Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Forening«
Nt 7. KRISTIANIA 5. MARS 1921. 34. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig
Betalingen erlægges forskudsvis. Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste tide eg annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm
lste «ide 30 gre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 er« pr. mm. Utenlandske annoncer 3 ere mere pr. mm.
Indhold :
Erfaringer med bakelitkonstruktioner. Tømmersagning ved elektromotor. Et Elektroingeniørstipendium og dets utdeling.
Hvad enhver forbruker bør vite. Av lilsynsmændenes indberelninger for 1919. Landsforeningen for elektroteknisk industri.
Norsk Elektroteknisk Förening. Bøker, kataloger etc.
Erfaringer med bakelitkonstruktioner
Efter »B. B. C Mitteilungen«.
1. Bakelit-isolermaterialers fremstilling og egenskaper. De vigtigste isolerstoffe som fremstilles av bakelit
i Brown Boveri & Cie’s micartafabrik er bakdura,
bituba og bikarton.
I Brown Boveri & Cie’s micartafabrik i Baden har
man i omtrent 10 aar anvendt produkter av bakelit
som elektriske isolationsmaterialer. Vanskeligheten ved
at skaffe porcellæn under krigen har vel fremmet ut
viklingen av disse produkter, men har ingenlunde
været av avgjørende betydning eller endog gjort denne
utvikling mulig. Erfaringerne har vist, at materialet
ved anvendelse av hensigtsmæssige konstruktioner og
specielle fabrikationsmetoder i mange tilfælder ikke
bare er likesaa godt som de hittil almindelig anvendte
materialer, som porcellæn, hartgummi o. s. v., men at
det endog er bedre. Sammenlignet med schellak og
andre naturlige harpix-produkter har bakelit den for
del, at det er betydelig mere varme- og oljefast.
Bakdura opstaar ved iblanding av finraalet cellu
losepapir i flytende (spiritusopløst) bakelit. Som fyld
ningsmaterial kan der istedetfor cellulosepapir ogsaa
anvendes træmel, fiberstøv eller asbestfnugg, men rent
cellulosepapir har dog vist sig som det mest egnede.
Blandingen tørres og pulveriseres og blir derpaa an
vendt til alle slags formstykker. I formene blir ma
terialet opvarmet til omkring 120 0 C. under et tryk
av omkring 150 kg./cm.2, hvorved förvandlingen til
det endelige produkt foregaar.
Bakdura har en specifik vegt av 1,4. Det er
varmefast indtil mindst 150° C. ved anvendelse
av asbestfnugg som fyldningsmaterial indtil 250 0 C.
Dielektricitetskonstanten er omtrent 2,5, Gjennemslags
spændingen er for plater av 1 mm. tykkelse 10000 V.
Det under navnet bakelit kjendte kunstige harpix
produkt er opkaldt efter den amerikanske professor
Baekeland, som har indført det i elektrotekniken. Det
er et kondensationsprodukt av formaldehyd (CH2O) og
phenol (CeHöOH) eller av kresoler (CetUOHCHg).
Den kemiske forbindelse (kondensation) av begge ut
gangsstoffene blir indledet ved et reaktionsmiddel
(f. eks. ammoniak eller læsket kalk) og foregaar i flere
trin, hvorved der først opstaar et tyktflytende, deig
agtig, eller et fast, harpixagtig produkt (bakelit A),
hvilket endnu er opløselig i alkohol. Efter fuldstæn
dig avsluttet kondensation er produktet haardt og
uopløselig i næsten alle almindelige opløsningsmidler
(bakelit C).
Bituba er et hartpapir og fremstilles ved opvikling
eller lagvis sammenlægning av papiret under samtidig
impregnering med flytende bakelit (opløst i spiritus).
Der anvedes hertil kun bedste sort træstoffrit cellulose
papir med lange faser og stor sugeevne. Papiret kan
enten bestrykes med bakelit og tørkes før sammenlæg
ningen eller opviklingen (lakeret papir) eller det kan
bestrykes med bakelit under opviklingen.
Bituba fremstilles i form av plater og rør. I før
ste tilfælde blir papiret, der først er lakeret, lagt koldt
i lag og derpaa opvamet til omkring i 2 O°C. og sam
menpresset under sterkt tryk. Ved fremstilling av rør,
blir papiret viklet op paa en metaldor, hvorved der
blir sørget for den nødvendige temperatur og det nød
vendige tryk ved hjælp av opvarmede trykvalser. Alle
bitulafabrikater blir efter presningen, henholdsvis opvik
lingen, endnu i længere tid holdt paa en temperatur
av omkring x 00—no°C. i en tørkeovn, hvorunder
förvandlingen av det opløselige bakelit til det uopløse
lige, endelige produkt endnu fortsætter langsomt og
flygtige förbindelser, som muligens kunde være tilstede,
fordamper.
For anvendelsen er det nødvendig, at denne ende
lige tilstand først opnaaes ved fabrikationen, av de
færdige bruksgjenstande. Bakelit blir derfor anskaffet
som raamaterial i tilstanden A. Naar det skal anven
des, blir det opløst i spiritus (omtrent 50 dele bakelit
paa 50 dele 95 procents spiritus), og først i fabrika
tionens løp blir det bragt over i den endelige tilstand
ved opvarmning under tryk. Av hvilken art den
kemiske proces er, hvorved bakelit A overføres i
bakelit C, vet man ikke nøiagtig. Allerede i bakelit A
indeholdes utgangsstofifene kun i kemisk forbindelse.
Formodentlig bestaar den videre forvandling i en poly
merisation og kondensation under avspaltning av vand.
Bituba har en specifik vegt av 1,4 og er varme
fast indtil omtrent iooe C. Dielektricitetskonstanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
