Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1921, No. 22
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
indkjøp, forsendelse, lagring og anvendelse av materiel.
komiteen tidligere i det væsentlige hadde befattet sig
med tarifspørsmaal og maaleapparater, og hvilke be
tingelser der bør stilles til en god vippe. Man fandt
imidlertid at disse spørsmaal, saa interessante de end
i og for sig kunde være, var mere specielle ting der
kun hadde en viss indflydelse paa økonomien, hvorfor
man fandt at arbeidet med en utredning av verkernes
økonomi burde anlægges paa en bredere basis, saa
ledes at den i store træk skisserte alle de spørsmaal
der berørte et elektricitetsverks økonomi, og hvorledes
denne skulde kunne forbedres. Saasnart komiteen
var klar over betydningen av denne opgave var man
ogsaa paa det rene med at nogen færdig indstilling
over et saadant stort emne ikke kunne istandbringes
til aarsmøtet, men da man fandt at mange av de
spørsmaal der berører økonomien var av saa overor
dentlig stor betydning at faa drøftet vilde man sam
mensætte endel momenter der kunde danne grundlaget
for en diskussion paa aarsmøtet, og dermed ogsaa
grundlaget for en videre bearbeidning av komiteen.
Endvidere kontrol med rigtig utnyttelse av arbeids
kraft og i størst mulig utstrækning anvendelse av
akkordarbeide og en høining av arbeidets intensitet.
Dernæst kommer en begrænsning av det demokratiske
princip om utbygning til alle uanset lønsomheten. Det
maa betragtes som den største urimelighet at enkelte
langt bortliggende gaarde skulde forsynes med en übe
tydelig energimængde ved hjælp av anlæg til tusinder
av kroners værdi.
Det store maal maa selvsagt være at alle landets
borgere efterhvert blir forsynt med elektricitet, men
det er nationaløkonomisk urigtig at anvende store
kapitaler til forraaal som nærmest maa betegnes som
luksus, og hvis nytte ikke staar i nogetsomhelst forhold
til de anvendte pengemidler.
Under driften og administrationen av et elektrici
tetsverk maa man paase at der træffes et egnet valg
av tarif avpasset efter de stedlige forholde, hvorunder
paasees at det best betalingsdygtige konsum yder al mulig
støtte til verkets økonomi. Samtidig paasees betydnin
gen av spildkraftens utnyttelse i størst mulig utstræk
ning og at den adgang man har til forbedring av samtidig
hetsfaktoren ikke lates übenyttet. Det maa strengt iagta
ges at strømprisen ikke kommer høiere end tilsvarende den
maksimale avkastning, ti isaafald vil elektricitetsverket
være økonomisk labilt og dermed sprængt. Det er
derfor altid fordelagtigst at arbeide med saa lave strøm
priser som mulig for derved at opnaa den høiest mu
lige avsætning. Komiteen vil senere særskilt behandle
tarifspørsmaalene efter indhentede oplysninger fra de
forskjellige verker og under medvirken av sekretæren.
I sin videste betydning anser komiteen at spørs
maalet om elektricitetsverkernes økonomi og hvad der
kan gjøres for at forbedre denne er saa stort at det
omfatter samtlige de dispositioner der maa træffes
baade under förberedelse, anlæg og drift av et elek
tricitetsverk.
Allerede paa det forberedende stadium blir
grundvolden til et elektricitetsverks gode eller slette
økonomi lagt. Det er derfor av den største betydning
at disse förberedelser blir utført paa en betryggende
maate, saaledes at verkets fremtidige eksistens ikke
kommer til at hvile paa hui grund, paa indbildte vær
dier og paa opkonstruerte avsætningsværdier. En god kontrol av maaleapparater vil enhver sam
vittighetsfuld elektricitetsverksbestyrer finde lønsom.
Komiteen vil under denne post nærmere bearbeide
vippespørsmaalet, og utarbeide betingelser for en god
strømbegrænser. Dernæst maa man paase at man har
en god kontrol av installationerne til avværgelse av
tyveri av strøm.
Der er specielt i den senere tid sørgelig mange
eksempler paa slet förberedelse baade hvad angaar
den tekniske utførelse og betingelserne for en rentabel
drift. I denne forbindelse vil komiteen peke paa det
uansvarlige ved ikke at anvende sakkyndig veiledning,
eller at nøies med den saakaldte hjemmegjorte sak
kyndighet. Heller ikke alle som gir sig ut for sak
kyndige fortjener denne betegnelse, idet der utvilsomt
findes saadanne som maa betegnes som udygtige og uskik
ket til at veilede andre. Heller ikke fandt komiteen det
betryggende at der som overingeniør ved fylkenes
elektricitetsforsyning ansættes bygningsingeniører idet
saadanne i de fleste tilfælder savner de for
nødne kundskaper og erfaring paa elektricitetsforsy
ningens omraade. Seiv ikke alle vore dygtigere kon
sulenter har i denne tid utvist den fornødne balance,
idet der utvilsomt findes adskillige tilfælder hvor de
har latt sig rive med av en panikartet opinion. Dom
men som engang kommer vil forhaabentlig feie væk
de ukyndiges videre befatning med elektricitetsspørs
maal, og gi de øvrige som ikke har evner til at be
dømme den økonomiske situation en lærepenge som
vil virke gavnlig for fremtiden. Bankerne faar ogsaa
ta sin del av ansvaret for hvad der er gjort og vore
offentlige myndigheter er heller ikke uten skyld.
En av de momenter der er lite paaagtet til for
bedring av økonomien er oplysningsarbeide blandt
abonnenterne og herunder propaganda for salg av strøm,
utstilling og demonstration av forbruksapparater, under
visning om nøiagtig bruk av disse og oplysningsarbeide
i det hele om elektricitetens anvendelsesmuligheter.
Endvidere advarsler mot sløsen av strøm, specielt ved
fast aarspris.
Förenkling av administrationen og inden mulige
grænser centralisation av denne er et vigtig punkt som
man bør ha sin fulde opmerksomhet henvendt paa.
Dernæst maa man ha fuld statistisk oversigt over an
læggets tekniske dele og det forretningsmæssige salg
av strøm. Komiteen vil endelig henlede opmerksom
heten paa at der ved optagelse av laan utøves den
fornødne kritik. Likeledes finder man at den tilbøie
lighet der findes hos de fleste verker til at holde et
stort lager av materialer bør holdes indenfor rimelige
grænser og avpasset efter de stedlige forholde og det
virkelige behov.
Under anlægget maa det paasees at anlæggets om
kostninger holdes indenfor en rimelig grænse i forhold
til indtægterne. Hertil bidrar en dygtig teknisk an
lægsledelse, en godt organisert arbeidsdrift, kontrol med
- Sidst, men ikke mindst er det den strengt gjennem
førte økonomi i alle spørsmaal, og specielt forsigtig
heten i anvendelse av penger til uproduktive formaal
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
