Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arbeidsmængde.
Nr. I 0,045
0,077
2
3
4
0,143
0,2 2 2
(Efter jV. Audén, ASKA’s Egen Tidning.)
ELEKTROTEKNISK TIDSS K R 1 F T 1921, No. 7
Tabel over forholdet mellem matningshastighet og arbeids
mængde pr. 8 timers dag.
stændigheter som anvendelse til tømmersagning betinger
mindre kjendt og skal derfor i det følgende angis
endel detaljer i forbindelse hermed som kan hjælpe
til at klargjøre forholdet.
Matningsgrad Meter pr. sekund Antal stokker pr.
8 timers dag
Hostegnede kurver viser effektbehovet ved tøm
mersagning ved anvendelse av 1 stk. 4 mm. bredt
sagblad med en periferihastighet paa 34 meter pr.
sek. monteret i sagverk med automatisk føring av
stokken med fire forskjellige hastigheter. Den sag
ning som her er forutsat er den saakaldte bloksag
ning hvorunder stokken opsages til bord og derefter
kantes likeledes ved sagen.
Kurverne er resultatet av maalinger ved hvilke
der sagedes saavel gran som furutømmer som var
vinterfældt og opsagedes 4—5 maaneder senere. Mid
delstørrelsen var i tykenden 11 tommer med 14 fots
længde varierende fra 6—12 tommer henholdsvis 12
—l6 fot. 1 gjennernsnit blev der 6 sagkut pr. stok.
Forekommer der nu mindre av disse større stok
ker paa 16—19 tommer, saa kan man allikevel op
naa en arbeidsmængde paa henimot 75 stokker uten
at behøve at gaa til anskaffelse av en større motor
end 20 hk. Med en 10 hk. motor kan man om
matningen er 0.04 m. pr. sek. ogsaa klare en 19—20
toms stok, hvilket turde være det største tømmer som
egner sig for sagning med et enkelt sagblad.
Det er klart at det ved denne slags sagdrift kan
opstaa meget forskjelligartede forhold som kan ha
indflydelse, saaledes sagbænkens art, tømmerets kvali
tet og endog og ikke mindst dygtigheten av det per
sonale som utfører sagningen. Imidlertid har man søkt
at ta hensyn hertil i kurverne derved at disse er lagt
saa meget paa den sikre side, at man ikke skulde
risikere at faa for knap motor.
Ovenstaaende redegjørelse burde være tilstrækkelig
rettesnor for eventuelle reflektanter paa sagverk. Det
er klart, at paa en gaard hvor tømmer fældes
og opsages kun til eget behov eller hvor hele avvirk
ningen hele aaret kan gaa for sig uten anvendelse av
leiet kraft eller med andre ord hvor arbeidstidens
længde spiller mindre rolle, der kan man klare sig
med en mindre motor. Skal derimot med leiet ar
beidshjælp sages større mængder tømmer, da er det
almindelig regel at det er mere økonomisk at anskafife
den dyrere og større motor for derved at øke arbeids
mængden.
Som det fremgaar av kurverne er effektbehovet
sterkt avhængig av hastigheten paa stokken. Av
hosstaaende tabel fremgaar forholdet mellem matnings
hastigheten og skurmængden pr. 8 timers arbeidsdag.
De værdier som ligger til grund for kurverne, er de
under forsøkene høieste avlæste værdier med reserva
tion for særbelastninger ved større kvistansamlinger
o. lign. Disse ekstrabelastninger kompenseres av tre
fasemotorens overbelastningsevne som tillåter 75%
overbelastning momentant og 40% i tre minutter
hvilke værdier ihvertfald gjælder for A.S.E.A’s fabri
kat. Da kurverne er optat som maksimalværdier med
forutsat kontinuerlig belastning paa motoren faar
man efter disse angivelser i hvertfald en motor som
rækker godt til. Ved kantsagning faar man jo korte
pauser i hvilke motoren gaar saagodtsom übelastet.
Man behøver derfor ikke at frygle for at motoren
skal bli for varm.
Et elektroingeniørstipendium og dets
utdeling.
I november forrige aar blev der avertert et av
konsul Finn Bugge, Tønsberg, »oprettet reise- og studie
stipendium stort kr. 6000.00, hvilket blir at tildele
én, muligens to, ansøkere med elektroteknisk utdan
nelse for at studere, hvordan elektriciteten bedst kan
utnyttes i hjemrneindustrien, jordbruket og hushold
ningen, saavel fra forbrukers som kraftproducents
synspunkt. Ansøkere erholder oplysninger hos fylkes
mand A. Berge, Tønsberg*.
Ved avpasning av motorstørrelsen efter disse kur
ver bør man ikke gaa for ensidig tilverks. Antar
man f. eks. at maksimalt ig toms stokker skal sages
og man vil ha en arbeidshastighet paa 75 stokker
pr. dag, saa vil man se at man med en 20 hesters
motor kan klare 75 stokker ä 16 tommers tykkelse
pr. dag. Motoren kan dog ogsaa klare stokker fra
16—19 lommer, men da maa den automatiske mat
ning utkobles og stokken føres frem for haand eller
matningen indstilles paa en langsommere fremgang.
] disse nærmere oplysninger staar blandt andet
uttrykkelig, at »stipendiaten inaa, for at komme i
betragtning, ha elektroteknisk utdannelse og kjendskap
til de her benyttede apparater til utnyttelse av elek-
t 2 3 4 S 6 7 a 3*> tt ’S ’4 es S* *7 49 2°
dö »r s* (f st* e tS/ oer /7* *1
58
[—-[ I 111 I’ ~]—1
AS?4
//°.3
i====±;=====i=i==i3—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
