Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 6. mars 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j. Bestemmelse av korrektionshdiht.
Av fig. 3 har vi:
Ved dette tversnit er £ = 0,7375 og ro 4000
0,7375 = 295° V svarende til <3 ro 9,8%.
S = 0,3525 ohm
S = 0,375 ohm -
A Eq — o,i • 30,000 = 3000 V (maksimalt).
Derav;
a) En fjernledning.
. , „ W0 A 6000 •40
Vi har: B — ——— = — = 8000
3°
/\ Eq co 8000 • 0,3525 — 2820 volt
svarende til (3 co 9,4 %.
b) 2 fjernledninger.
Den pr. ledningssæt overførte effekt blir da
W
—— — 3000 kW og vi
2
Eksempel (fig. 2). faar B — 4000 ; £“0,750 ohm
For dette tversnit finder vi
og spændingsvariationen
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1922, No. 7
ordinataksen. Denne linje skjærer en del av mot
standslinjerne. Den motstandslinje, hvis skjærings
punkt med EH ligger nærmest over den tilsvarende
værdi av reaktansen, angir direkte det søkte tversnit.
Vi avsætler OE — £ — 0,375 °g trækker EH med
vinkel rp2 mot ordinat-aksen (f. eks ved at avsætte
cosr/r., = 0,85 i passende maalestok opover, trække
en ret linje parallelt med OE i denne avstand og
slaa en bue med radius 1,0 i samme maalestok om
E som centrum). Vi ser da, at linjen EH skjærer
reaktanskurven x—x i punkt {P). Dette punkts abcisse
angir den ohmske motstand av det ledningstversnit,
som svarer til den förutsatte spændingsvariation. Imid
lertid er dette ikke noget gangbart tversnit. Den
første motstandslinje, som skjæres av EH ovenfor
reaktanslinjen er 120 m2, og da dette repræsenterer
del nærmeste høiereliggende tversnit, er det saaledes
det søkte tversnit.
For at lette oversigten er det at anbefale at av
sælte de til den valgte ledningsavstand (D) og de
forskjellige tversnit svarende værdier av reaktansen
(a) paa motstandslinjerne (paa den maate som angit
i min første artikel) og forbinde disse punkter med
en kurve.
Til en sekundærstation i 40 km. avstand fra kraft
stationen skal overføres en effekt av 6000 k\V med
en spænding av 30,000 V og en maksimal spændings
variation av 10%. Efifektfaktoren sættes til 0)85.
Frekvens f— 50. Ledningsavstanden vælges til D
— 120 cm.
Ved at gaa frem som angit ovenfor finder vi, at
det nærmeste høiereliggende tversnit i dette tilfælde
blir JS "’2.
For denne ledningsavstand og ledningstversniltene
16—120 mm.- er værdiene av x ført over til de lil
svarende motstandslinjer og punkterne forbundet med
hinanden (linjen x—x i fig. 2).
Vi vil nu finde ledningstversnittet, først under
forutsætning av, at den hele effekt skal overføres
gjennem en fjernledning, og dernæst under forutsæt
ning av at der benyttes 2 sæt ledninger.
Fig- >•
Fig. 2.
48
r I
pSO \\ \\
a *\\ x5
Q.o s —f» \\ \\
bQ2L \ \ »
o 0,1 o.s 55 e\ d.i£\ ais /Ew Q? ?&
0,91 \ \
Ve. V, \^>
\-° v \
\ \F \ D
F , D
v ty Qä Ö» Eö> fti fti Of £’ 0> 05 i* ii *ä 7» ZT3? //it
VA
Fig- 3-
=Ef f (/• Zf -j- 2 if8 •/• Z- cos («-?„)
idet A = 2 og a = <ABC{< Z, r)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
