i meter
ronaspænding ved 25 0 C. og 76 cm. barometerstand
multipliceres med i,t6. For at finde værdierne ved
pliceres med tilsvarende værdi av Ö.
Da tabel 1 og 2 er utarbeidet paa basis av ame-
normaltversnit findes ved interpolation.
/. C. H.
En ny tunnelboremaskine.
Tabel 1. Koronaspænding (e 0) for flerslaatte kabler.
25° C. og 76 cm. barometerstand.)
Tversnit Ledningsavstand i
Diam.
183 245 3°5 366 426 490 610
B & S eller tilsv.
Circ. Mlis mm.‘- 1 cm. j gj 122
0,584 66 68 69 71
58 60 62
65 67 70
71 73 76
79 81 85
4
3
2
0,663 74 76 77 80
0,736 81 83 85 87
0,839 9i 93 95 97
102 104 108 109
0,95° 901 95
g8!104 in 114 117 120
I 2 I 124 127 132
135 I38 146
149 152 156 161
250 000
300 000
350000
400 000
450 000
500 oco
800 000
156 161 165 171
166 170 175 180
176 180 ISS 192
184 190 194 200
194 199 205 210
234 241 244 256
256 264(270 281
1 000 000
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 5
dette ikke er tilfældet, men ledningerne er oplagt i et
plan vil korona opstaa paa den midterste ledning ved
en lavere spænding end paa de ytterste. Koronaspæn
dingen for mittledningen vil være ca. 4 % lavere og
for ytterledningerne ca. 6% høiere end for triangel
ophængning for samme ledningsavstand.
Forskjellige midler har været forsøkt for at øke
ledningsdiameteren og herved forhøie den kritiske
spænding. Aluminiumsledninger har ved samme led
ningsevne ca. 25 % større diameter end en kobber
ledning og derigjennem ca. 25% høiere kritisk korona
spænding. Fordelen ved aluminium kan økes endnu
mere ved anvendelse av staalkjerne. Saadanne kabler
har i flere aar fundet anvendelse i Kalifornien for
spændinger paa 154 og 165 kV. Kobberledninger
lar sig ogsaa i samme hensigt forsyne med en kjerne
av passende stof.
I de fleste tilfælder hvor man har kontrollert ko
ronatapene ved senere maalinger har disse stemt godt
overens med beregningerne, i virkeligheten saa nøie,
at avvikelserne ikke har været større end de sandsyn
lige feilmaalinger. Tilsyneladende unøiagtigheter har
opstaaet derved, at maalingerne har været foretat ved
spændinger lavere end den kritiske spænding for syn
lig korona, hvor de ovennævnte uregelmæssigheter gjør
sig sterkt gjældende. Som nævnt følger tåpene mel
lem e 0 og ev en kvadratisk kilrve for store lednings
tversnit, men ved nye ledninger og særlig ved smaa
ledningstversnit og lave lufttryk (større høider over
havet), hvor forskjellen mellem e„ og ev er forholdsvis
stor, vil tåpene falde under den kvadratiske kurve.
I hosstaaende tabeller er gjengit den kritiske spæn
ding for begyndende korona ved forskjellige lednings
tversnit og ledningsavstande saavel for heltrukne led
ninger som flerslaatte kabler. Likeledes er angit en
tabel for korrektion paa grund av barometerstand. Det
vil fremgaa herav, at man seiv ved 250000 volt ikke
kommer op i urimelige ledningstversnit.
De angivne data refererer sig til den kritiske ko-
Ved enfaseledninger eller tofase skal trefaseværdierne
forskjellige høider over havet skal tabelværdien multi-
rikanske standardtversnit, maa værdierne for vore
(Kilovolt trefasespænding mellem ytterledninger Under nærvær av endel indbudne prøvedes förleden
paa Sørumsanden en tunnelboremaskine, opfundet og
konstrueret av ingeniør I. Bøhn, og utført ved Sørum
sand Verksted. Maskinen var utført for et tunnel
tversnit av 2 m. diameter og hadde under prøven en
fremgang av 4 mm. pr. minut i en av sandsten og
beton fremstillet blok. Dette tilsvarer pr. time ca.
200 mm. eller pr. 20 timer ca. 4 m., 12 m. 3 masse.
Helt siden 60 aarene har der været uttat en
mængde patenter verden over paa tunnelboremaskiner,
der uten anvendelse av sprængstof skulde hugge ut
tunnel i fjeld helt maskinelt. Vistnok alle disse
patenter gaar ut paa anvendelse av trykluft, da
den opfatning gjerne har været almindelig, at der
maatte være et elastisk led mellem drivkraften og
huggestaalene. Imidlertid har ikke nogen av disse
maskiner faaet nogen praktisk anvendelse.
Ved ing. Bøhns tnaskine er det pneumatiske
mellemled sløifet og huggestaalenes bevægelse sker
helt tvunget, idet de ved en egenartet indretning staar
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
