Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 16. januar 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig- 5-
Skematisk kobling for en rørmottager
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 2
pede svingninger i kredsen og videre at overføre disse
ved en induktiv kobling til en anden kreds, f. eks.
antennekredsen.
telefons magnetviklinger. Da den benyttede frekvens
(den er av størrelsesorden 100000 til 1 000000
pr. sekund) ligger langt over frekvenser, der kan op
fattes av det menneskelige øre, og da telefonmem
branets træghet er altfor stor, saa blir resultatet av,
at de .likerettede høifrekvenssvingninger med konstant
amplitude gaar gjennem telefonen kun, at telefonmem
branet blir konstant tiltrukket til magneterne. Svinger
imidlertid amplituden saaledes som i fig. 3, saa ut
fører ogsaa telefonmembranet tilsvarende svingninger
og frembringer lydbølger av samme art som de, der
paa senderstedet paavirker mikrofonen.
For at gjøre denne sender til en telefonsender er
det nødvendig at forandre svingningernes amplitude i
takt med talen. Dette kunde f. eks. opnaaes derved,
at man indkoblet en mikrofon i antennekredsen og
saa ved at tale mot mikrofonen forandret antennens
motstand og derved hoifrekvens-svingningernes ampli
tude. I virkeligheten blir mikrofonen indkoblet paa
et andet hensigtsmæssigere sted i senderen, hvilket
imidlertid ikke betinger nogen principiel forandring
av metoden.
De indretninger hvormed høifrekvenssvingninger
kan frembringes og mottages, er fremstillet i fig. 4
og fig- 5- — Fig. 4 viser skematisk et vakuurnrør
Koblingen for den paa mottagersiden opstillede
mottager vises i fig. 5. Mottageren har, som angit
nedenfor, først og fremst til opgave at likerette de
ankommende høifrekvenssvingninger. Denne opgave
utføres av et vacuumrør med glødekatode, da røret
kun indeholder de fra glodetraaden uttrædende nega
tivt ladede elektroner og følgelig kun tillåter en strøm
i en retning gjennem røret.
I fig. 5 sees en antennekreds bestaaende av variabel
kondensator og selvinduktion og induktivt koblet med
denne selvinduktion en anden kreds bestaaende like
ledes av selvinduktion og kapacitet, der er tilsluttet
mellem et vacuumrørs gitter og katode. Naar høi
frekvenssvingningerne blir optat fra antennen, saa op
staar der potentialsvingninger paa gitteret. Den strøm,
der flyter mellem rørets anode og katode blir forandret
i takt med høifrekvenssvingningerne. Hvis. nu sender
stationens høifrekvenssvingninger er moduleret i takt
med talen, utfører telefonmembranet svingninger, da
ogsaa middelværdien av mottagerrørets anodestrøm
varierer. De paa senderstationen i mikrofonen talte
ord kan saaledes høres paa mottagerstedet.
med 3 elektroder, hvis katode bestaar av en gløde
traad, der bringes til glødning av et batteri. Anoden
er tilsluttet den positive pol av en likestrøm-spænding
paa ca. 600 volt. Den vigtigste opgave har den 3dje
elektrode, der ligger mellem katode og anode, og er
formet som et gitter. Denne elektrode er istand til
at styre den elektronestrøm, der frembringes av de
negativt ladede elektroner, som uttræder fra gløde
traaden og tiltrækkes av anoden. Lægger man en
negativ spænding til gitteret, saa blir de negativt
ladede elektroner frastødt, og med en tilstrækkelig høi
negativ spænding kan elektronestrømmen stanses. Læg
ger man derimot en positiv spænding til gitteret, saa
tiltrækker dette elektronerne. Følgen er, at disse med
en stor hastighet skyter gjennem gitterets masker, og
strømmen i røret stiger. Hvis man nu ved at slutte
batteristrømkredsen lægger en spænding til den i fig. 4
fremstillede svingningskreds, saa vil kondensatoren op
lades og igjen utlades i svingninger. Paa grund av
kredsens dæmpning vil disse svingninger avta og til
slut ophøre, hvis ikke kredsen blir tilført energi. Dette
sker gjennem røret, hvis motstand blir forandret i takt
med kredsens svingninger, naar man tilfører spændings
variationer av samme frekvens mellem gitter og katode.
Dette opnaaes ved en egen kobling mellem gitteret
og svingningskredsen. Som følge av denne funktion
av gitteret er det altsaa mulig at opretholde udæm-
Begge disse indretninger, sender og mottager, er
hovedbestanddelene av en telefonstation, se fig. 6, der
samtidig viser en praktisk utførelse av stationen, saa
ledes som den blir anvendt til telefoni for elektrici
tetsverker av Gesellschaft flir drahtlose Telegraphie,
Berlin. — I jernskapet er anbragt sender og mottager,
ved siden av sees enkelte hjælpeapparater. Under
senderen er en omformer, som leverer likestrømsspæn
ding for senderrørene. Primært drives den fra et
batteri paa 24 volt, som sees nederst tilhøire. Dette
batteri leverer samtidig anodespænding for mottageren
saavelsom glødespænding for rørene. Over batteriet
sees en tavle med apparater, der tjener til at lade
batterierne. Ladningen sker automatisk, saasnart bat-
Fig. 4.
Skematisk kobling for en rørsender.
10
T—(Hl Ulf—l
o i
eg_r-
I 1| 1 Wt, 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
