Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 26. september 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De faste komiteers medlemmer gjenvalgtes:
Telegrafdirektør
Thomas Thomassen Heftye.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 27, 1921
sen. De øvrige medlemmer er fællesstyrets formand
og to viceformænd.
Fr. Heyerdahl, professor Jacobsen, ing. Sigvald Krohn,
direktør H. Mørk, overing. Hermod Petersen, telegraf
inspektør E. Rasmussen og ing. J. J. Thoresen.
Komite I, Tekniske saker: direktør G. Parmatin,
ing. Johs. Eckhoff, ing. H. Holtedahl, prof. Jacobsen,
ing. J. P. Nissen, overing. Hj. Schreiner. Som nyt
medlem indvalgtes overing. R. Skancke.
Næste aars generalforsamling besluttedes avholdt
i Kristiania i september.
Finanskomiteens formand, direktør Carsten Bruun,
rettet tilslut en appel til de mange medlemmer som
endnu ikke hadde ydet noget til fondet om at komme
med sit bidrag, seiv om det var aldrig saa litet.
Komite 11, Administrative saker: direktørerne A.
Bjerke, Bache- Wiig, H. Osten og Hj. Sanwelsen.
Komite 111, Love, normer og forskrifter: overing.
J. C. Holst, prof. Bragstad, direktørerne Faye-Hansen
og Eiv. Hanssen, ing. J. J. Thoresen.
Professor Jacobsen meddelte, at man i Trondhjem
i sommer hadde faat tegnet en del tusen kroner til
fondet.
Komite IV, Merkantile saker: direktør Høeg, ing.
H Thv. Eeydi, direktør Holm-Hatisen, driftsbestyrer
A. Vold.
Efterat man hadde indtat en enkel aftens fik ing.
Eyvind Styff ordet til sit foredrag »Om fordeling av aktiv
og reaktiv strøm ved paralleldrift av vekselstrømanlæg*.
Foredraget, som senere vil bli gjengit i tidsskriftet,
høstet rikt bifald, og formanden frembar forsamlingens
tak, fordi foredragsholderen saa klart og greit hadde
fremlagt sine studier over dette vanskelige tema, som
indebar saa store muligheter for vort lands kraftverker,
idet samkjøring var tidens løsen.
I forbindelse med valgene paa komiteer henstillet
formanden til föreningens enkelte medlemmer at utvise
litt mere initiativ til at fremkomme med opgaver og
arbeide for komiteerne.
Til medlemmer av Norsk Elektroteknisk Komite
gjenvalgtes: direktør Bache-Wiig, professor Bragstad,
direktørerne Carsten Bruun, Faye-Hansen, Éiv. Hanssen,
vistnok truffet de forberedende skridt til at hitføre en
for Norge mere tilfredsstillende ordning, men det faldt
i Heftyes lod at føre saken frem til en saadan løsning,
at det private utenlandske selskap er utløst, og at den
norske stat nu er rnedeier i alle vore utenlandske
kabler. Samtidig blev forbindelserne forøket med en
ny kabel til Tyskland og en til England,
Blandt ofrene for den frygtelige jernbaneulykke i
Trondhjem var ogsaa telegrafdirektør Heftye. Det vil
i vide kredse baade indenlands og utenlands føles som
et særskilt tungt slag, at netop han skulde være en
av dem, hvis liv og virke fik en saa pludselig og
tragisk avslutning ved denne sørgelige begivenhet.
Hans navn var landskjendt, og han hadde venner
overalt og i alle samfundslag.
Efteråt kabelsaken var bragt vel i havn, utkastet
Heftye og drev igjennem en storstilet plan for telefon
nettets utvidelse i de nordligste landsdele og dette
nets tilknytning til den sydlige del av landet ved en
stamtelefonlinje gjennem hele Nordland og Finmarken.
Takket være dette initiativ kan der nu føres telefon
samtaler paa den lange strækning mellem Kristiania
og Hammerfest.
Thomas Thomassen Heftye blev født i Kristiania
10. april 1860, søn av konsul Thomas Johannessen
Heftye. Efter at ha tat studenteksamen og eksamen
som reserveofficer, begyndte han at utdanne sig til
bankmand. Han opgav imidlertid forretningslivet for
at bli fast officer og avancerte som saadan til oberst
løitnant. Han tjenestgjorde en tid som militærattaché
i Paris og senere som rnilitærkonsulent i Stockholm.
Han var to gange statsraad og chef for försvarsdepar
tementet. Tiltrods for denne karriére i mililærvæsenet
og det politiske liv falder Heftyes egentlige livsgjerning
dog i telegrafvæsenet, hvis chef han har været siden
1. januar 1906. Han kom der til en stilling, hvor
hans initiativ og handlekraft kunde gjøre sig fuldt ut
gjældende.
Skjønt baade telegraf- og telefonvæsenet under
Heftyes ledelse gjennemgik en temmelig enestaaende
utvikling, vil hans navn dog kanske først og fremst
bli knyttet til radiotelegrafiens utvikling i Norge.
Den første begyndelse blev gjort ved istandbrin
gelsen av radioförbindelsen mellem Sørvaagen og Røst,
som for en kort tid var den mest trafikerte radioför
bindelse i verden. Siden kom overtagelsen av marinens
kystradiostationer paa Tjømø og Flekkerøy og derefter
radioförbindelsen mellem Norge og Spitsbergen. Dette
tiltak, som nu endog gir et uventet godt økonomisk
resultat, har øiensynlig ikke været uten betydning ved
den endelige avgjørelse av Spitsbergens statsretslige
stilling og har derved tjent et nationalt formaal, like
som forbindelsen utvilsom har været den nødvendige
forutsætning for en fuld utnyttelse av Spitsbergens
økonomiske muligheter.
Den første større opgave som forelaa ved hans
tiltrædelse var nationalisering av vore utenlandske
kabelförbindelser, som dengang dels eiedes av Store
Nordiske Telegrafselskab og dels av den tyske stat.
Heftyes forgjænger i telegrafdirektørembedet hadde
Der er senere planlagt en endnu kun delvis fuld
ført kjæde av radiostationer fra Varanger til Kristiania,
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
