Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 6. juni 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til § 18.
Til § i9.
Til § 20.
Til § 22.
Redaktionen stuttet 2. juni.
Redaktør; Berg-Jæger. ; medarbeider: J. C. Holst.
18. — Telefon Frogner 42268.
Fast
no
1922, No. 16
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
skaper sælger der i stor utstrækning kraften efter en
bestemt enhetspris til foreninger dannet av transfor
matorkredsens forbrukere. Föreningen bekoster da
transformator og fordelingsnet. Ogsaa hos os vil der
mange steder være behov for den avlastning av elek
tricitetsverkernes budgetter som derved kan opnaaes.
Disse og lignende vilkaar for strømlevering, saasom
krav paa fri grund o.s.v., danner i nogen grad brud
paa princippet ens pris. Man har været inde paa
den tanke at regne op de vilkaar som man forsaavidt
har fundet tilstedelige, men er blit staaende ved at
stille elektricitetsverket frit i den utstrækning vilkaaret
er tarifmæssig, d. v s. almindelig gjældende.
§ 15 begrænser kommunelagenes virksomhet til de
kraftanlæg eller den leiede kraft de nu har. For de
deltagende herreder opveies denne ulempe ved at
fylket overtar kraftforsyningen. Er en by medlem av
kommunelaget, har denne intet krav paa fylket. § 18
gir derfor i dette tilfælde kommunelaget adgang til
utbygning av nyt anlæg eller leie av ny kraft.
De fylkesverker som hittil er organisert har vist
nok vedtat ens pris over hele fylket som tarifgrundlag.
Dette har meget for sig og kan uten vanskelighet
anvendes, naar man begynder fra nyt av med et
centralt verk. Hvor fylket maa opdeles i kraftanlægs
kredse og anlæggene maaske bygges under sterkt for
skjellig prisnivaa, kan imidlerfid et krav om ens pris
volde vanskeligheter. Det vil ofte være hensigtsmæs
sig for fylket at erhverve bestaaende anlæg. Ligger
kraftprisen fra fylkesverket over disses salgspriser vil
en saadan erhvervelse vanskeliggjøres ved en bindende
regel om ens pris. Man er derfor blit staaende ved
at fylket maa ha adgang til at sætte forskjellig pris
for de forskjellige kraftverker.
Utkastet fordrer ens tarif over hele kommunen.
Ved tarif forstaar man da salgsregler indeholdende
almindelige regler for kraftsalget og faste priser for
de forskjellige almindelige salgstilfælder og uten ad
gang til vilkaarlig behandling av den enkelte kunde.
En kommune vil ofte ikke kunne regulere hele
sit salg ved tarif. For de største konsumenter vil
det ialmindelighet være nødvendig at træffe særlige
bestemmelser. Det har ikke været hensigten at bryte
paa dette. De største konsumenter har ikke behov
for nogen beskyttelse og det vil kunne være meget
lønnende for elektricitetsverket at indrømme dem en
lavere pris end de ordinære kunder. Tariffen maa
kunne begrænse sit omraade, idet konsumenter over
en viss størrelse henvises til særkontrakt.
Prisen beregnes paa leveringsstedet — paa et for
kommunens fordeling hensigtsmæssig sted inden kom
munen eller ved dens grænse.
Bringer fylkesverket overtkud, synes det rimelig at
dette delvis anvendes til prisutjevning. En del bør
anvendes til oplægning av reservefond (gjældsavdrag
eller nyanlæg). Herom har man dog ikke fundet at
burde foreslaa nogen bestemmelse. Fylkesverket blir
ikke efter utkastet nogen fra fylkeskommunen adskilt
selvstændig økonomisk enhet.
Inden tariffens ramme skal der være likhet saavel
for de enkelte forbrukere som for de forskjellige dele
av kommunen. Man er opmerksom paa at det mu-
Hgens herved i nogen grad kan bli vanskeligere at
naa frem til utkanterne med kraften, men man har
fundet fordelene ved et ensartet system overveiende.
Tariffen danner en vigtig del av elektricitetsverkets
økonomiske grundlag. Den interesserer ikke bare
kommunen som indehaver av detaljfordelingen, men i
virkeligheten ogsaa direkte fylket, idet ogsaa fylkes
verkets økonomiske resultater er sterkt avhængig av
kraftavsætningen. Man har derfor fundet at herredernes
tariffer bør approberes av fylkets elektricitetsstyre.
Med kommunemonopol paa fordelingen synes det
rimelig at indta i loven det grundprincip at kommu
nens konsumenter gives en ensartet behandling.
For detaljfordelingen kan der ikke som for fyl
kernes salg til kommuner opstilles den fordring at
der skal være ens pris. Fordeling’av smaa mængder
elektricitet koster relativt mest. Mange steder med
en mere spredt boende befolkning vil overbodet ikke
kunne elektriseres medmindre den enkeltes konsum
er nogenlunde stort. Det er derfor hverken rimelig
eller hensigtsmæssig at avskjære en tarif med synkende
enhetspris ved stigende abonnement. De forskjellige
arter av konsum kan taale en forskjellig pris. Det
kan være hensigtsmæssig at lette kraftens utbredelse
ved en tarifmæssig utnyttelse av dette forhold. Det
en specielt almindelig at holde en lavere pris for kraft
til motordrift. I disse og lignende henseender maa
de kommunale elektricitetsverker gives saavidt mulig
fri hænder.
I enkelte fylker er dannelse av kommunelag saa
langt fremskredet at det maaske vil findes mest prak
tisk at løse elektricitetsforsyningen paa denne maate.
Fylkets myndigheter bør dog ogsaa i dette tilfælde
ha ansvaret og ledelsen.
Ved dannessen av frivillige sammenslutninger har
kommuner med mindre gunstig beliggenhet let for at
bli staaende utenfor, hvis de ikke vil akceptere ugun
stige særvilkaar. Fylkets myndigheter maa derfor
sammensætte kommunelagene efter almene hensyn,
saaledes at alle kommuner der overbodet kan skaffes
kraft blir med paa rimelige vilkaar.
I Sverige har man i stor utstrækning søkt at over
føre detaljfordelingen og det lavspændte net over paa
forbrukernes hænder. Baade staten og private sel-
Morten Johansens Boktrykkeri.
Redaktionens adresse: Daas gate
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
