Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. Mindre og enfasede stigeledninger.
Norske Elektricitetsverkers Förening.
aarsmøte paa Høsbjør den 13de og 14de juni 1921.
(Fortsættelse.)
Id. Attestformular for verkernes funktionærer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 24, 1921
Hvis elektricitetsverkerne vilde interessere sig for
alvor for en saa nationalekonomisk affære som generel
indførelse av elektriske magasinkomfyrer i hvert hjem,
saa vilde de hermed slaa et stort slag for Norges øko
nomiske utvikling. Disse komfyrer fabrikeres uteluk
kende i Norge, idet de er beskyttet over hele verden
med norske patenter.
av elektriske magasinkomfyrer med jernmagasin og
utarbeider egne nye tariffer herfor, idet de svenske
elektricitetsverker har kW timemaalersystemet. Man
vil nok der gaa samme vei som de norske elektrici
tetsverker allerede har gaat i aartier med vippesystem,
og man kan ikke si andet end at vippesystemet er
meget populært i de brede lag.
De elektriske magasinkomfyrer er kjendt som han
delsvare siden 1914, da de begyndte at vise sig bruk
bare. Nu er magasinkomfyrer saa anerkjendte og
eftertragtede, at fabriken vanskelig kan tilfredsstille
behovet, og folk har efterhvert faat øinene op for hvilke
fordele disse byr i økonomisk og sanitær henseende.
De elektriske magasinkomfyrer gir vippesystemet fuld
berettigelse. Vippesystemet er blit kritisert av følgende
grunde:
1. Antar vi at Norge har henved 150 000 kjøkkener
hvor der brændes gas eller kul og koks, mens
huset er tilknyttet det elektriske ledningsnet, reg
ner vi at hvert kjøkken bruker for 10 kroner av
saadant brændsel pr. maaned (dette er særdeles
forsigtig og lavt ansat), saa kan vi regne at der
kunne spares halvanden million pr. maaned, eller
18 millioner pr. aar, uten at nogensomhelst behø
ver at paalægge sig noget savn for at opnaa
denne besparelse.
1. Abonnenterne maa betale strømmen til tider de
ikke benytter den. 2, Samtidig som Norge sparer denne utgift til utlandet,
saa opnaar verkerne en jevn konstant belastning
og en sikker konstant indtægt.
2. Abonnenten avskjæres muligheten av at økono
misere med strømmen og der blir saaledes sløseri.
Disse argumenter bortfalder fuldstændig naar abon- 3. Verkerne vil ikke bli nævneværdig berørt av ned
gangstiderne som de fleste verker hvis abonnenter
betaler efter kW timemaalere.
I Spanien ser man et talende bevis herpaa,.idet
vandkraftselskapet Ebro Power Company for tiden kun
har halv indtægt fra sine kWtimeabonnenter, idet disse
har redusert sit elektricitetsbehov i henhold til de daar
lige tider.
nenten benytter en elektrisk magasinkomfyr som kan
opsamle de ledige watttimer.
Vippesystemet har i forbindelse med magasinkom
fyrer følgende fuldt anerkjendte fordele:
1. Stabil indtægt for elektricitetsverket. Derved kan
abonnenterne faa strømmen for lav pris.
2, Jevnere belastning, bedre utnyttelse av stations
og fordelingsnet ingen maalere ingen av
læsning.
De norske elektricitetsverker maa se sin fordel i
at formaa 250 wattabonnenterne til at ta 500—950
watt for at magasinkomfyr kan anvendes.
3. Mindre topbelastning med større aarlig kWtime
ydelse. Jeg haaper at dette mit indlæg vil gjøre sit til
den almindelige anerkjendelse av elektriske magasin
komfyrer med jernmagasin, idet jeg er overbevist om
at disse løser »kjøkkenernes elektricering* paa den
letteste og heldigste maate.
5. Stikkontakt istedetfor trefase brytere og sikringer.
6. Samme ledningsanlæg for kraft og lys i boligerne.
7. kW timeprisen for kunderne kan gaa helt ned
Referat fra Norske Eleklricitetsverkers Förenings
Hvis skemaet vedtas, henstilles til medlemmerne
kun at anvende dette, og vil blanketter bli tilsalgs
gjennem sekretariatet.
Viceformanden : Haugesunds elektricitetsverk rettet
ifjor en henstilling til bestyrelsen om at søke avfattet
et skema for attester til anvendelse av föreningens
medlemmer. Bestyrelsen har efterkommet denne an
raodning og opstillet et utkast som findes omdelt
paa medlemmernes pladse. Som forbillede er benyttet
Arbeidsgiverforeningens attestformular, idet der kun
er sket den tilføielse at attestutstederens stilling ved
verket skal opgis. Med hensigt har man uteladt en
hver rubrik for dygtighet eller anden anbefaling, da
en saadan kun kan tjene til misbruk eller vildledning.
Egede-Nissen: Da der fra Haugesund blev rettet
henvendelse til sekretariatet om dette spørsmaal, stod
man i Haugesund overfor ansættelse av et større
personale. Ansættelsesspørsmaalet var vanskelig paa
grund av de forskjellige attesters ufuldkommenhet.
Der burde i attestformularet være en rubrik for »be
merkninger«, om vedkommendes forhold etc.
Gjéstland: Hvis man kunne faa en saadan rubrik,
og faa den ordentlig utfyldt vilde det være av stor
betydning. Personlig trodde han ikke man vilde faa
rubriken ordentlig utfyldt.
Det er bestyrelsens forutsætning at formularet skal
benyttes fortrinsvis for arbeidere og underordnede
funktionærer, idet det staar hvert enkelt verk frit at
bestemme for hvilke grader av funktionærer skemaet
skal anvendes.
Christensen paatalte forholdet om alle de smukke
ord etc. som altid stod paa attesterne. Taleren
hadde sine betænkeligheter ved en saadan rubrik.
til 3 øre, basis kr. 240 pr. kW aar. Thomas Bryn.
193
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
