- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 35. Aarg. 1922 /
157

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1922 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Elektrificeringen av Hordaland,
Disse kommunale anlæg har kostet ca. 32 mil
lioner.
No. 19, 1922 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
alle de utstillede gjenstande og derved uvilkaarlig
henleder opmerksomheten paa teksten og tegningene.
dækslet kan enten fremtræ lyse paa mørk bakgrund eller
mørke paa lys bakgrund. Reklame glimmlampen frem
stilles i to forskjellige typer (fig. 2 og 3). Ved den lille type
har glaskolben cylinderform og’er i den ene ende for
synet med en almindelig Edisonsokkel; den har et
strømforbruk paa ca. 6—8 watt og en effektiv lysflate
ca. 8X3 cm. Den store type fremstilles i Soffitten
form, forbruker ca. 12 —15 watt og har en effektiv
lysflate paa ca. 25X4 cm.; den leveres i smagfuldt
utstyrte armaturer (foreløbig kun for 200—240 volt
likestrøm eller vekselstrøm) og er tilstrækkelig stor til
Glimmlampen kan ogsaa med fordel anvendes,
hvor det gjælder at betegne tilstedeværelsen av ind- og
utgange, trapper eller enkelte trin etc. og erstatter
fuldstændig de baade i anskafifelse og vedlikeholdelse
langtdyrere transparentskilte (fig.4),
Teksten resp. celluloiddækslet kan
ombyttes efter behag. Armaturene
fremstilles baade som hænge
armatur, vægarmatur og som
staalamper.
Endnu en type glimmlamper
fremstilles av Osram-selskapet,
nemlig de nye bokstavglimm
lamper ogsaa kaldt »Osram-Let
tern«. I disse lamper har selve
den lysende elektrode form som
en bokstav eller et tal. (Fig. 5).
De fabrikeres for de samme
spændinger og det samme strøm
forbruk som de almindelige
Osram-glimmlamper. Ved at an
bringe saadanne lamper ved siden
av hinanden, kan man danne en Fig. 5.
hvilkensomhelst tekst og alle
at gi plass for et længere eller flere kortere lysende
ord. Reklame-glimmlamperne er absolut den hittil
billigste lysreklame og egner sig i særdeleshet til an
bringelse i utstillingsvinduer, hvor den paa grund av
lysets eiendommelige farve fremhæves tydelig blandt
mulige tal. De leveres baade for hængende og opret
staaende montage og egner sig likeledes fortræfifelig
til reklame i utstillingsvinduer.
I de store industrielle anlæg i Tyssedal, Aalvik og
Osa leveres kraft foruten til anlæggenes funktionærer
ogsaa til den omliggende bebyggelse paa disse steder.
Endvidere findes der inden fylket en række smaa
private verk samt mindre industrielle anlæg, der leve
rer endel strøm til almindelig borgerlig behov. Alt
ialt findes der 27 saadanne verk.
1 fylkesmand Friis Pettersens forelæg til Horda
land fylkesting som nu föreligger trykt, findes en be
retning og oversigt fra overingeniøren for fylkets
elektricitetsvæsen, hvori det bl. a. heter:
Av fylkets 52 kommuner har allerede 21 bvgget
fordelingsnet inden sine egne grænser. Av disse
kommuner har igjen 12 stykker bygget egne vandkraft
anlæg paa en samlet installert effekt av ca. 14035
kW. De øvrige kommuner av de nævnte 21 har
oprettet leiekontrakter om leie av kraft fra bestaaende
elektricitetsverk. Disse leiekontrakter repræsenterer
ca. 11820 kW. Tilsammen disponerer disse kommu
nale verk saaledes ca. 25855 kW. Av denne kraft
mængde blir ca. 18855 kW nyttet utelukkende for
borgerlig behov, inkl. haandverk og smaaindustri.
Den almindelige elektricitetsforsyning er saaledes
kommet et godt stykke paa vei inden fylket, men da
Hordaland er et av landets største fylker, gjenstaar
der ogsaa meget inden den elektriske kraft kan sies
at være naadd frem til alle bebodde strøk. Inden 3 1
av fylkets kommuner er der endnu ikke bygget kom
munale kraftforsyningsanlæg. Derimot har størsteparten
av disse kommuner enten enkeltvis eller sammen med
andre kommuner erhvervet krafikilder, likesom endel
av de herreder som ikke er kraftforsynt deltar i kom
munale kraftlag der har til maal at gjennemføre kraft
forsyning, saa snart tiden findes inde. For praktisk
talt alle kommuner föreligger der nu generelle planer
for utbygning av saavel vandkraftanlæg som overfø-’
rings- og fordelingsledninger.
Til fordelingen av ovennævnte kraftmængde er der
ialt opstillet transformatorer med lavspændte net for
en ydelse av 20542 kVA. Hovedoverføringslinjerne
er imidlertid beregnet paa at overføre en langt større
kraftmængde end hvad der for tiden staar til dispo
sition. Det samlede kapitalbehov der antas at ville med
gaa til elektrificering av den øvrigk del av fylket og
delvis ogsaa til bygning eller utvidelse av vandkraft
anlæg for de kommuner der nu har bygget fordelings
net er beregnet til ca. 38 milioner kroner. Der er
da regnet med elektricitetsforsyningkommissjonens
Ved siden av disse kommunale verk har fylket
som bekjendt et mindre anlæg paa 600 kW der leve
rer kraft til Valen asyl og omliggende gaarder.
Fig. 4.
157
jjflBB Z fcj ÉTw"liSfr rf I*M .•* v\

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:54:55 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1922/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free