Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IL Uten central kontrol.
1921, No. 30
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
tionsmaalinger etc. paa linjen uten at behøve at fjerne
andet end toglederens telefon. Linjen er da helt
aapen, da telefonapparaterne paa stationerne ikke er
utstyrt med nogen klokke.
tørste 4 tænder. Naar nøklen dreies rundt, utsender
den 22 impulser i en enkelt serie, hvorved alle selek
terer gaar frem til den 22 de stilling.
I denne stilling vil selektoren bli fastholdt av en
fjer (denne er ikke vist paa fig. 7) og en stift paa
hjulet (som heller ikke er vist) vil være 1 skridt fra
klokkekontakten
Paa flere steder, saaledes bl. a. ved de svenske
statsbaner, anvendes systemet ikke direkte for tog
ledelsen, men mere for meddelelse fra en station til
en anden. Linjen ender da i en jack med signalklaf
paa centralbordet paa hovedstationen. Naar en station
ønsker at tale med en anden, ringes med telefonap
paratets induktor, hvorved signalklafifen paa central
bordet falder. Telefonistinden förbinder sig til linjen,
hører hvilken station ønskes, og dreier da paa den
tilsvarende nøkkel i selektorskapet, som er anbragt ved
siden av centralbordet.
Derpaa indkobler toglederen med en bryter tids
signalrelæets kontakter parallelt med kontakterne X
og Y paa nøklerne, saaledes at telegrafrelæet R 2 kon
trolleres av tids-signalrelæet og gjengir tidssignalernes
impulser ut over linjen. Da imidlertid disse impulser
ikke kommer saa hurtig efter hverandre som impul
serne fra nøklerne, vil hver selektor efter at ha gjort
et skridt fremad straks falde tilbake igjen til oven
nævnte fjer. Dette vil gjenta sig for hver impuls fra
tidssignalrelæet, og hver gang vil ovennævnte stift gi
kontakt med klokkekontakten C 2 et ganske kort øie
blik, og klokken i selektorskapet slaa et enkelt slag.
Urene paa stationerne indstilles da efter disse signaler.
En station kan imidlertid ogsaa ved hjælp av snor
par forbindes med en hvilkensomhelst anden linje,
som er tilsluttet centralbordet.
Man skulde kanske synss at man ved at ringe
med en induktor over linjen vilde bringe selektorerne
til at arbeide. Dette er imidlertid ikke tilfældet, da
selektorernes impedans ved ringestrømmens periodetal,
d. v. s. 15 per/sec., er altfor høi, likesom den spæn
ding en haandinduktor vilde frembringe ved at dreies
3D2 gange/sec. er altfor lav, idet der jo som ovenfor
nævnt trænges fra 100-200 volt ved dette periodetal.
Efterat tidssignalerne er git, bringer toglederen
selektorerne tilbake til sine hvilestillinger, ved at sende
mindst 4 vanlige impulser ut over linjen. Dette kan
han gjøre ved at dreie en hvilken som helst av nøk
lerne i nøkkelskapet. Det vil uten videre sees, at
han ikke derved opringer den tilsvarende station, idet
de første 4 av nøklens 17 impulser medgaar til at
utløse selektorerne fra tidssignalstillingen, saaledes at
de øvrige 13 impulser ikke vil være tilstrækkelig til
at bringe nogen selektor frera til sin 17de stilling.
Av samme grund er der heller ingen fare for at
selektorerne skulde paavirkes av inducerte strømme
fra nærliggende kraftledning, et moment som ikke er
uten betydning, naar der er tale om elektrificerte baner.
Drosselspolerne og kondensatorerne paa fig. 4 tje
ner til at forhindre gnistdannelser ved samt til
at avrunde impulserne fra linjebatteriet 82,B2 , saaledes
at disse ikke virket generende i toglederens hoved
telefon. Linjestationerne paa lange linjer er forsynt
med en nøkkel vist øverst til venstre paa fig. 6. Naar
betjenten taler, trykker han paa denne. Lytter han
derimot, er nøklen i den stilling, som er vist paa figu
ren, hvorved induktionsspolen og mikrofonbatteriet
utkobles og kortsluttes, saaledes at
telefonen er koblet direkte til linjen over en kon
densator.
Det ovenfor beskrevne system med en centralisert
togledelse egner sig naturligvis bedst for saadanne
linjer, som har en nogenlunde livlig trafik. Da det
imidlertid ved strækninger med liten trafik ofte er
mindre hensigtsmæssig at beskjæftige en togleder, som
stadig lytter paa linjen, er der likeledes utarbeidet et
system, hvor hver enkelt station ved hjælp av en nøk
kel seiv kan opringe en hvilkensomhelst av de andre.
Foruten en nøkkel maa hver station selvfølgelig
ogsaa her være forsynt med en selektor. At ha et
helt linjebatteri paa 100-200 volt for hver station,
vilde iraidlertid falde for dyrt. Man har da ogsaa
kun et enkelt batteri, - og benytter sig da av jordfor
bindelser for utsendelse av impulserne. Istedetfor jord
kan man naturligvis ogsaa anvende en tredie ledning.
Batteriet kan anbringes hvorsomhelst paa strækningen,
men plasseres fortrinsvis omtrent midt paa linjen.
Man kan da, ifald der sker noget med den ene halvdel
av linjen, koble denne fra uten at dette har nogen
indflydelse paa stationerne paa den anden halvdel.
Klokken paa linjeapparaterne er forsynt med en
kontaktanordning, saaledes at der sendes impulser til
bake paa linjen over en 48 000 ohms motstand r
naar den ringer. Toglederen hører derved en svak
snurren i sin telefon, og vet saaledes at klokken paa
den valgte station har ringet.
Linjebatteriets spænding er vanligvis mellem 100
og 200 volt, avhængig av linjens længde og statio
nernes antal. Da der ikke brukes anden strøm fra
batteriet end for at lade de kondensatorer paa linje
stationerne, som er koblet i serie med selektorerne,
varer batteriet adskillige maaneder. Batteriet bestaar
i regelen av tørelementer.
Fig. 8 viser anordningen ved batteriet. Som
det vil sees er den ene pol B 1 stadig forbundet med
jord, mens den anden pol B 2 er forbundet til begge
ledninger over to ballast-lamper og et par drosselspoler.
Selektorernes ohmske motstand er 15 000 ’ohm,
mens impedansen ved impulsernes frequens, d. v. s.
3V2 periode pr. sekund, er omkring 25 000 ohm og
for talestrømme ca. 1 megohm.
Fig. g viser utstyret paa hver station. Til høire
sees selektor-apparatet, som foruten selve selektoren
besiaar av en klokke, nogen drosselspoler og konden
satorer. Selve selektoren er den samme som beskrevet
ovenfor.
Da der findes findes kondensatorer i serie med
selektorerne paa alle stationerne, har systemet den
store fordel, at man naar som helst kan foreta isola-
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
