Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s
1922, No. 19
E-L EKTROTEKN1SK TIDSSKRIFT
fase 1 noget over linjespændingen (maksimalt 5,2 %),
mens den for fase 2 til at begynde med synker noget
under normal værdi.
diagrammet maa man forutsætte, at den enkelte fases
fordelte kapacitet mot jord er samlet i en ekvivalent
kondensator, og at överledningen optrær mellem den
nes belæg. Desuten forutsættes at den fra primær
stationen paatrykte trefase spænding er konstant og
helt symmetrisk.
Fra fasespændingernes endepunkter avsættes i en
vilkaarlig valgt maalestok konstanterne b1 , b2 , b3 og
g3 , b parallel med ordinataksen og g lodret paa
samme. Dersom tidslinjen tænkes at rotere mot ur
viserne, maa b ha den retning som er vist paa figuren
— altsaa motsat av hvad der i almindelighet svarer
til en kapacitetskonstant i et vektordiagram. Metoden
bestaar nu i at man betragter konstanterne b og g
som kræfter, der virker paa et stivt system Px P2 P3 .
Paa fig. 3 er samme konstruktion utført for det
tilfælde at alle tre faser ikke har samme kapacitet
mot jord. For tydelighets skyld er avvikkelsen antat
betydelig større end den som kan ventes at optræ
i praksis, idet b 1 = x!%b — 3 . Her vil nulpunktet
paa forhaand være forskjøvet fra 0 til O’. Videre foregaar
forskyvningen langs en cirkel med diameter C— 0’.
Paa grund av den kapacitive usymmetri stiger
fasespændingen for fase 1 endnu mere over linjespæn
dingen end i foregaaende tilfælde (maks. 8 %).
For givne værdier av b og g skal systemet være
i likevegt om det søkte nulpunkt, d. v. s. at summen
av kræfternes rnomenter om dette nulpunkt skal være
=o. Tænkes kræfterne at rotere med samme vinkel
hastighet om sine angrepspunkter, maa deres resultant
i hvert øieblik gaa gjennem det søkte punkt. Det er
da tilstrækkelig at tegne ind »kræfternes « result-anter
for to retninger under 90° vinkel med hinanden.
Paa fig. 4 forutsættes samme kapacitet for alle
tre faser og lækage paa faserne 2 og 3 varierende i
det konstante forhold 1:2 =g2 g3 -
Ogsaa her følger neutralpunktet en cirkelbue, som
nu ender i et punkt C paa forbindelseslinjen mellem
b2 og b3. Dette punkt deler forbindelseslinjen i for
holdet 1:2. Dersom g2 var — g3 , vilde cirkelens
diameter være O— B, og C vilde ha faldt sammen
med B. Før neutralpunktet naar til C, vil der imid
lertid ha opstaat kortslutning mellem fase 2 og 3,
saa konstruktionen forsaavidt kun har teoretisk in
teresse.
Paa figuren gaar resultanten for b x , b2 og b3
horisontalt gjennem punkt 0 og g3 lodret gjennem
punkt A. Gjennem dette punkt gaar altsaa ogsaa
resultanten for samtlige konstanter. Alle »kræfter«
tænkes nu dreiet 90° 7>wt urviserne. Resultanten for
denne stilling gaar gjennem punkt B. For varierende
g faaes en række linjer som staar parvis lodret paa
hinanden. Da de rette vinklers ben altid gaar gjen
nem de samme punkter A og B, maa det geometriske
sted for toppunkterne være en cirkel. Denne cirkel
har den oprindelige fasespænding P3 — 0 til diameter.
Efterhvert som lækagen tiltar, vandrer neutralpunktet
ut over cirkelbuen 0—B og naar ved direkte jord
slutning punkt C. Herunder stiger fasespændingen for
Paa fig. 5 er konstruktionen gjennemført for den
antagelse, at g5 varierer forholdsvis langsomt efter en
aritmetisk række; 2-j-4-(-6-)-8 o.s.v., mens g3 stiger
hurtig efter en geometrisk række: 2-J-4-J-8-|-i 6... o.s.v.
Ogsaa her vil man faa en række resultantlinjer,
som skjærer hinanden under rette vinkler; men vink
lernes ben gaar ikke gjennem 2 faste punkter som
tidligere, idet resultanten for g2 og g3 stadig forsky
ves utover abscisseaksen {A lt A 2) A 3 ... o. s.v). Det
Fig. 3- Fig. 4-
152
9. l-
X fo~ IS \ \ /f
4 c^K^^^^I 3 ~T^
s
xfo~ XX \ \
3o - \ \
2o \ \ \
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
