Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jd — Jc
,0”
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 21, 1922
hjælp av antapninger og lysbuens forhold hver gang iagt
tat og fotografert. I de tilfælder, hvor forstemningen an
drog til -J- 7, —-3, -f- 6 og — 10 amp., brast lysbuen
straks med et skarpt knald. Den hadde i de 3 første tilfæl
der form av en lysende strek. Ved ro amp. forstem
ning bredte den sig og ulfyldle hele den undre isola
torkappe. Da forstemningen var blit paa
-f 14 amp. slukkedes lysbuen ikke mer av sig seiv.
Forsøk«koblingerne vil fremgaa av fig. 1. 50 kV
luftledningsnettet har en ledningslængde paa 198 km.
Derav er 2X46 km. dobbeltledning. Av 70 kV net
tet er 1 sæt ledninger ført paa samme master som
1 sæt av 50 kV ledningerne i en længde av 40 km.
Jordslutningsstrømmen paa 50 kV nettet utgjør efter
de foreliggende maalinger 30,5 amp.
1. Bestemmelse av dæmpningsevnen. Har forskjellige
faser i et net ulike del-kapaciteter mot jord, saa her
sker mellem system nulpunktet og jord den saakaldte
usymmetrispænding E. Blir en dæmpningsspoles induk
vitet koblet mellem nulpunktet og jord, saa danner denne
med nettets jordkapaciteter et svingningssystem, som ved
særlige forhold kan være i resonans for nettets frekvens.
Derunder virker usyrametrisspændingen som elektro
motorisk kraft. Dette vilde føre til en varig forhøi
else av spændingen mot jord, i det mindste for en
av fasene, tilsvarende resonansspændingen paa dæmp
ningsspolen. Dette medfører høiere isolationspaakjen
ding og større ledningstap. Ved dissonansspolen efter
Jonas bir denne företeelse forhindret derved, at man
indstiller spoleinduktiviten specielt utenfor resonans
avstemningen med netkapaciteten. Med den foreliggende
første forsøksrække skulde fastslaaes, hvor langt avvi
kelsen fra resonansavstemningen kan drives uten at
slukningen av jordslutningslysbuen blir paaviiket.
Den blev av vinden drevet 1,5 meter til siden og
vilde i en virkelig luftledning ha ført til kortslutning.
Av disse forsøk kan sluttes, at — ved 50 kV netspæn
ding og 30 amp. jordslutningsstrøm — en forstemning
av dæmpningsspolen paa —- 10 amp. d. s. v. e=33 %
er tilladelig. Grænsen for den positive forstemning
kunde paa grund av dæmpningsspolens dimensionering
ikke fastslaaes. Almindelig anvendelse av resultatet er
ikke uten videre tilladelig før systematiske undersøkel
ser over strømstyrke, spænding og netdæmpnings ind
flydelse paa jordslutningsbuens slukningsevne er blit
gjennemført.
2, Beslemmelse av de optrædende overspændinger.
Ved ovennævnte forsøk blev der mellem hver fase og
jord indkoblet 2 normale hornlynavledere og et kule
gnistgap. De blev som sedvanlig indstillet paa 1,4
gange nettets linjespænding. Under hele forsøket slog
der ikke en eneste gang over her, seiv ikke da lys
buen blev staaende, d. v. s. dæmpningsspolen forhindrer
under alle omstændigheter at væsentlige overspændin
ger optrær.
Betegner man med Je jordslututningsstrømmen i
et net d. v. s. den strømstyrke, som gaar gjennem
jordslutningsstedet ved enkel jordslutning i et ubeskyt
tet net og med JD den strøm, som gaar gjennem
dæmpningsspolen naar dens klemmespænding er lik
nettets fasespænding, saa forstaar man under «forstem
ning« differancen JD —Je eller i procenter
3. Besonans ved normal drift. Spændingen paa
dæmpningsspolen som funktion av spoleinduktivitetens
indstilling blev bestemt ved hjælp av maaleindretning 6.
70 kV anlægget var utkoblet. 50 kV nettet blev
bragt op paa normal spænding ulen jordslutning. I fig.
2 og 3 er resultaterne av denne maaling optegnet med
2 forskjellige netlængder og under forskjellige veirfor
hold. Den punkterte kurve i fig, 2 er resultatet av
en efterrcgning av vedkommende tilfælde. Overens
stemmelsen er tilstrækkelig. Med hensyn til fremstillin
gen skal bemeikes, at der som abscisseakse ikke er valgt
spoleinduktiviteten, men strømstyrken JD , som gaar
Forsøkene blev utført med følgende kobling av
forsøksindretningen (se fig. i). 70 kV ledningen var
ute av drift. Isolatoren 8 blev korsluttet med en tynd
sølvtraad. Vedindlægningenavden tilhørende oljebryter
smeltet traaden, hvorved jordslutningslysbuen tændtes.
Induktiviteten av dæmpningsspolen 5 blev forandret ved
Fig. 2.
Fig. i.
169
i 1 1 t ; 1 1 j
kV A
6s j___—| 30
4 —Xj—l 1 2°
ED X, I Jr
2 "sy*lo
l-4-+~tErl ITli
0 10 20 30 40A
i 8
—r T i T i t i—t
,*A/v **kv iaAa/ *"Xv wA/v ww vw. Pt"!
j T T T T T fc=p
»O O 0 4 lO wi»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
