Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 15. april 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R. M. N.
Forslag til dannelse av en
1922, No. 11
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
overfor at opbygge det økonomiske grundlag for
elektrificeringen av det hele land.
strømssiden ogsaa anbragt de forskjellige hjælpeappa
rater. Kjølerne, rørledningerne og cirkulationspumpen
er spændingsførende og er derfor montert isolert og
bygget op over gulvet.
I november 1920 fremsatte d’hrr. statsraad
Mowinkel, generaldirektør Stuevold-Hansen, bankchef
Volckmar samt H.R.-advokat Brøgger et forslag til
»Norges Kommunalbank« som skulde ha til formaal
at yde langsigtige kommunelaan. Da ved kommune
laanene i den senere tid det meste er gaat og for
mentlig fremdeles vil gaa til elektrifiseringen har de
to nu foreliggende forslag til banker saaledes i det
væsentlige samme formaal. Midlerne er dog ihvert
fald i det ydre ganske forskjellige. Forslags
stillerne til Norges Vandkrafthypotekbank har frem
sat den ganske originale og interessante ide, at
la bankens hovedkapital skaffe tilveie ved »depone
ring* av vandfald mot aktier. Banken skulde saaledes
bli et aktieselskap av vandfaldseiere (offentlige og
private) som overlater banken sine vandfaldsrettigheter
efter en normaltakst pr. hk. og faar til gjengjæld, et
til beløpet svarende antal aktier. Den rørlige mynt
skaffes til at begynde med gjennem et av staten teg
net grundfond, og optagelse av obligationslaan efter
behovet.
De driftsresultater, som hittil föreligger, har igjen
bekræftet likeretternes forskjellige fordeler. I samraen
ligning med roterende omformere maa især lægges
merke til, at der intet forbruk er av olje og pudse
raaterialer, likesom erstatningen av de dele, sona ved
roterende omformere er utsat for almindelig slitage,
saasom børster, lagere etc., falder bort. Der förekom
mer ikke slitage av anodematerialet fordi anoderne er
fremstillet av massivt staal, som paa grund av det høie
vakuum i det indre av likeretterne ikke er utsat for
nogen oksydation. Katoden bestaar av kviksølv, som
ved den høie temperatur, der hersker inde i likerette
ren, fordamper og derpaa slaar sig ned paa de vand
kjølede vægger og strømmer tilbake til katoden. Et
forbruk av kviksølv forekommer derfor heller ikke.
Der kunde praktisk talt ikke fastslaaes noget forbruk
av materiel ved likeretterelektroder, som hadde været
i stadig drift i 6 aar. En likeretters varighet er saa
ledes mange gange høiere end en roterende omformers,
som har en betragtelig naturlig slitage, og vedlikeholds
omkostningerne er minimale. Likeledes er betjeningen
av hkeretteren, som hovedsagelig bestaar i kontrol av
vakuumet, saa enkel, at der ikke behøves nogen tek
niske forkundskaper hos betjeningspersonalet. Opstil
lingen av et likeretteranlæg fordrer forholdsvis liten
plads, og da fundamenter og forankringer ikke fore
kommer, kan en flytning gjennemføres uten vanskelig
het i tilfælde det skulde bli nødvendig at skifte plads.
Der kr æves heller ingen kostbare kraner i likeretter
anlæg, da den største model kun veier 1700 kg. Men
likeretterens størst» fortrin er dog lydløshet, hurtig og
enkel igangsætning, høi virkningsgrad, som er den
samme ved alle belastninger, samt stor motstandsdyg- !
tighet mot belastningsstøt og kortslutningen
Grundtanken for bankens økonomi er at vand
kraftens værdi for det raa fald er alt for lav
sammenlignet med utbygningsværdien. I det øieblik
et fald utbygges kan værdien av den raa kraft uten
risiko sættes betydelig høiere end den nu gjængse
salgspris for vandkraft. Saaledes anføres i utrednin
gen at under utbygningen kan vandfaldets værdi godt
sættes til kr. 100.— pr. hk. Hvis banken derfor
begynder med en samlet vandkraft svarende til hvad
der vil bli utbygget i løpet av 30 aar og den mid
lere pris ved aktietegningen sættes til kr. 25.— pr.
hk. blir bankens selvkostende for den raa kraft i
løpet av disse 30 aar ca. kr. 50.—, idet aktierne
skal forrentes med 4%. Banken skulde saaledes
tjene kr. 50.— pr. hk. paa hvert fald som utbygges.
Indtil juli 1921 er der bestilt 144 anlæg (derav
48 for banedrift) med 306 likerettere og en total ydelse
paa over 76000 kW, deriblandt anlæg med spændin
ger indtil 1600 volt og ydelser indtil 4800 kW. Den
aller største del av disse anlæg er i drift.
En væsensforskjel mellem denne bank og den
forannævnte kommunalbank er at Vandkraftbanken
skal tjene for utbygning saavel til storindustri som
almindelig kommunal elektricitetsforsyning og vil der
ved ogsaa kunne tænkes at viike til et samarbeide
mellem disse to arter av kraftforbruk, som kun vil
være gavnlig.
Saken synes at ha et springende punkt, som kan
gjøre fundamentet høist usikkert. For at kunne re
gulere vandkraftprisen iveiret og allikevel sikre sig
avsætning paa bankens vandfald, maa banken sitte
inde med det meste av vore brukbare fald og da
tør det være tvilsorat om lageret lar sig avsætte helt
i løpet av 30 aar, 2X30 aar saa hele over
skuddet kan gaa fløiten. Hele bankens rygstød er
saaledes avhængig av, med hvilken hurtighet utbyg
ningen av vore kraftkilder vil ske. Det blir da bare
statsgarantien tilbake og den er kanske vel saa god
alene uten de pantsatte vandfald.
I november forrige aar indsendte d’hrr. major
Johansen, O. R.sakfører Ameln, advokat Bugge og
bankchef Giöner til Elektricitetsforsyningskommissionen
et længere motivert forslag til dannelse av et penge
institut, hvis eneste opgave skulde være at financiere
landets vandkraftforsyning. Videre har de hrr. i disse
dage indsendt sit forslag direkte til stortinget.
Forslaget er opstillet meget detaljert med love
og reglementer og budget for de første driftsaar.
At elektricitetsforsyningens financiering burde over
i et andet spor end de nu mere tilfældige veie som
hittil er valgt, har man længe været klar over. Det
har derfor ogsaa været en av de vigtigste og vanske
ligste opgaver som man i det hele har været stillet
Norges Vandkrafthypotekbank.
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
