Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 6. mai 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 13
et av de første land med egne normer. Saavidt vites
var kun Amerika og Tyskland foran. Disse normer
var dog ved den tid N.E.K. begyndte sit arbeide i
1912 i mange henseender forældede, som rimelig
kunde være. Det store spørsmaal blev da om man
ved nybearbeidelser skulde søke særlig tilslutning til
et eller andet fremmed lands normer for ihvertfald at
opnaa enhet med nogen. Man gjennemgik alle be
staaende normer og fandt ingen at være efter ønske.
N.E.K. gav derfor sit arbeidsutvalg i opdrag at ut
arbeide helt selvstændige norske normer paa helt frit
grundlag. Arbeidsutvalget, som bestod av ing. K. von
Krogh, J. J. Thoresen samt undertegnede, fremla saa
sit forslag i aaret 1918. Forslaget blev behandlet
i de daværende elektrotekniske grupper samt i N.E.K.
og besluttedes utgit med endel mindre ændringer.
normer. Jeg finder derfor at man bør avstaa fra en
detaljbehandling nu, idet man enten maa godta nor
merne som de er eller gi slip paa hele principet.
Det er imidlertid forutsætningen at normerne stadig
maa bli at holde ajour og underkastes aarvisse revi
sioner, Avtalen er at ingen ændringer herefterdags
maa företas uten enighet fra begge sider er opnaaet,
saaat ogsaa disse revisionsbehandlinger maa bli at
foreta i fællesskap og da formentlig gjennem de samme
organer som har utført det hittidige samarbeide. For
derfor ikke at umyndiggjøre denne forsamling i
denne sak hadde jeg tænkt at föreningens direkte
indflydelse paa normerne bedst skeede derigjennem
at forhandlerne (arbeidsutvalget) mottok sine instruk
tioner her paa forhaand angaaende de ændringer, man
vil søke gjennemført. Det hadde selvsagt været det
retteste, om normerne var blit fremlagt til behandling
paa en generalforsamling. Det var ogsaa hensigten
at saa skulde skeet ifjor, men gjennem en uforutseet
forsinkelse fra sprogkomiteens side kunde de dengang
ikke fremlægges med den lovbefalte maaneds varsel.
At vente til generalförsamlingen nu kommende høst
synes jeg paa den anden side vilde være en unødig
utsættelse, da som sagt nu intet bør ændres. Desuten
har normerne to gange været indrykket i E.T.T.,
saaat alle som har hat indvendinger at fremsætte har
hat fuld adgang hertil.
Imidlertid inden denne utgivelse fandt sted vilde
tilfældet at man fik sig oversendt et forslag til nye
svenske normer og et ditto til danske normer.
Undertegnede fik derfor den meget naturlige idé
at skulde man nogensinde opnaa nogen enighet paa
dette hold, saa var tidspunktet nu netop inde og jeg
fremsatte forslag om at saadant samarbeide maatte bli
indledet. Tanken vandt almindelig tilslutning og vore
nabolandes fagmænd møtte ogsaa tanken med megen
forstaaelse. Paa et møte i Stockholm høsten 1919,
hvor repræsentanter fra de tre land møttes, enedes
man om at søke helt ordlydende like normer i de
tre land og man gik straks til detaljarbeidet i et flere
dages møte sammesteds. Senere har arbeidet været
fortsat gjennem korrespondance og konferancer indtil
resultatet nu föreligger færdig. Det norske arbeids
utvalg var imidlertid blit forsterket med ingeniørerne
Eivind Hanssen og K. Faye Hansen ikke mindst paa
grund av den værdifulde støtte vi mistet gjennem
ingeniør von Kroghs død.
Paa den anden side er der selvsagt allerede iaften
adgang til at opta diskussion om ændringer som maatte
ønskes overveiet ved næste revision. Jeg skal derfor
ganske kort faa fremkomme med endel orienterende
bemerkninger angaaende selve indholdet. Det har
været forbundet med adskillig vanskelighet og krævet
raegen god vilje fra begge sider at komme til det
resultat som vi nu har opnaaet. Men jeg raaa i denne
forbindelse faa uttale at vore svenske kolleger har vist
sig meget imøtekomraende. En principiel sak var det
dog ikke mulig at bli enige om, nemlig hvorvidt man
skal fastsætte toleranser paa garantitallene. Der kan
være meget at si baade for og imot her, men efter
mit skjøn dog mest imot. Rigtignok er maale
metoderne ikke altid saa nøiagtige at man kan si man
finder det rette tal eller maaler den rette værdi. Men
om man f. eks. siger at man garanterer en virknings
grad paa 95 % med en toleranse paa + 1 %, saa
er det i virkeligheten ikke 95 % som garan teres men
94 %. Og likesaa med de andre garantital som
hastighetsvariation, spændingsvariation, efifektfaktor m.v.
Det er klart at et saavidt tungtvindt maskineri
ikke har kunnet arbeide helt uten knirkning. Saaledes
har danskerne, efter at arbeidet allerede hadde paa
gaat i henved et aar, erklært ikke at ville gaa med
paa principet enslydende normer. De var enige i alle
hovedpunkter ang. temperatur, prøvespændinger m. v.,
men med hensyn paa stoffets ordning vilde de
staa helt frit uten nærmere at kunne gi nogen be
grundelse. Dette var et slemt støt. Men vi øvrige
to blev dog allikevel enige ora at staa fast ved vore
avtaler og fortsætte arbeidet som da ogsaa var fær
digbragt ved nytaarstider sidstleden. Paa N.E.K.s
hovedforsamling i mars iaar blev det hele approbert
og besluttedes oversendt vor förening til endelig ut
givelse.
De norske forhandlere fandt derfor ikke at ville
gi sig paa dette punkt, og de svenske var bundet
paa forhaand og fandt det nytteløst at søke nogen
ændring nu, da det vilde kræve lange diskussioner i
deres hovedforeninger. Dette førte derfor til at vi
har delt normerne op i to avdelinger, avd. A og B.
Avd. A er helt enslydende hos begge lande, avd. B
er med undtagelse av denne principielle sak angaaende
toleranser ogsaa praktisk talt like. Det man forstaar
med de egentlige normer er dog alt samlet i avd. A,
saa denne avvikelse i B er av rent underordnet be
tydning. En anden uoverenssteramelse i avd. Ber
endvidere at de norske normer har indtat faste dia
grammer for bestemmelse av maskinernes karakteri-
Og her er jeg da kommet til sakens egentlige
kjerne. Vor förening har som formaal blandt andet
at danne den øverste sakkyndige instans og burde da
som saadan ogsaa kritisere og behandle en sak som
denne i detalj inden den utgir den i sit navn. Imid
lertid er det klart at slike normer ikke kan komme
istand om begge landes hovedforeninger forbeholder
sig ret til at foreta ændringer i forslag som arbeids
utvalgene er blit enige om. Det vilde lede til for
handlinger og møter # det uendelige og muligens
umuliggjøre selve hovedprincipet, de helt enslydende
106
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
