Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfot »Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening*
KRISTIANIA 5. SEPTEMRER 1922. 35. AARG.
N* 25.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til ullandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig-
Betalingen erlægges forskudsvis. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. ram. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indlnolcl:
Rhinlandskabelen. Av ing. G. E. Krogh. — Referat fra Norske Elektricitetsverkers Förenings aarsmøte. — Verdens nordligste
Krarupkabel. — Elektriciteten og industrien.
Rhinlandskabelen,
den første europæiske telefonkabel med stor rækkevidde.
Ved ing G. E. Krogh
ender i Diisseldorf, den anden i Köln. Hver av dem
passerer et antal viktige byer inden industridistriktet
ved nedre Rhinen. Avstanden Berlin-Diisseldorf er
590 km., kabelstrækningen Berlin-Køln har en længde
av 602 km.
Rhinlandskabelens hensigt er at by en paalidelig
forbindelse for den meget livlige telefontrafik mellem
Berlin og hovedstederne i det industririke Ruhrgebet
til enhver tid av døgnet og aaret. Den i jorden førte
kabel, i hvilken der lar sig sammenfatte flere led
ninger end paa en luftledningsmastrække, trues ikke
av de forskjellige tilfældigheter som kan indvirke paa
telefondriften ved luftledninger. Forandringer av luf
tens fugtighet og elektricitet bevirker ingen forandrin
ger i taleoverføringens godhet ved kabelledninger. Is,
sne, storm og uveir, som ødelægger luftledninger, vel
ter master, og som kan frembringe langvarige avbry
telser i trafiken, træffer ikke kabelen. Mens telefone
ring over luftledninger kan forstyrres følsomt ved nær
liggende sterkstrømsledninger, er kabelledninger sikret
mot saadanne indflydelser. De fordeler, som en tele
fonkabel byr for trafikken, er altsaa temmelig betrag
telige. Det er forstaaelig, at det tyske rikspoststyre
nærmere tiltraadte planen om at føre de sterkt beny
tede telefonledninger fra Berlin til den vestlige del av
Tyskland underjordisk, saasnart det var blit overbevist
om den tekniske gjennemførlighet av foretagendet.
Kabelens konstruktion veksler. Vistnok er de for
fjerntrafiken bestemte dobbeltledninger, hver paa 3
mm. diam., ført igjennem paa den oprindelig plan
lagte maate til Rhinen; men antallet av de i kabelen
anbragte ledninger er forskjellig, desto større, jo senere
kabelen er fremstillet. Det skyldes at viderebygnin
gen av kabelen maatte indstilles efter krigens utbrud,
da utlægningsarbeidene hadde naadd Hannover. Fra
september 1914 til 1920 stod arbeidene helt stille.
I denne tid gjorde dog videnskap og teknik fremskiidt
i bygning av telefonkabel, og disse er blit tat hensyn
til, da arbeidene igjen kunde gjenoptaes i 1920.
Dette var tilfælde i 1911. Seiv om der dengang
endnu intet sted fandtes telefonkabler, som naadde
over en strækning der kunde komme op imot den fra
Berlin til Rhinen, saa hadde dog i slutten av det fore
gaaende aar Siemens & Halske A.-G. latt erklære at
telefonkabler med tilstrækkelig god taleoverføring var
fremstilbare for en rækkevidde av indtil 1000 km.
Poststyret kunde saa meget mere slutte sig til denne
anskuelse, som de indtil da utførte telefonkabler hadde
bevist ydelsesevnen for det av firmaet anvendte system,
og som poststyret seiv hadde arbeidet med paa klar
gjørelse av de optraadte spørsmaal, særlig paa teore
tisk omraade. Bygningen av kabelen blev paabegyndt
i 1912. Fra begyndelsen av var den ikke alene be
stemt for fjerntrafikken til Berlin, men den skulde
ogsaa skaffe de paa strækningen liggende større byer
en til enhver tid paalidelig indbyrdes telefonförbindelse.
Kabelen fører over Magdeburg og Braunschweig
til Hannover, berører Bielefeld og kommer saa til
Dortmund. Her deler den sig ito grener. Den ene
Fra Berlin til Hannover indeholder kabelen (fig. i)
52 dobbeltledninger, som danner saakaldte ballonsno
rer. Om hver ledning er foldet et sterkt papirbaand
i lederens retning og fastsnøret med en spiralformig
omviklet traad. Snorene ser derved ut, som om de
bestaar av en række smaa balloner. To enkeltlednin
ger er snoet sammen til et traadpar og to og to dob-
Fig. i.
Tversnit av kabelen Berlin—Hannover,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
