Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 25. JULI 1922 35. AARG.
Nt 21.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pr is av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. — Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pi-, mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Nyttiggjørelsen av elektricitetsverkernes ledige energi. Av ing. Fr. Nannestad. — Forsøk med en dæmpningsspole. — Kommunale
elektriciletslaan. — Den amerikanske industris kraftforbruk. — Den 7de hollandske Internationale utstilling. — Elektriciteten og
Industrien.. — Bøker, kataloger etc.
Nyttiggjørelsen av elektricitetsverkernes ledige energi.
Nannestad.
Av ing. Fr.
(centralopvarmningsanlæg) er forholdene som regel
nogenlunde ens. Gaar man ut fra koksens vegt
= 4t kg./hl. og varmeværdien = 7000 cal./kg. og
fyringsanlæggets virkningsgrad = 60 °/o faar man av
1 hl. koks nyttiggjort 41 X7 00°Xo,6 = 172.200 cal.
Der er sikkert for tiden mange verker, som efter
åt ha trykket sine utgifter ned til et lavmaal, fremdeles
maa se sig om efter utveier til en forbedring av sin
økonomi. I rnange tilfælder vil da nyttiggjørelsen av
spildkraften være den utvei som lettest fører til maalet.
Ved de fleste verker hvor man ikke har været saa
heldig at faa tilknyttet en fabrik hvis arbeidsdrift tillot
periodiske indskrænkninger har spildkraften hittil som
regel løpet unyttet hen, og de færreste har ofret nogen
tanke paa de værdier som herved gaar tilspilde.
Av en kWt. faar man ved en virkningsgrad paa
95 % nyttiggjort 864X0,95 = 820 cal.
1 7 2.200
Forholdstallet blir altsaa -—-——— = 210
820
Vi avrunder delte tal til 200 og regner altsaa at
200 k Wt. i centralopvannningsanlæg gir Uke megen
nyttiggjort varme sovi 1 fil. koks, et tal som praksis har
bekræftet.
I de senere aar har man i de elektriske kjeler
faat et forbruksapparat som i særlig grad egner sig til
nyttiggjørelsen av spildkraft. Italien, Schweiz og Sverige
har her gaat i spidsen, og der findes ogsaa i Norge
nu adskillige kjeleanlæg, men som regel kun i fabriker
som eier egne vandfald. Som middel i elektricitets
verkernes interesse til at utnytte den til enhver tid
ledige energi har de hittil ikke faat indpas, men det
er neppe tvilsomt at det her kan opnaaes store resultater
baade for de enkelte verkers økonomi og for vort
lands handelsbalance.
Herav beregnes nu prisen pr. kWt. Ved den
nugjældende pris kr. 4,60 pr. hl. koks tilkjørt er den
ækvivalente pris pr. kWt. 2,3 øre. Denne pris
varierer opad eller nedad alt eftersom koksprisen varierer,
dog saaledes at den gamle pris blir gjældende til førsle
ordinære maaleravlæsning efter förändringen.
Ved Æ«/fyrede dampkjeleanlæg er forholdene mere
forskjelligartede. Ved et almindelig godt kjeleanlæg
vil som regel 320—400 kWt. gi like meget nyttiggjort
varme som 1 hl. kul, hvilket ved de nuværende kul
prisef tilsvarer 1,1 —1,3 øre pr. kWt.
Jeg vil her ikke gaa ind paa de elektriske kjelers
konstruktion og virkemaate hvorom der allerede findes
adskillig literatur, men indskrænke mig til at omtale
de veie, som man efter min erfaring bør slaa ind paa
for at opnaa salg av spildkraft til kjeledrift. Rundt regnet kan man altsaa si at den med de
nuværende brændselspriser konkurrerende elektricitetspris
til kjeledrift er fra 1 til 2,3 øre pr. k Wt.
Man maa da først og fremst helt se boit fra sine
ordinære tarifer og by energien frem til den pris som
fyring med andet brænde koster. Denne prisberegning
er betinget av at verket forbeholdes adgang til naar
somhelst at forlange leveringen avbrudt naar verkets
driftsforhold gjør dette paakrævet. Der kan saaledes
kun bli tale om salg av spildkraft til forholdsvis faa,
men store anlæg, og kun til saadanne som har fuldt
utstyr av kjeler for andet brænde og holder disse istand
saaledes at de naarsomhelst kan tas i bruk. Som mindste
grænse for størrelser av spildkraftanlæg turde 50 kW
være passende. Forøvrigt vil dette i nogen grad avhænge
av lokale forhold.
Til sammenligning skal anføres, at de fleste norske
E’verker förtiden opnaar en indtækt paa 4—8 øre for
hver i kraftstationen produceret kWt. Regner man
25 % tap underveis vil dette svare til 5,35 —10,7
øre pr, kWt. leveret hos forbrukeren. Sæt nu at et
E’verk anvender 60 °/o av den ved utbygning og
vandføring muliggjorte kWt. ydelse men resten 40 %
render unyttet væk (dette er et forhold som er meget
almindelig), og sæt at disse 40 °/o kunde sælges til
1/b av den pris som man opnaar av det ordinære salg,
saa vilde indtægten av spildkraften utgjøre:
~6 X 100 ~ 1 3,35 %, i forhold til den
nuværende indtægt.
Nu kan man selvfølgelig ikke faa sælge al spild-
Den pris som man kan beregne for spildkraften
vil efter det foran nævnte i det enkelte tilfælde avhænge
av hvad slags brænde der ellers anvendes og av
fyringsforholdene. Ved anlæg som fyrer med koks
0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
