Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 27. november 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lykkede arrangement. . Kid.
0 *’ ’ /* É:
Hvad det kommer, an paa ved den elektriske kok-
I
i Schweiz.
Vandkraftens utnyttelse
i %
Baner og skibsfart... 600000 ton 27
Gasverk v . . . 325 000 » 15
Industri: x. Kraft .... 90 000 » 4.
2. Varme . . 650 000 » 29
Opvarmning av huser 550 000 » 25
enkelte grupper forbrukere paa følgende maate:
mill. kWt. i %
Krafteksport (Italien, Frankrige, Tyskland) 378 12
:, •) Zllrich., St. Peterstrasse 10. Pris heftet 30.fr., indb. 33 5 fr.
No. ,33, 1922 EL EK T R OTEKNIS Kr TI DSSKRIFT
at der forekom et, anorganisk stof i dem. Hvis a-vita
minerne mangler, faar barna den engelske syke, hvis
b-vitarainerne mangler, faar man skjørbuk, og hvis
c-vitaminerne mangler, faar man beriberi. Vitaminerne
er svært ømtaalige og taaler f, eks. svært litet luft,
varme eller lys; men de fleste holder sig levende,
naar vi ikke benytter temperaturer over 100 grader.
Opgaven ved matens tilberedning blir da ikke at
ødelægge vitaminerne, men paa den anden side maa
bakterierne dræpes — eller naar maten ikke saadan
som hermetiken skal opbevares, men fortæres straks,
ialfald bringes til at ligge i dvale. Videre maa der,
hvad der ikke er mindst vigtig, sørges for, at matens
velsmak ikke tapes. — Disse fordringer, som nærings
fysiologien stiller til . malkokningen hadde doktoren
fundet tilfredsslillet i Saxegaards komfyr.
eier Mjelva pg ingeniør Saxegaard. Tilslut holdt dr.
fopp foredrag om »Næringsfysiologi i forbindelse med
elektrisk kokning». Efter »Tønsbergs Blad«. hitsættes
et sammentrængt referat av doktorens interessante
foredrag: .... * .
ning, sa han, er: 1. 2. brukbarheten og 3.;
virkningen paa føderaidlerne.
Urmaaten at steke paa var spid- og askestekning.
Saa kom kokningen i trækar ved hjælp av ophetede
ste.ner, sofp.blev sliippet ned i våndet, og derpaa den
almindelige-grytekokning, som vi kjender til. Men
hermetikfabrikationen har git os forstaaelse av at
grytekökningen ikké ér rigtig. Man behøver bare at
nævne ordet »vitaminer» for at dette, skal forstaaes.
Det var. blit paavist, ,at naar sygdommen skjørbuk og
beriberi optraadté, var det fordi der raanglet noget i
maten — nemlig vitaminerne; levende eggehvitestoffer,
mener nogen de er;’dr. Sopp var tilbøielig til at tro,
Arrangørerne med direktør Lindboe og driftsbesty
rer Høyem i spidsen har megen ære av det hele vel-
Det schweiziske »Wassenvirtschafts-Verband« har
nylig utgit paa eget forlag*) som nr. 10 av sine for
bundsskrifter en »Fiihrer dufch die Schweizerische
WasserwirtsehafU,’ som hat en "Viss-interesse ogsaa i
vort land. Efter diplomingeniør O. Streck, Miinchen,
i E.T.Z. d. a. side 985 gjengis derfor en kort oversigt
over samme:
Ved landets videre elektrificering haaper man at
kunne formindske dette kulforbruk med ca. 1 mill. ton.
I første bind vedr. almindelige bemerkninger og
teknik behandles bl. a. landets nedbørsforhold og i
denne forbindelse elvernes vandføfinger og kraftmæug
der. Éfter denne oversigt fandtes der i slutten ay
1920 ca. 6870 vandkraftanlæg i Schweiz med en
samlet raindste ydelse av ca. 408000 lik., mens der
Var utbygget 1362000 hk.
Landets samlede behov for vandkraft utover det
allerede dækkede behov er av diplomingeniør A. Härry
ansat til ca. 4,6 milliarder kWt. — fordelt med ca.
1,3 milliard kWt. paa banedrift (ved en fire gange
saa, stor trafik som i 1913 med over 5000 km. sam
let banelængde), kokning 1,5, belysning 0,3 samt
landbruk ,og industri 1,5 milliarder kWt.
Samtlige anlægs aarsproduktion utgjorde samme aar
3,13 milliarder kWt. eller ca. 8po kWt.. pr. indbygger.
Disse 3,13 milliarder kWt. fordeler sig paa de
I den samme forbindelse kan anføres, åt der ved
siden av den tidligere nævnte aarsproduktion paa
3,13 milliarder kWt. idag er anmeldt og git konces
sion paa omkring 1 r milliarder kWt. aarsenergi. Hvis
disse anlæg blir utbygget vil landet derfor komme til
at disponere over et imponerende energioverskud.
De kapitaler som er nedlagt i landets kraftanlæg
og elektricitetsverker utgjorde i slutten av 1920 ca.
1100 mill. fr., hvorav 880 mill. fr. falder paa kraft
anlæggene og resten, ca., 2.0%, falder paa fordelings
anlæggene. Dertil kommer 100 mill. fr. for de vand
kraftanlæg som ikke producerer elektrisk energi.
Ved siden av dette forbruk av vandkraft indførte
landet i 1913 3,39 millioner ton brændselsstoffer for
107 mill. fr. og i 1920 2,59 mill. ton til en værdi
av 467 mill. fr. Den i dette sidste aar effektivt ut
nyttede kulmængde paa 2,21.mill. ton fordeltes saa
ledes: ,
: ;Angaaende de økonomiske forhold er der anført tal
fra 60 undersøkte verker, hvorav 33 er aktieselskaper
og 26 eies av kommuner eller kantoner. Den gjen
nemsnitlige forrentning av de dividendeberettigede
223 mill. fr. utgjør 5,2 % (svingning mellem- 2,5 og
265
Lys, kraft og opvarmmng 1846 59
Banedrift (ca. 1620 km. normal- og
smalspor) 60 2
Elektrokemi og metallurgi 00 U~l 0 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
