Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fortsættcs)
Om fordeling av aktiv og reaktiv ved paralleldrift av vekselstrømanlæg.
strøm
Foredrag holdt i N. E. F.’s 13. sept. 1920 av ing. E. Siyff. (Fons.)
Statiske og astatiske spændingsregulatorcr.
i 7«
A
E LEKTROTEKNISK TIDSSKRIf T 1921, No. 34
Saalænge der er frekvensforskjel pendler trommen
stadig frem og tilbake mellem sine 2 endestillinger.
Samtidig lyser en liten lampe op, som i forbindelse
med en viser, lar betjeningen se, om generatorens om
dreiningstal skal sættes op eller ned.
anbragt regulerbare motstande, som paavirkes av paral
lelkoblingsapparatet saaledes, at der blir til- eller fra
koblet motstand, alt eftersom fasestillingen av de 2
spændinger er ulike eller like. Ved riktig fasestilling
er motstandene kortsluttet, og der optrær da en sterk
strømimpuls i synkroniseringsledningen, mens strømmen
ved uriktig fasestilling blir formindsket.
Ved tilnærmet frekvenslikhet blir pendelbevægelserne
langsommere, og ved fuld synkronisme vilde de holde
helt op.
Derved opnaar man, at tidsrelæet ved hel eller
tdnærmet faselikhet paavirkes av en sterk strømimpuls,
som sætter relæet i bevægelse. Er den tilnærmede
synkronisme tilstrækkelig for parallelkobling, varer strøm
impulsen saa længe, at tidsrelæet løper helt ut og
gjcnnem et hjælperelæ slutter strømkredsen for indkob
ling av bryteren.
Ved trommens pendlende bevægelse forskyves ct
sæt valsekontakter, saa de ruller paa motstandskon
takterne og derved kobler motstand til eller fra.
Ved faselikhet staar valsekontakterne i sin midtre
likevegtstilling, og motstandene er da kortsluttet.
For at ophæve virkningen av relæets og indkoblings
raagnetens træghet, har man git valsekontakterne et
passende forsprang foran trommen. Derved opnaaes
at vinkelfeilen ved parallelkobling blir ganske liten.
Motstandsregulatoren ligner i sin konstruktion fir
maets hurtigregulator. Den har et dreiesystem (efter
Ferrarisprincippet), hvis viklinger forbindes i lyskobling
henholdsvis med samleskinne- og generatorspændingen.
I det første tilfælde anvendes statiske regulatorer
med kompensering i fase R. Vi antar normalstrømmen
i begge anlæg 11,I1 , videre at en ren reaktiv utjev
ningsstrøm av denne størrelse mellem anlæggene frem-
De ov.enfor nævnte krav til regulatorer for dette
formaal fyldes imidlertid av Brown Boveris statiske
regulatorer med kompensering i fase R eller astatiske
med kompoundering i fase R.
p .
kalder et spændingsfald av %. Vi forutsæ’ter vi
-2
dere at regulatorernes statik er like stor =k %, og
at kompenseringen er justert paa konstant spænding
fra tomgang til fuldlast ved en viss cos cp for nettet,
hvis efifektfaktor vi forutsætter holder sig konstant.
Statiske regulatorer maa altid anvendes, naar man
ønsker at holde konstant spænding i de forskjellige
kraftstationer, m. a. o. naar disse ligger nær belastnings
centret, slik at automatisk kompoundering ikke kan
anvendes (maskenet). Ligger der tilstrækkelig reaktans
mellem belastningscenter og kraftstationer og mellem
disse indbyrdes, kan anvendlfe astatiske regulatorer
med kompoundering i fase R. Tænker vi os nemlig,
at et anlæg et øieblik overtar levering av induktiv
strøm utover det normale som tilsvarer nettets midlere
cos (f, vil dets efifektfaktor synke, kompounderingen
formindskes, spændingen synker, og stationen avlastes
med induktiv strøm indtil likevegt opnaaes. Omvendt
gaar det hvis anlægget et øieblik skulde motta induktiv
strøm; da vil kompounderingen forøkes, spændingen
vokser, og anlægget maa avgi induktiv strøm indtil
likevegt opnaaes.
Vi antar at alle turbiners ujevnhetsgrad er like
stor, og tar som utgangspunkt den stilling av regula
torerne, hvor anlæggene arbeider med samme strøm
og samme efifektfaktor lik nettets midlere cos cp. Denne
antar vi her og senere for enkelthets skyld = 0,866,
idet som vi ser av fig. 15 kompenseringen ved denne
værdi og ved cos <p o er like stor. Tænker vi os
nu at regulatorerne bringes ut av stilling, slik at f. eks.
anlæg I arbeider med en lavere, anlæg II med en
høiere cos cp, saa vil der mellem anlæggene flyte en
reaktiv strøm /„, der i foreliggende tilfælde er induk
tiv med hensyn paa anlæg I og kapacitiv med hensyn
paa anlæg 11. Denne vil i hver av stationerne frem
kalde en forandring av kompenseringen d. v. s. av
spændingsindstillingen, tilsammen
Valg av disse to. systemer avhænger i almindelig
het av regulatorernes følsomhet, spændingsfald mellem
stationerne og mellem disse og belastningscentret og
av den tilladelige utjevningsstrøm mellem anlæggene.
Vi skal her betragte tre typiske eksempler paa
paralleldrift av anlæg, det første to kraftstationer i et
maskenet, det andet to kraftstationer med direkte for
bindelseslinje (utjevningsledning); men begge med
overføringsledning med betragtelig spændingsfald, og
det tredje med. to stationer seriekoblet paa samme
overføringsledning.
der søker at motvirke det spændingsfald som bevirker
utjevningsstrømraen. Forat stabiliteten skal opretboldes,
maa dette beløp være saa meget større end utjevnings
strømmens spændingsfald, som regulatorernes resulte-
Eksempel i. (Se fig. 20.)
272
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
