Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tiske behov. (Sluttes)
/« . f_
7l
2
[k -j- m-fp) y- = —+/
1 1 2 J l
Herav findes:
’- {k -f- -\-p)
1 1
Skedsmo-ulykken,
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 34, 1921
Den paa grund av regulatorernes ufølsomhet for
aarsagede utjevningsstrøm mellem anlæggene beregnes
nu paa følgende maate.
IFs samleskinner blir da praktisk talt uavhængig av
de optrædende variationer i belastningens cos 99, og
det i desto høiere grad, jo mindre kompounderingen
for dette anlæg er. For anlæg I vil en utjevningsstrøm /„ frembringe
en spændingsændring av
Tænker vi os nemlig det grænsetilfælde, at station II
ligger i belastningscentret, saa vil spændingen her
være absolut konstant, uavhængig av belastningens
effektfaktor. Er da anlæg l’s kompensering og kom
poundering avstemt for en viss cos(p f.eks. 0,866
saa vil anlægget, naar dets effektfaktor har denne
værdi og kun da, regulere paa konstant spænding i
belastningscentret. Omvendt, hvis spændingen i be
lastningscentret av de astatiske regulatorer i anlæg II
holdes paa en konstant værdi, maa følgelig anlæg I
regulere paa konstant COS99, seiv om belastningens
effektfaktor varierer. Variationen i den reaktive strøm
leverance maa da helt dækkes av anlæg 11. Den
statiske regulator er da som man ser i virkeligheten
blit en cos cp-regulator, uten at ha den rene cos 99-regu
lators tidligere paapekte mangler.
Anlæg Il’s regulatorer vil ikke paavirkes av denne
utjevningsstrøm. Der blir kun denne ene virkende
spænding, der maa være lik utjevningsstrømmens
spændingsfald -|- ufølsomheten, altsaa
Ønsker man nu, at anlæg I skal overta levering
av mere induktiv strøm, altsaa arbeide med lavere
cosr/9, maa motstanden i kompounderingskredsen økes
og omvendt, alt ved forstilling av justermotstanden,
hvilket maa ske likt for alle i anlægget parallelarbei
dende maskiner. Derved øker kompounderingen og
dermed ogsaa spændingen, men da denne er fiksert
ved de astatiske regulatorer, maa cos r/; for anlæg 1
synke, idet som vi erindrer en kompoundering i fase
R avtok med synkende cos r/ (se fig. 15). Man kan
ogsaa beholde kompounderingen og forøke tomgangs
spændingen. Dette sker enten ved forstilling av
hovedfjæren for smaa variationer eller enklest ved
seriemotstande i spændingskredsen, saakaldte »indstil
lingsmotstande*. Forøker man tomgangsspændingen,
vil der altid seiv ved tomgang leveres induktiv strøm
fra anlæg I til 11, og anlæg I vil altsaa ved fuldlast
arbeide med en lavere 00599 end før indstillingen.
Forat utjevningsstrømmen under samme forutsæt
ning som før ikke skal overstige 10 %, maa ved en
statik av 5 % den totale kompoundering mindst ut
gjøre 5 % hvis p = o, d. v. s. anlæggene ligger uten
merkbart spændingsfald imellem, og 10% hvis m= o,
d.v.s. hvis anlæg II ligger i belastningscentret. Vi ser
altsaa at stabiliseringen ikke paa langt nær er saa god
som ved statiske regulatorer i begge anlæg. Av denne
grund maa man, naar det nødvendige kompounderings
beløp ikke er tilstede, anvende statiske regulatorer
med indstillingsmotstande, hvilke sidste da foruten at
tjene til fordeling av wattløs strøm ogsaa kan brukes
til at neutralisere netspændingens variation ved for
andring i belastningens midlere 00599.
1 fig. 20 er de ovenfor utledede formler sammen
stillet for oversigtens skyld. Formlerne er som nævnt
utledet under den forutsætning at kompensering og
kompoundering er justert for 00395 = 0,866, og at
spændingsfaldet for en utjevningsstrøm ved 00599 = 0
er lik halvparten av spændingsfaldet for en belastnings
strøm med 00599 = 0,866.
Hvis nu det astatisk regulerte anlæg II er for
bundet med belastningscentret ved en kraftledning med
m % spændingsfald, vil der, saasandt anlæg ll’s kom
poundering er cosr/Mtfølsom hvilket meget nær .er
tilfælde med en kompoundering i fase N (smlg. fig.
15) der ikke indtræ nogen forandring i det ind
byrdes parallelarbeide. Anlæg I vil arbeide med
konstant cos 99 og anlæg II ta alle variationer. Over
føring av wattløs strøm fra det ene anlæg til det
andet vil kunne ske ved forandring av kompounde
ringen eller tomgangsspændingen for anlæg 1, ved
ændring av juster- resp. indstillingsmotstanden.
Jeg haaper at jeg med de anførte eksempler har
kunnet gi en forestilling om efter hvilke principper de
statiske og astatiske regulatorer arbeider.
Efter min förmening kan man betragte den tek
niske side av dette spørsmaal om fordeling av reak
tiv strøm mellem paralleldrevne anlæg som løst, og
det paa en maate som fuldt ut tilfredsstiller de prak-
rapport er dog aarsakerne temmelig forskjellige. Den
forrige ulykke resulterte i positive ændringer i vore
forskrifter og vi trodde at alt var saare vel, bare nul
spændingssikringen hadde tilstrækkelig god jord
forbindelse. Nu hænder den samme ulykke, tiltrods
for at alt praktisk talt har været i skjønneste orden.
Atter er vi skaket op av en ulykke ved elektrici
tetsfordelingen paa landsbygden. Disse ulykker har
desværre en naturlig tilbøielighet til at sætte elektri
citeten i miskredit, saa at alle vi som skal være elek
tricitetens forkjæmpere skylder at komme tilbunds i
ulykkens aarsaker og saa avværge gjentagelser saa
fremt mulig.
Hvad skal vi saa gjøre? Tilsynets paabud nu
ved sidste anledning, nemlig utskiftning av væg
gjennemføringer og revision av gjennemslagssikringer
er visselig paa sin plads, men er det nok? Hvis de
i rapporten meddelte undersøkelser har været uttøm-
Der er en forunderlig likhet mellem denne ulykke
og ulykken i Lier for 5 aar siden, men efter Tilsynets
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
