Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 5. januar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kulehode-isolatoren,
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 1
sprængvirkninger. Av de forskjellige forslag
og løsninger, som er angit, skal jeg her kun omtale
staalkablen skal ruste eller bli utsat for korosion, er
helt ugrundet. Staaltraadene blir galvanisert og staal
kablen impregnert i en beskyttende kompoundmasse,
førend aluminiumtraadene slaaes omkring. Desuten
dækker aluminiumtraadene staalkjernen saa tæt, naar
kablen blir strukket, at ingen fugtighet kan trænge
igjennem. Heller ikke er der nogen fare for termo
strømme, da aluminium og sink staar hinanden ganske
nær i spændingsrækken, og om der skulde opstaa
nogen termostrøm, dækkes aluminiumtraadene av et
oxydlag, saa enhver korosion ophører. (Undersøkelse
av amerikanske staalaluminiumkabler, som har været
i drift i mange aar, viser ogsaa at staalkablen er helt
uforandret.)
som fabrikeres av H. Schomburg & Söhne, og som jeg
fik anledning til at se ved Siemens-Schuckert-Werke.
Isolatorens hode er kuleformet, og bolten er fæstet
i hodet ved hjælp av en porcellænskule, som er ret
avskaaret paa begge sider (fig. 10).
Stor vanskelighet baade ved ren aluminium- og
staalaluminium-kabler volder konstruktionen av en god
og praktisk skjøterauffe. Av de hittil i Tyskland an
vendte muffer kan nævnes Siemens-Schuckerts »Kerb«-
skjøtemufife. Den benyttes baade for ren aluminium
og staalaluminium-kabler.
Forbindelsen er enkel og forholdsvis billig, men
kræver lang tid at montere.
Ffter en oplysning, som rigtignok stammer fra et
konkurrerende firma, tar det 8-—16 timer at gjøre
færdig en ledningsforbindelse i marken. Muffens
mekaniske strækfasthet er ca. 87—96 °/o av kablens,
og dens overgangsmotstand noget mindre end et kabel
stykkes av samme længde.
Porcelænskulen blir først brændt, hvorved den
svinder 18 — 20%. Den er dimensionert saaledes at
den, naar den er brændt, netop saavidt kan føres ind
i den ubrændte isolator. Derpaa blir kulen og isola
toren brændt samtidig, og herved skrumper isolatoren
sammen omkring kulen. Ved den færdig brændte
isolator ligger da kulen bevægelig i kulehodet. Kappen
anbringes paa kulehodet paa vanlig maate.
Hos Felten & Guilleaume saa jeg en ny patentert
skjøtemufte for staalaluminum-kabler, basert paa sam
menklemning av koniske flater. Den saa ganske til
talende ut. Den blir noget kostbarere end Siemens-
Schuckerts, men er til gjengjæld lettere og snarere at
montere. I verkstedet tok montagen ikke mere end
45 minutter; efter dette kan antagelig montagen i
marken anslaaes til omkring 2 timer. Muffen har
større strækfasthet end kablen og god og rikelig over
flateforbindelse, saa ledningsevnen skulde bli god.
Piggen bestaar av en skruemøtrik, formet som en
kulekalot, og av selve strækbolten, som er gjænget i
øvre ende. Den indklæs overalt med impregnert pap.
Fordelen ved isolatoren er, at man kan anvende et helt
elastisk kitt, idet kittet overbodet ikke blir paakjendt paa
skjæring. Man kan endog anvende kompoundmasse
som mellemlag mellem kulen og den ytre del. Kittets
opgave er nemlig kun at sikre en jevn fordelt over
føring av strækket fra piggen paa isolatorhodet. Por
celænet blir kun paakjendt paa tryk, og isolatorens
brudfasthet er derfor meget stor (5000—6000 kg.).
Hvad isolatorsporsmaalet angaar, saa er striden
mellem hængeisolatorerne efter kappe typen og efter
Hewlett-\.y\>zx\ endnu ikke avgjort — hver type har
sine tilhængere.
De mange driftsforstyrrelser paa grund av spræng
ning av isolatoren man har hat med kappetypen (mest
naar den anvendes som strækisolator), har ført til at
Hewlett-isolatoren har været foretrukket ved de nyeste
anlæg. Hewlett-isolatoren er imidlertid langt fra nogen
ideel hængeisolator. Særlig har den flere uheldige
egenskaper i elektrisk henseende. Den har en forholds
vis lav gjennemslagsfasthet, og en meget liten egen
kapacitet, og som følge derav opviser kjæden en høist
ujevn spændingsfordeling med uforholdsmæssig sterk
paakjending av det underste led.
Ogsaa i elektrisk henseende har kulehodeisolatoren
gunstige egenskaper. Formen medfører en meget jevn
fordeling av det elektriske felt, særlig om man an
vender metallisering av den indre flate (hvad man kan
gjøre uten videre, da det ikke har nogen indflydelse
paa isolatorernes fasthet). Gjennemslagsfastheten an
gis til 160—170000 V. Overslagsfastheten er litt
høiere end den normale kappe-isolators (ca. 43 kV
ved regn). Isolatoren har en forholdsvis stor kapaci
tet — ca. 4 gange saa stor som Hewlett — og hen
imot 2 gange saa stor som den normale kappeisolator.
Ved en 7-leddet Hewlett-kjæde, som den i almin
delighet benyttes for no kV, falder saaledes ca. 44%
av den samlede spænding paa det første (underste)
led, og kun ca. 6,5 % paa det 6te led.
Denne omstændighet umuliggjør anvendelsen av
Hewlett-isolatoren for spændinger over 110 kV. Der
har derfor været arbeidet meget med at fremstille en
mere driftsikker kappeisolator, altsaa en kappeisolator
ved hvilken man ungaar .de fra bolten (piggen) ut-
Spændingsfordelingen over kjæden blir derfor
gunstig (ca. 25 % paa underste led ved en 7-leddet
kjæde). En kule-isolatorkjæde med j led skulde efter
dette gi større sikkerhet end en 7-leddet Hewlett-iso-
Fig. io. Kulehode-isolatorer.
2
Bär
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
