- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 35. Aarg. 1922 /
259

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1922 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1920.
Nissen og von Krogb, Kr.a » 1000. —
Larvik kommunale Elektricitetsverk » 500. —
Direktør von Osten, Bergen » 300. —
» Houra, Kr.a . » 300. —J
Driftsbestyrer Falkenberg, Kr.a » 200. —
Direktør Fer Kure, Kr.a » 200.—
Faye-Hansen, Kr a » 200.—
» H. Mørk, Kr.a » 100. —
Major Hj Johansen, Kr.a » 100. —
Ingeniør Jobnsrud, Kr.a » 100. —
» Hocb, Horten » 20.—
kr. 6 020.—
1921.
Trondbjems Elektricitetsverk kr. 1 000. —
Sporvei » 1 000. —
Direktør Holm-Hansen, Sandefjord » 300.—
Moss Elektrrcitetsverk » 200.—
Direktør Bjerke, Bergen . » 100. —
Driftsbestjnrer Steen, Moss » 50.—
kr. 2 650.—
1922.
Organisationsloven

*


ELEKTROTEKNISK TI D SSKRIFT
No. 32, 1922
2. Landets almindelige kraftforsyning bør for
øvrig løses som en kommunal opgave, saaledes at det
i første række tilligger fylkeskommunen at dra om
sorg for at kraftforsyningen sker paa et rationelt
grundlag, og at den elektriske kraft efterhaanden kan
naa frem til saa stor del som mulig av distriktets
befolkning.
Drammens Elektricitetsverk kr. 2 000. —
Fabrikeier Jens ,1. Jebsen, Berger i Jarlsberg » 1 000. —
Hvor forholdene gjør det vanskelig at løse kraft
forsyningen som en hel fylkeskommunal opgave bør
den ordnes som kommunale eller fælleskommunale
foretagender efter principper godkjendt av fylket.
3. Fordelingen av den elektriske kraft til for
brukerne bør tilligge herredskommunen. Dog bør
fylkeskommunen eller de fælleskommunale sammen
slutninger kunde bestemme at overta denne del av
elektricitetsforsyningen.
4. Overensstemraende med forutsætningerne ved
hovedstyrets oprettelse maa overtilsynet med landets
kraftforsyning tilligge dette. Forøvrig maa ledelsen
av distrikternes kraftforsyning, som efter hvad foran
er anført er tænkt gjennemført væsentlig som
kommunal foranstaltning, underlægges vedkommende
kommunale myndigheter saavel med hensyn til plan
læggelse som anlæg og drift.
Hvor kraftforsyningen er ordnet som fylkeskom
munalt foretagende bør, i likhet med hvad der er
bestemt i de nye kommunallove, ledelsen underlægges
et styre og et raad, av hvilke styret er det rent admi
nistrative organ.
Hvor kraftforsyningen er ordnet ved kommuner
eller fælleskommunale sammenslutninger overtas fylkets
opgaver av et styre sammensat i det væsentlige som
foreslaat i utkastet til organisationslov, idet man ,dog
mener at fylkets overingeniør bør være medlem av
styret.
Antallet av medlemmer i styre eller raad bør fast
sættes av fylkestinget.
Disse distriktsadministrationer blir samtidig statens
organer i distrikterne.
Hvor den enkelte kommune har overtat fordelingen
bør bestemmelserne i de nye kommunallove angaaende
ledelse av kommunale bedrifter finde anvendelse.
Overingeniørerne for fylkernes elektricitetsforsyning
har 1 7 okt. holdt et fællesmøte i Kristiania. Paa grund
lag av forhandlingerne er der bl. a. sendt følgende
fælleshenvendelse til Hovedstyret for Norges Vasdrags
og elektricitetsvæsen.
5. I loven bør fastsættes at der i hvert fylke skal
være en teknisk administration for kraftforsyningen
avpasset efter forholdene med en overingeniør som
chef. Overingeniøren bør i alle spørsmaal, som an
gaar staten, være underordnet hovedstyret, mens han
forøvng er underordnet de fylkeskommunale myndig
heter. Ved bestemmelsen av overingeniørens opgaver
bør det tydelig fremgaa av loven at statens gjøremaal
i distriktet i almindelighet forutsættes fremmet av ham.
Undertegnede overingeniører for fylkernes elek
tricitetsforsyning vil herved tillate sig at fremholde de
vigtigste principielle synspunkter, som efter vor op
fatning bør lægges til grund for en lov om kraftfor
syningens organisation.
Ut fra vort kjendskap til distrikterne har vi grund
til at mene at disse synspunkter i det væsentlige gir
uttryk for en opfatning som deles av en overveiende
del av landets befolkning.
Man har ikke fundet opfordring til at gaa nær
mere ind paa den detaljerte utformning av de ovenfor
antydede principper. Man har heller ikke villet avgi
nogen uttalelse om de forskjellige spørsmaal som er
omhandlet i §§ 13 til 21 i det foreløbige utkast til
organisationslov som har været fremlagt for distrikterne.
Dog er man enig i at bestemmelser om de forhold
som der er omhandlet bør medtas i loven, og i det
væsentlige efter de principper som utkastet er bygget paa.
i. Statens anlægsvirksomhet ved landets kraft
forsyning bør i almindelighet begrænses til utbygning
av enkelte kraftanlæg til forsyning av større landsdele
og de hertil nødvendige hovedoverføringsledninger.
Endvidere til bygning av overføringsledninger for
at formidle samarbeide mellem ellers adskilte for
syningsomraader.
259
Ingeniør P
. Wessel, Ljan kr. 100.—
» Schjølberg Henriksen, Kr.a » 100.—
» Krogstad, Kr.a .... » 100.—
A/S National Industri, Trondhjem > 100.—
Ingeniør Oppegaard, Høvik » 25.—
» Aasbie, Porsgrund 7> 20.—
» 0. Eng, Bergen > 20.—
Justerdirektør Isaacbsen, Kr.a 1 10—
Ingeniør Lars Berg, Kr.a » 10.—
> Sorteberg, Kr.a » 10.—
» StyfT, Kr.a 1 10.—
» A. Lund, Skien 1 5.—
» Arntzen, Nord-Odal ... * 5.—
» Bærøe, Kr.a 1 5.—
kr. 520 —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 23:42:54 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1922/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free