Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y. c. h.
Skedsmo-ulykken
Kristiania den 10, december 1921.
y. y. Thoresen.
Aapent brev
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 35, 1921
stygi ut for stationens fremtid. Nu forløp det hele
relativt uskyldig kun med nogen tids driftsstans til
følge i en tid da ledningsnettets forfatning gjorde
den manglende strømtilførsel mindre følelig.
utvikling nede ved dampstationen. Her har man for
en del aar tilbake netop for at beskytte sig mol
kabelbrande med store omkostninger ladet bygge en
stor kabelkanal under de til stationen støtende gater
for at hver kabel kan føres frit og let tilgjængelig ut
fra stationen. Formentlig har den kortsluttede kabel
hat et svakt punkt i isolationen ved indføringen i
stationen som har medført et gjennemslag med staa
ende lysbue tilfølge. Ved likestrøm skal der ikke
meget til for at lysbuen blir staaende under slike forhold.
Kabelisolationen med juteomspindingen har tat fyr og
inden man merket noget i stationen var hele kanalen
et flammehav hvorved 93 likestrømskabler og 1 1 høi
spændings saadanne brænder ned til bare ruiner,
liden forplantet sig ind i stationen og blev først efter
at al spænding i hele anlægget var avslaaet og ved
brandsvæsenets mellemkomst slukket ved hjælp av
flere slanger.
Hr. overingeniør Collet Holst har i Elektroteknisk
Tidsskrift nr. 34 behandlet ulykkestilfældet i Skedsmo.
Han kommer her til det resultat, at noget maa ha
undgaat den inspicerendes øie, altsaa Tilsynet.
I den anledning skal jeg gjøre opmerksom paa,
hvad forøvrig fremgaar av Tilsynets rapport i tids
skriftet nr. 33, at gjennemslagssikringens patron var
fjernet for Tilsynets ankomst.
Elektriker Pettersen, som hadde skrudd ut patronen,
har likeoverfor Tilsynet erklært, at denne bundet.
En lykke i ulykken var dog at intet maskinrum
blev skadet. Ulykken begrænset sig til de o uhandlede
104 kabler og endel av heten sprukne isolatorer i
høispændingsrummet.
Ved undersøkelsen hos ingeniørene Nissen &
von Krogh blev proppen aapnet, og der kunde ikke
konstateres brandsaar paa denne.
Ledningen fra og til gjennemslagssikringen var iorden.
Verket utførte et mesterlig raskt utbedringsarbeide,
idet man i knappe 24 timer fik mere eller mindre
provisorisk indskjøtet nye kabler over det hele. Hertil
medgik ca. 1200 m. kabler i korte stumper. Naar man
betænker at samtlige kabler var totalt væksmeltet saa
at man først hadde at utfinde begyndelse og ende
paa alle før man gik til reparationen og at arbeids
pladsen var meget begrænset maa man si at det er
et respektabelt arbeide som her blev leveret. Men
saa er det heller ikke spøk for en by som Kristiania
at ligge i mørke i et døgn. Hele byen var det jo
ikke, men det meste av centrum og de vestlige bydele.
Sikringselementet, som var av det saakaldte surro
gatmateriel, manglet bundskrue; men proppen kunde
ved haard tilskruning danne kontakt med hundskinnen.
Imidlertid er det mulig, at Peltersen kan ha tat
feil, idet gjængene saavel paa proppen som i elementet
var av forzinket jern, hvorved proppen og elementet
delvis kunde være rustet sammen i gjængene og
saaledes ha git vedkommende indtryk av, at proppen
bundet uten at dette i virkeligheten har været til
fældet, saaledes at der skulde større spænding end
560 volt til for at slaa over gjennemslagssikringen.
Det som er sikkert er, at transformatoren har
slaaet igjennem fra den høispændte til den lav
spændte del, og at gjennemslagssikringen ikke har
funktionert, og dette er hovedsaken.
Den tanke trænger sig uvilkaarlig frem, hvad
skal man gjøre for at motarbeide gjentagelser?
Det er jo uretfærdig at kabelkanalen som netop
er utført for at forebygge saadanne store kalamiteter
efter mønster og erfaringer fra utlandets storbyer netop
skal bli aarsaken til katastrofen. Det synes da som
om det eneste botemiddel maa være at fjerne alt
brændbart, det vil si al yterbespinding paa kablerne,
hvilket er saa nærliggende at det sikkert ogsaa vil
bli gjort. Likestrømkabelbrande er altid kjedelige
fordi sikringerne ikke behøver at brænde av da bly
mantelens jording oftest brænder lettere væk ved
disse strømstyrker. I dette tilfælde funktionerte dog
de indsatte sikringer, men da var ulykken alt gjort.
Surrogatmateriel blev av Departementet forlangt
utbyttet 31. januar 1920, og cirkulære herom er ut
sendt av Tilsynet.
til bestyrelsen i Norsk Elektroteknisk Eorening.
Undertegnede sender herved sin forbindtligsle tak
for bestyrelsens svar i K. T. T. nr. 31 paa anmodning
om at faa nedsat en kontrolkomite til bedommelse av
Sarpsborgkomfyrens økonomi, men maa meget beklage
at en kontrolkomite for utelukkende at bedømme
Sarpsborgkomfyren ikke kan nedsættes.
Alt ialt maa ulykken betegnes som et høist mer
kelig sammentræf av uheldige omstændigheter og naar
nu alt brændbart fjernes vil en lignende kalamitet
sikkert ikke indtræffe mere i vor tid, ihvertfald paa
det sted.
Bestyrelsens svar, som er et avslag, gir dog haap
om at en stor omfattende demonstration kan avholdes,
idet bestyrelsen stiller i utsigt at der vil bli opnævnt
en bedømmelsesjury hvis der blir en samtidig demon
stration av elektriske magasinkomfyrer fra samtlige norske
fabriker som fremstiller elektriske magasinkomfyrer.
Som om alt ved den tid hadde sammensvoret
sig mot verket hændte midt under ulykken et rør
brud paa Hammeranlægget. Ved en kortslutning paa
kraftledningen fra Hammeren faldt samtlige genera
torer ut og den herav foraarsakede trykstigning i
turbinledningen sprængte en sluseventil til en av
maskinerne. Hele stationen kom under vand og
hadde ikke den ovenforliggende trottleventil med
sideutslipning blit betjent i rette tid kunde det seet
En saadan demonstration vilde være av uvurderlig
nytte, idet sikkert samtlige fabrikanter har noget
interessant at ,by publikum. Og har det været van-
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
