Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skedsmo-ulykken
1922, No. 8
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
er paa de fleste steder tilstrækkelig for en effektiv
opvarmning av en middels stor leilighet.
ekstra opstrukket ledning (bryterledning), kan manøv
rere de hos konsumenterne opsatte automatiske ven
dere, slik at disse til bestemte tider kobler konsumen
ternes forbruk over fra den ene maaler til den anden.
Forøvrig henvises til den skematiske fremstilling.
Enhver fagmand vil indse at faren ved at ind
føre dette system ligger i at elektricitetsverket kan
bli overbelastet om natten. Man maa derfor holde
sig a-jour med belastningskurven og ikke tilslutte
mere, end man til enhver tid er paa den sikre side.
De nødvendige anlægsutgifter som indførelsen av
dette system vil utgjøre for elektricitetsverkerne er
meget sraaa. Ved de fleste installationer er jo to
raaalere allerede meget anvendt, en for lys og en
for teknisk. For den ved dette system anvendte
automatiske vender kan elektricitetsverkerne beregne
sig en passende aarlig leieavgift, i likhet med hvad
som gjøres for maalere og vipper.
Likeledes vil den indvending kunne reises at kun
endel av abonnenterne kan bli tilknyttet D.M.-syste
met og disse saaledes bli tilgodeset paa de øvriges
bekostning. Men det er jo en almindelig företeelse
at beboerne av de mere centrale strøk nyter visse
goder og fordele, som de mere avsides boende maa
betale sin andel av. Elektricitetsverket kan ogsaa
bruke den eventuelle merindtægt til en nedsættelse
av de almindelige tariffer.
Utgifterne til anskaffelse og strækning av den
nødvendige ekstraledning, som vel i de fleste tilfælder
kan utføres som 6 mm. 2 c-u, vil for luftnets vedkom
mende og med de nuværende kobber- og materiel
priser beløpe sig til ca. kr. 20,00 pr. 100 løpende
meter, arbeidspenge medtat. Derav følger at D.M.-
systemet er mest fordelagtig i tættere bebyggede
strøk, men seiv med mere spredt bebyggelse vil syste
met med fordel kunne anvendes. Driftsikkerheten er
den samme som for nettet forøvrig.
For elektricitetsverker som samkjører med eller
leier kraft fra andre større verker, den
mulighet at de — hvis de nødvendige betingelser
ellers er tilstede — i nattens løp kan overta endel
av det større verks spildkraft og da selvfølgelig til en
ganske liten kW-timepris.
De i den skematiske fremstilling antydede auto
matiske vendere maa kun forstaaes som principper,
som muligens kan danne grundlag for den videre
bearbeidelse.
Man maa ogsaa ha for øie at de indtægter som
elektricitetsverkerne faar ved en eventuel indførelse
av D.M.-systemet, naar det nøvendige beløp til renter
og amortisation av anlægskapitalen er avsat, praktisk
talt er ren netto.
Til slutning skal nævnes at D.M.-systemet er
förelagt flere fagfolk til uttalelse som alle har aner
kjendt systemets praktiske gjennemførbarhet.
For en middels stor familie kan man regne at
1kW er nødvendig til belysning og kokning. Dette
er imidlertid aldeles utilstrækkelig for en effektiv
opvarhming av ledigheten. Med de nuværende tarifer
er det kun de færreste som ser sig istand til at be
nytte elektricitet i den utstrækning som det er nød
vendig for en effektiv opvarmning. Hvis derimot
elektricitetsverkerne ved hjælp av D.M.-systemet i
tiden fra f. eks. 9 aften til 7 morgen, kan levere
strøm til opvarmning for en pris som tilsvarer hvad
man maa betale for at opnaa den samme varmeeffekt
med kul eller ved som varmekilde, vil sikkert de
fleste av abonnenterne med glæde benytte sig av en
saadan anledning.
D.M.-systemet samt de automatiske vendere er
søkt patentbeskyttet.
Skedsmo ulykken har igjen bragt spørsmaalet paa
bane, om » gjennemslagssikringen« montert mellem en
transformators lavspændte nulpunkt og jord tilstrække
lig sikrer vore lavspændingsnet mot de høie spændin
ger, som kan optræde paa lavspændingsnettet ved f. eks.
overslag mellem høispændings- og lavspændingsviklin
gen paa en transformator d. v. s. mot överledning av
høispændt strøm til lavspændingsnettet.
Likeledes vil D.M.-systemet med fordel kunne
benyttes i enkelte specielle tilfælder, som jeg ved
denne anledning ikke skal komme nærmere ind paa.
Av den grund er det kanske av interesse at se,
hvorledes man andetsteds har forsøkt at løse problemet.
For abonnenterne vil D.M.-systemet medføre den
besparelse at man kan komme væk fra den dobbelt
installation — en for lys og en for teknisk — som
nu er saa almindelig, idet man kun benytter en
installation som da selvfølgelig dimensioneres for det
største forbruk.
I Tyskland har man gjort de samme erfaringer
som hos os med gjennemslagssikringen. Saaledes kunde
det forekomme at en av høispændingsgjennemførin
gerne paa en transformator slog igjennem med den
følge at høispændingen gjennem transformatorens laak
og gjennemslagssikringen banet sig vei ut paa lav
spændingsnettet. Følgen var ikke bare brandfare paa
steder med daarlig isolationsmotstand som i fjøs og
stald men ogsaa i beboelseshuse samt livsfare for men
nesker og dyr.
For at gjøre det kapitalutlæg som anskafifelsen
av de for kontrollen nødvendige apparater vil utgjøre,
mindst mulige, kan jeg ,tænke mig at benytte toleder
anlæg med de i den senere tid fremkomne kraftvip
per som forbruksbegrænser. Derved opnaar man
ogsaa den besparelse at de automatiske vendere kan
utføres en-polet. De ovenfor nævnte vipper er regu
lerbar indtil 35 amp. og har ved prøver opfyldt alle
de betingelser som man med rimelighet kan forlange.
Endel av vore elektricitetsverker gir nu tilladelse til
at belaste el toleder-anlæg med optil 5 kW og dette
Vanskeligheterne er i mange dele av Tyskland løst
paa følgende maate, som har vist sig at føre til maalet:
i) Transformatorens lavspændte nulpunkt jordes
direkte, idet der er sørget for at overgangsmotstanden
til jord er liten (gjennemgaaende jordledning).
Reidar Smith.
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
