Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 16. april 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fk = T^-r–kf
kl ~\~kff
r _ + 1 -f- •••) = n
4" +‘‘ + kn J
wxqi = W 2q2 = • • • 4
H-fk- 2 [wx q x + -f-’*•_ ) 3
H kf •F = 2 [w x q x •kx + W \l’2. • *••) • - 2
Definitionsmæssig er:
_ 2 (W l?l + W 2?2 H )
fk H-F
t [d -j- tr) •[d -j- i-f -f- i/)
7tj4 d 2
fk =k x lognat kVA k 2
Bestemmehe av kL , kfl og kf.
Følgelig faar vi
Av ligning 1 faaes
Videre erindres at
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 11, 1921
dringerne med hensyn til isolationsprøver baade mel
lem vindingerne og til jern ændres, saaledes som ved
indførelsen av de nye normer, blir selv en gammel
beregner nødt til at gaa til ny beregning, hvis han
vil træffe det rette, og tidligere anvendte empiriske
formler blir værdiløse. En saadan formel kan f. eks.
ha følgende form:
a. Naar vi gaar ut fra det blanke kobber, hvis
tversnit man i et givet tilfælde vil kjende eller for
søksvis vælge efter strømtæthet, opstaar det første tap
fordi kobberet maa isoleres.
For en almindelig høispændingsspole av rundtraad
med diameter d isolert til diameteren (/ -|- ij) og
viklet lagvis med en isolation av tykkelse if mellem
lagene kan vi bestemme en traadkonstant
hvor k x og k 2 er konstanter, som imidlertid varierer
med spændingen, kVA-tallet og de specielle for
dringer som i et givet tilfælde maatte være stillet.
Netop dette at »konstanterne* er saa sterkt vari
able i saavel denne som alle andre empiriske formler,
viser bedst at opgaven ikke bør løses ved hjælp av
saadanne metoder. Her skal angives en beregnings
metode som forfatteren har benyttet siden 1917 og
som har vist sig at indspare meget unyttig arbeide,
idet slutformlen er rask at arbeide med og gir fuld
stændig tilstrækkelig nøiagtighet.
Denne konstant er i virkeligheten meget let at
regne ut og findes paa et øieblik paa regnestaven.
Ved at regne med den gjør man to feil som virker
i motsat retning, og som ved almindelige høispæn
dingsspoler kan ansees for at ophæve hinanden.
Den plads som en spole tar er nemlig siorre end
kt •ws (hvor ws = vindingstallet pr. spole), fordi spole
høiden er [u’i -j- \) • [d l T) istedenfor Wi • [d-\- ij),
naar wt er antal traade pr. lag. Der kommer nemlig
til en traadhøide paa grund av traadens stigning i
spolen.
Paa den anden side tar spolen mindre plads, fordi
isolationen mellem lagene bortfalder ved det ytterste
lag i spolen.
hvor w og q er vindingstal og tversnit for hver vik
ling, H= benhøiden og F = vindusbredden.
Hvis vi undersøker den færdige transformator, ser
vi at vindusaapninden II - F optas av:
Som man ser av formel 7, vokser kt meget raskt
naar traaddiameteren avtar eller iT og if vokser, som
f. eks. i spoler med forsterket isolation. Hvor saa
danne förekommer, bør man derfor regne ut hvilket
procentuelt tillæg disse spoler vil bevirke paa fak
toren k
1. Viklingerne, der kræver en plads w 1 •q x •k v
«’ 2 •q2 •k 2 o. s. v., hvor k x , k 2 o. s. v. er konstanter.
Naar vi bestemmer k x , k 2 o. s. v. saaledes at vi
faar medregnet alle tap i //"-retningen og alle tap
inden hver vikling, staar der kun tilbake Da formel 7 er saa let at regne ut, er det i al
mindelighet liten tidsbesparelse ved at benytte sig av
utregnede kurver.
2. Tapene i /"-retningen til kjølekanaler og iso
lationskanaler mot jern, mellem viklingerne samt mel
lem faserne. Erfaringsmæssig kommer maa ved at benytte sig
av skipperskjøn til at vælge transformatortyperne for
smaa ved lave kVA-tal og for store ved høie kVA-tal,
hvis fordringerne til isolationen er forhøiet og man
kalkulerer ut fra gamle typer. Dette avhænger for
størstedelen av at kt vokser saa raskt.
Disse tap reducerer den disponible plads for vik
lingen i /"-retningen fra F til kf F
.
Ved lavspændingsspoler av firkant-kobber viklet i et
lag blir forholdene litt anderledes. Her vil ofte, sær
skilt ved store kVA-tal, stigningen og den plads som
uttakene fordrer, spille den avgjørende rolle, hvorfor
en særskilt efterregning med hensyn paa disse forhold
blir nødvendig, mens traadens dimension kommer til
at spille en meget liten rolle, idet man kommer ut
paa kurvernes flate del.
Ligning 4 gjælder kun tilnærmet, men med til
strækkelig nøiagtighet. Naar man opnaar litt øvelse, kan man helt la
være at regne ut kt for lavspændingsspolen i de fleste
tilfselder, likesom man kan spare sig de nedenfor un
der b og c anførte utregninger, idet man med til
strækkelig nøiagtighet kan anslaa kL skjønsmæssig.
Den ligger nemlig som regel mellem 1,4 og 2. Om
man regner med en skjønsmæssig middelværdi gjør
man derfor ingen stor feil.
Divideres ligning 3 med ligning 2 under hensyn
tagen til ligning 4 faaes
For en almindelig transformator med en lavspæn
dings- og en høispændingsvikling blir altsaa formlen
b. Vi har hermed tat hensyn til alle tap inden
hver vikling og behøver for at beregne kf og kH
kun at ta med de tap som opstaar inden hver vik-
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
