Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 16. april 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ca. 23 km. kobbertraad gik med til viklingerne
ved
Sikkerhetsanordninger rørbrud ved turbinanlæg.
Jacob C.“. Schmidt.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 11, 1921
ringerne paa plads er den totale høide 22 ft. maalt
fra trallehjulene til gjennemføringernes top. Hver
transformator veier 63 ton med olje. Over 18 ton
olje behøves for hver transformator.
av de fire transformatorer, og 82 ton fineste kvalitet
staalblik blev brugt i magnetkredsen. Over 3 km.
heltrukne kobberrør tiltrænges i kjølesystemet for de
fire transformatorer.
Ved flere hydrauliske kraftanlæg her i landet er
der indtruffet brud av tilløpsrørene og turbinerne, hvor
ved vandmasser er strømmet ut og har foraarsaket saa
vel tap av menneskeliv som materiel skade foruten
ulemper ved kortere eller længere driftsstans. Tap av
menneskeliv har heldigvis været sjeldne, derimot har
den materielle skade til sine tider ikke været saa
liten, og meget lang driftsstans har ofte været følgen.
ved forutgaaende prøver, men viser sig først efter
nogen tids drift. Og likeoverfor rene uheld er man
jo aldrig helt garderet. Aarsaken til brud kan ogsaa
ligge i selve driftsvandet, idet dette kan bringe med
sig freramede stoffe, der kan ha indflydelse paa maski
neriet. Av vandet medbragt sand er ofte i andre
lande en företeelse der kan være ydferst skadelig, men
forekommer ikke meget hos os. Fundamenterne, der
spiller en væsentlig rolle ved sikkerheten av rørled
ninger, kan ogsaa svigte, hvis der ikke er vist den
yderste forsigtighet under utførelsen.
Det er ved høitryksanlæg at den største fare for
rørbrud er tilstede, da rørene her vanlig er lange,
og fordi de optrædende kræfter er store. Men ogsaa
ved anlæg med lavere fald haves der lange rørlednin
ger, ofte av store dimensioner med tilsvarende store
vandmasser, der vil gjøre stor skade ved fri utstrøm
ning.
Alt i alt vil der forstaaes, at faren for rørbrud av de
vandførende déle kan være tilstede, og man maa der
for betragte det som meget uforsigtig, ikke at træffe
saadanne foranstaltninger, der vil indskrænke følgen av
indtrædende rørbrud, hvor sikkert end anlægget er
utført.
Aarsaken til rørbrud kan være saa meget og behøver
ikke at ligge i nogen feil i anlægget, men maa til
skrives rene uheld, ti helt fuldkomment er ikke noget,
utført av mennesker, men som oftest kan nok et saa
dant indtrufiet tilfælde tilskrives en eller anden feil i
material eller utførelse, betjening eller vedlikehold.
Virkemaaten av saadanne indretninger er saa øie
blikkelig som mulig efter indtraadt brud at stænge av
for vandet for at begrænse mængden av det utstrøm
mende vand mest mulig og derved indskrænke følgen
av bruddet.
En av de farligste företeelser ved turbinanlæg er
trykstigninger i rørledningen, men man har ved de
moderne kraftanlæg overalt, og særlig ved Peltontur
binanlæg, saa sikre konstruktioner mot saadanne, at
de ikke behøver at forekomme. Trykstøt er imidlertid
kun en enkelt aarsak til rørbrud, om end kanske den
farligste. For bedst mulig at forebygge rørbrud, er
den eneste vei at utføre den hydrauliske del av hele
anlægget sikrest mulig, at træffe det rigtigste og for
sigtigste arrangement, at alle maskiner og rør er utført
av gode materialer, i god og solid konstruktion, og
mest mulig prøvet før det tages i bruk.
Da et brud kan optræde hvorsomhelst paa røret
eller paa turbinerne, maa de avstængningsorganer, der
tjener som sikkerhetsforanstaltning, være anbragt øverst
paa røret ved dammen. Sker da brud nederst, vil
seiv ved øieblikkelig lukning av vedkommende organ,
det i røret værende vand allikevel strømme ut. Ved
lange rørledninger kan det bli ikke saa lite. Ved
Kristiania elektricitetsverks anlæg ved Maridalshamme
ren for eks. har tilløpsrøret længde 2200 m. og en
diameter av 1,16 m. Her indeholder røret saaledes
ca. 2200 m. 3 vand, der vilde strømme ut. I saadanne
tilfælder anbringes ofte ogsaa længere nede paa røret
avstængningsventiler, men samtidig maa erindres, at
en saadan ventil ikke kan lukke for hurtig, da der
ellers vilde opstaa sterke trykstøt i den ovenfor værende
del av røret. Ved nævnte anlæg ved Maridalsham
meren er en saadan ventil anbragt nederst, umiddelbart
foran nogen farlige steder paa røret, og lukkeliden
er her fundet at maatte sætte til 1 s/i minut. Venti
len er konstruert saaledes, at den første s/4 av luk
ningen foregaar meget hurtig, mens den sidste */*
langsommere og langsommere. Trykstøt er derved
omtrent fuldstændig undgaaet.
Man burde komme væk fra den almindelige opfat
ning, at prisen er den vigtigste faktor; istedet skulde
den utførelse, der gav den største sikkerhet, foretræk
kes, seiv om prisen derved blev noget høiere. Det
maa imidlertid ogsaa erindres, at guld kan kjøpes for
dyrt, og overdreven eller unødvendig sikkerhet blot
bidrar til at forhøie prisen uten at tilsvarende fordel
opnaaes. Dette maa i hvert enkelt tilfælde avgjøres
ved sagkyndig bedømmelse.
Men hvor omhyggelig man end er ved valget av
material, av konstruktion, av arrangement i det hele,
og hvor skarp end kontrollen har været, saavel under
utførelsen som under montagen, helt sikker kan man
ikke være som ovenfor nævnt. Valsefeil i staalplatene,
sveisefeil i skjøterne, støpefeil i de støpte dele, etc.
er noget, som ikke sees, og heller ikke altid opdages
I de fleste tilfælder anbringes imidlertid ventilerne
kun øverst.
De ved ethvert turbinanlæg i indtagsdammen foran
rørmundingen anbragte luker kan naturligvis indrettes
Av ingeniør
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
