Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 26. mars 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. C. H.
No. 9, 1921 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
regne forsigtigere ikke mindst av hensyn til de nu
værende pengeforhold og brændselsprisernes synkning.
I middel for det hele har man fundet en progress
paa 10 % pr. aar at være det sandsynligste. Denne
vil dog selvsagt være avhængig av mange übestem
melige faktorer, ikke mindst kraftpriserne. For indu
strien er dog foreløbig regnet med mindre stigning,
idet der her enkelte steder vil være tilbakegang, som
avbalancerer tilveksten andetsteds. Til slutning fore
vistes endel kurver over det antagne fremtidige kon
sum for de enkelte distrikter og det samlede fylke.
Vittingfoss, Gravenfoss og Labro, Disse stationer ar
beider dog ikke alle med samme netspænding, idet
de vestlige stationer arbeider med 60 000 volt og de
østlige med 50 000 volt. Der er derfor opstillet en
mellemtransformatorstation i Slagen, hvor samraen
koblingen er foretat paa 16000 volt siden gjennem
to store transformatorer. Det lokale net er nemlig
her for 16 000 volt. Paa denne maate har man und
gaaet de ulemper som ellers i almindelighet optrær
ved samdrift av saa utstrakte ledningsnet. Der er dog
nu projektert opstillet nulpunkts-drosselspoler efter prof.
Petersens system, hvorved man mener at undgaa de
store ladestrømmes uheldige virkninger og kan da
muligens gaa til en mere direkte sammenkobling av
nettene.
Til foredraget, som lønnedes med sterk applaus,
knyttet sig en kortere diskussion. Ing. Rceslad vilde
gjerne vite om de enkelte stationers deltågelse i be
lastningen blev forutbestemt gjennem hydrologiske
beregninger basert paa tidligere observationer eller
om den blev mere tilfældig ordnet gjennem konferen
cer mellem stationerne. Foredragsholderen oplyst at
i store træk var den forutbestemt, men at pludselig
indtrædende veirforandringer hadde saa stor indflydelse
at en stadig rapport ogsaa var paakrævet for at ut
nytte hver vanddraape. Alle vandstandsobservationer
blev derfor indrapportert til driftskontoret 2 gange
daglig. Paa forespørsel angaaende anlæggenes arbeids
faktor oplyste han at man under maksimalbelastnings
tiden hadde en faktor paa ca. 0,8 og som middel
for hele aaret ca. 0,48. Man diskuterte dernæst
adskillige tarifspørsmaal, idet som vanlig saavel ren
kilowatttimetarif som fast aarspris og den kombinerte
med grundtakst og maaler med tilliggende varianter
hadde sine vanlige forkjæmpere.
Foredragsholderen gjennemgik dernæst de frem
tidige utvidelser av ledningsnettene og viste hvorledes
disse var planlagt med tanke paa den bedst mulige
reserve. Nettet vil bli utviklet som en række sarnmen
kjedede polygomer, saa at hvert punkt uten ekstra
reserveledninger altid vil kunne ha tilførsel fra to eller
flere sider. Man vil derigjennem likeledes altid ligge
med aapne arme utad, saa at man kan ta imot kraft
tilgang fra fremmede kraftkilder, enten disse maatte
komme fra øst eller vest.
Den økonomiske ordning av fylkets forsyning er
ikke mindre vigtig. Produktionsprisen, alle forhold tat
i betragtning, er nu ca. 100 kr. pr. hk. levert i de enkelte
herreders ledninger fra 20 000—5000 volt. En hel
del større industrielle bedrifter har imidlertid gamle
kontrakter paa levering for kr. 50—60 pr. hk. Regnes
tapet paa disse leveringer med, blir selvkostendeprisen
for fylkesverket kr. 112 pr. hk. Imidlertid har de
fleste kommuner fra Treschow-Fritzøes og Skollenborg’s
tid ogsaa billige kontrakter, saa at spørsmaalet er om
herrederne skal betale denne høiere produktionspris i
form av fylkesskat for dækning av underskuddet, eller
allerede nu gaa til en høiere kraftpris som vil gi
fylkesverket anledning til at bære sig. I prisen kr. 112
er ikke medregnet avskrivning i de første fem aar.
Denne sak er ikke avgjort og heller ikke i hvilket
forhold fordelingen av merprisen skal ske. I fylkes
anlægget er byerne og herrederne hver gaaet ind med
en halvdel, men regnet efter indbyggerlal eller kraft
forbruk blir fordelingen en anden. Der er saaledes
adskillige alternativer at vælge mellem. De enkelte
bestaaende kontrakter er heller ikke ens, hverken hvad
tid, pris og kvantum angaar.
Av tilsynsmændenes indberetninger for 1919.
(Forts.)
4de distrikt.
1 tidsrummet fra iste januar til 31te december 1919 er
besigtigclse utført ved 263 anlæg.
Ved utgangen av aaret 1919 forefandtes i driftsmæssig stand
510 anlæg med en samlet gcneratorstørrelse av 241 261 kVA.
Det høispændte ledningsnet er I 141 km , en tilvekst fra det
foregaaende aar paa 256 km.
I omhandlede tidsrum er forekommet 3 ulykkestil/ælder paa
grund av berøring meid høispændt strøm.
Det første indtraf den aden oktober paa Voss i L/L Træ
lastforeningens kraftstation. Maskinpasseren fandtes av tililende
folk, der befandt sig utenfor stationen og ved røk og gnister
var blit opmerksom paa ulykken, stygt forslaat liggende paa ryg
gen i nærheten av generatoren. Manden synes at være blit
skadet mere ved slag fra de roterende deler i generatoren end
ved berøring av høispændt strøm. Han er saavidt vites nu igjen
frisk. Samtidig med dette uheld brændte en spole igjennem i
generatoren.
Direktøren seiv haabede paa en ordning derhen
at alle herreder og byerne straks betalte efter kraftsel
skapets selvkostende da man denne maate bedst sik
rede sig en sund og naturlig utvikling. Kontrakts
kvanla og tider mister derved ogsaa sin betydning
idet fylkeverket da til enhver tid maa være istand
til at dække alle rimelige krav paa utvidet konsum.
Da vedkommende ikke kan gi nogen forklaring for, hvor
ledes uheldet har gaat for sig, er det vanskelig nærmere at angi
grunden. Det bemerkes, at maskinen var forsynt med skjold
som sedvanlig, samt at manden efter hvad andre har oplyst,
hadde lændt tobakspipe i munden, da han gik ind i stationen.
Det andet uheld indtraf i sekundærstationen ved Bergens
elektricitetsverk den 9de november. En av elektricitetsverkets
fuuktionærer skulde undersøke et relæ paa en høispændt olje
bryter, der var anbragt i en egen celle. Alle strømførende
deler i denne celle var gjort spændingsløse, og han hadde alle
rede arbeidet en tid derinde, da han skulde hente noget verktøi.
Eflerat ha hentet verktøiet gaar han i distraktion ind i nabo
cellen, hvor ledningerne stod under spænding. En svær flamme
opstod som antændte vedkommendes klær. Anlægget blev
Angaaende konsumstigningen saa var der anstillet
saa nøiagtige beregninger som mulig herover. Der
findes endnu inden fylket nogen faa herreder som ikke
har sine ledningsnet iorden, men saadanne er dog nu
planlagt og under utførelse til praktisk talt hver
gaard og grænd. I disse nye distrikter vil tilvæksten
selvsagt være særlig stor, mens man i de ældre maa
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
