Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 14. juni 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sandefjord 30. april 1921.
Osmund Holm Hansen,
overingeniør.
Bygdenettenes isolationsfeil.
Av driftsbestyrer Hans Warloe.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 16
av erfarne fagfolk, der tjener som raadgivere for Vor
stand sendes herpaa til Vorstand, og efter at de
har passert alle disse stadier av kritik gaar de
endelig tilbake til Geschäftsstelle, der lar det trykke
og sørger for dets utbredelse i industrien. Som man
ser blir intet utlevert til industrien for fabrikation uten
at det blir gransket paa det nøiagtigste av deres fag
folk i de forskjellige brancher. Der er allerede trykt
over 800 standard-tabeller en saadan er gjengit
her. Hvad der først og fremst blev tat fat paa var
naturligvis standardisering av maal- og vegtsystemer,
gjængelærer, skruer, nagler, kulelagre, transmissioner
og verktøi dernæst elektriske maskiner og appa
rater, elektriske spændinger, fotografiske artikler, ke
miske apparater etc. Disse normer har kostet Tysk
land millioner. Det er intet foreløbig arbeide. Den
store masse er kommet for at bestaa, mens selvfølge
lig enkelte med tiden vil undergaa forandringer. Den
ting at normene er fremstaat under hænderne paa
praktiske folk, der daglig er sysselsat i industrien,
borger for at det ikke er noget hastverksarbeide, men
at normaliseringen vil finde forstaaelse blandt fabri
kanter og at overgangen (der vil selvfølgelig være
enkelte bedrifter der maa gjøre nogen mindre anstren
gelser for at lempe sig efter normerne) vil ske saa
let som mulig. Det er heller ikke N.A.D.I.’s mening
at øve noget tryk paa nogensomhelst fabrik for at
faa dem til straks at gaa over til disse normer
Det er mange grunde der taler for at vi maa slutte
os til de tyske normer. Vi har en stor import av
tyske raavarer til vor industri, og vi er da selvsagt
nødt til her at benytte de tyske normaliserte varer.
Desuten er der flere produkter som vi seiv ikke fa
brikerer, men som maa indføres, og som vi med fordel
ikke kan ta fra noget andet land end Tyskland, og
vi er naturligvis ogsaa her henvist til deres normer
o. s.v, der skulde heller ikke være det mindste i
veien for at vi straks gaar over til dem. Utgifterne
vilde ogsaa være minimale. Alt hvad det vilde koste
er et mindre kontor i Kristiania med en dygtig i
fabrikation erfaren ingeniør der kan sørge for at ind
kalde repræsentanter fra forskjellige grener av vor
industri til møter i Kristiania naar det er paakrævet.
Disse skulde der ikke være nødvendig at avholde
mange av, da det jo er faa procent av de tyske
normer, som der kan være tale om at vi ikke uten
videre kan sluke. Desuten raaatte vedkommende holde
forbindelse med N.A.D.I. i Berlin og holde sig å jour
med utviklingen. Et saadant kontor burde kunne
indgaa som en gren av en av de sammenslutninger
som den norske industri allerede har. Det blev mig
lovet at N.A.D.I. paa alle mulige maater vilde være
os behjælpelige i denne sak. En viss interesse har
jo ogsaa Tyskland av at flest mulig slutter sig til
deres normer. Den overveiende store fordel har
naturligvis vi der kan tilegne os resultatet av dette
kostbare arbeide uten vederlag.
efterhvert som modeller og verktøi utslites og nye
skal laves kan man forandre sine produkter i henhold
til normerne uten synderlig omkostning eller besvær
ligheter.
Normtabellerne er trykt paa tykt papir i standard
format, saadan at de kan heftes ind i en stivpermet
mappe. En saadan mappe maa findes i ethvert kon
struktionskontor, ved fabrikkens indkjøpskontor og ved
lageret. At faa dette sat ut i praksis snarest mulig
er av vital interesse for vor industri.
Under samtale med direktør Hellmich blev jeg
fortalt at flere europæiske lande allerede hadde sluttet
sig til de tyske normer, bl. a.: Schweiz, Holland,
Sverige o. s. v. At ogsaa vi tilegner os de samme
normer, finder jeg at være en nødvendighet, Jeg tror
tyskerne nu i denne sin normalisering allerede er
kommet adskillig længere end nogen anden nation.
telefon blir mer eller mindre übrukbar, saasnart feilen
er der.
Er en lavspændt ledning kommet i forbindelse med
telefonnettet eller jord, ytrer det sig ved summen i
endel telefoner i nærheten av feilstedet. Denne sum
men er vistnok generende, men dog ikke værre end
at samtale er mulig. Feilen findes lettest ved at ut
koble de fra transformatoren utgaaende ledninger efter
tur og for hver utkobling undersøke, om telefonen blir
fri for summing. Telefoncentralen vil som regel kunne
angi fra hvilken transformator utkoblingen maa foretas.
Der skal ingen særlig vidstrakt landkommune til,
før den har et høi- og lavspændt fordelingsnet paa
omkring 100 km. ledning og et par snese transfor
matorer.
Da ledningerne gjennemgaaende er utført som over
jordiske ledninger er det givet, at der ved storm, sne
fald, tøveir, lynnedslag, traad- og isolatorbrud og av
andre tilfæ.ldige aarsaker noksaa hyppig maa indtræde
isolationsfeil, d. v. s. en del av det høi- eller lav
spændte net blir liggende til jord eller kommer i for
bindelse med svakstrømsledninger, eller det høi- og
lavspændte net kommer i indbyrdes elektrisk forbin
delse med hinanden.
Bortset fra den ovenomtalte generende summen i
telefonen er det saavidt mig bekjendt ingen eksempler
paa, at skade er forvoldt ved feil paa lavspændings
nettet. Man gjør dog sikkert rettest i uten ophold
at faa feilen fjernet.
For driften äv nettet spiller det i almindelighet
ingen rolle, om et enkelt punkt av samme ligger til
jord, hvorimot den allesteds nærværende enkeltlinjede
Ganske anderledes übehagelig er det, naar et punkt
av det høispændte anlæg faar forbindelse med jord.
Telefonen blir i samme øieblik übrukelig paa samtale-
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
