Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 28. juni 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1021, No. 18
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
større vegt paa at indskrænke antal oljebrytere og
samleskinner til et minimum og jeg merket ingen
tendenser i den retning ved andre anlæg heller.
man filtrerapparatet til bundkranen og en kran som
sitter litt høiere paa den motsatte side av tanken
og lar oljen cirkulere gjennem filtret en stund. Til
slut kobler man filtret mellem bundkranen og en kran
som sitter nær laaket paa den motsatte side av tan
ken og besørger resten av filtreringen.
Man hadde heller ikke bestræbet sig for at gjøre
anlægget oversigtlig forsaavidt man med oversigtlighet
mener at alle detaljer skal kunne sees fra et sted.
Hvad man hadde lagt vegt paa var at hindre kort
slutninger ved en gjennemført faseadskillelse og at
begrænse en eventuel skades omfang til det mindst
mulige.
Det var forøvrig saa at mens kraftstationen eiedes
i fællesskap av West Penn Power Co. og American
Gas & El. Co., saa hadde de to selskaper hvert sit
transformatoranlæg. Det ene selskap brukte Westing
house materiel og det andet Gen. El. materiel. Nogen
væsensforskjel i arrangementet kunde jeg ikke spore,
men transformator- og bryterkonstruktioner er noget
forskjellige. Mens saaledes G. E. bruker kjernetransfor
matorer bygger Westh. manteltransformatorer, mens G.E.
bruker oljekonservatorer anser Westh. dette for unød
vendig, mens G. E. bruker saakaldt eksplosionskammer
paa sine oljebrytere benytter Westh. oljebeholdere for
stort tryk, og mens G. E. bruker oljefyldte porselæns
gjennemføringer anvender Westh. kondensatorgjennem
føringer. Hvad driftssikkerheten angik, lot det ene
til at være like godt som det andet.
Fra Windsor leveres kraft med 4 forskjellige spæn
dinger nemlig 11 000 volt, 25000 volt, 66000 volt
og 132 000 volt.
11 000 volt linjene var avgrenet direkte fra samle
skinnerne uten anvendelse av drosselspoler eller
transformatorer.
For optransformeringen til de andre spændinger
benyttet man friluftstransformatorer.
Forbindelsen mellera 11 000 V apparatanlægget
og transformatorene var utført med trefasekabler lagt
i fiberror indstøpt i beton.
Apparatanlægget for 25000 volt (10500 kVA.)
var i hovedtrækkene b}gget efter samme principper
som anvendt for Sunnyside st. (se fig. 9). Da vandstan
den i Ohio River som løper like forbi varierer
sterkt, hadde man maattet bygge hele friluftsarrange
mentet ved Windsor paa høie jernbetonpillarer.
De friluftsstationer jeg hittil har omtalt, var bygget
med samraenhængende jernkonstruktioner hvorpaa
samleskinner, skinnebrytere m. v. var montert. Dette
var imidlertid ikke altid tilfælde.
Saaledes var f, eks. Terminal understation vedSaliLake
En anden del av stationen som egentlig var bygget
for 132 kV blev for tiden drevet med 66 kV og
leverte strøm til West Penn Power Co., mens den
energi som levertes ved de andre spændinger gik til
American Gas- & Electric Co.
City bygget med fritstaaende jernkonstruktioner over hver
oljebryter, transformatorgruppe etc. (se fig. 1 o), likesom
samleskinnerne var anbragt paa en række master som
ikke var avstivet indbyrdes. Ved stationen var der 3
indgaaende 130000 volt linjer, nemlig en dobbeltlinje
paa jernmaster og en enkeltlinje paa træmaster
samt 12 utgaaende linjer med 44000 volt. Stationen
var utstyrt med 6 stk. enfase 7 500 kVA. transfor
matorer og 3 stk. enfase 8 000 kVA. transformatorer
samt en stk. 7 500 og 1 stk. 8 000 kVA. reserve
transformator. Angaaende veirforholdene opga man
og ha optil 4 fot sne og ned til 250 C. kulde
om vinteren. De forholdsregler som man hadde tat
for at beskytte oljebrytere, transformatorer m. v. mot
veiret var i store træk de samme som ved de før
nævnte stationer, saa jeg skal ikke komme nærmere
ind paa det.
Man meddelte mig, at man ved 66 kV-anlægget
hadde gjort en feil ved at placere beholderne for uren
og renset olje i samme høide som transformatorer og
fcrytere. Man var derfor nødt til at pumpe oljen baade
fra og til apparaterne.
Beholderne for uren olje burde ha ligget saa lavt
og beholderne for ren olje saa høit at oljen kunde
iappcs fra og til de respektive apparater, saa det kun
hadde været nødvendig at pumpe oljen op en gang,
nemlig i forbindelse med filtreringen.
Jeg kan i denne forbindelse nævne at man ved
enkelte anlæg foretar rensning av transformatoroljen
mens vedkommende transformator er i drift. Man
tapper da først ut endel av den daarlige olje som
har samlet sig- i bunden av tanken. Saa förbinder
Oljebryterne for 130 kV. linjene var anordnet for
automatisk maksimal strømutløsning og forsynet med
saakaldte »bushing type< strømtransformatorer.
Fig. 9. Fig. 10.
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
