Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 27. november 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSK RI F T
No. 33, 1922
Specielt av den sidste tabel sees høitryksanlæzgenes
store overvegt samt en tendens til at opmagasinere de
enkelte anlægs sterkt varierende vandmængde. Et
forhold som tydelig viser bestræbelserne i den nyere
schweiziske vandkraftpolitik henimot en mere i?itensiy
utnyttelse av vandkraften bl. a. ved utjevning av mot
sætningerne mellem det høie vinterforbruk og sommer
energien.*)
Vandkraftprojekter paa 1000 hk. eller derover, hvor
man har søkt om eller faat koncession
Sam-
Samlet j
nettoydelse ma„a.
i 1000 hk. s; n
Grænseværdi for
utnyttet utnyttet
brutio fald
Anlæg med
bruiioiaXå av vandmængde
i in.3/sek.
,3/sek __— i
mm. i max.
ydel- | ut- ml11 -
se [ bygn. m.3
m
L
max. min. max.
min.
De ovenfornævnte oversigtlige utredninger viser
dertil paa en overbevisende maate hvilket høit stand
punkt landets vandkraftpolitik og elektricitetsforsyning
har naadd. p bT-7
50 m. og der
under i,88 1000 4,8 48 359 1 ri9
42 124
354
E. K.-J.
o, 1 6 5° 5 8 >°
50 til 1 00 m.
100 m. og
95 294
*) Se E.T.T. 1921, side 47 —49, »Om kraftanlægs samkjø
ring og bedste utnyitelse i Schweiz«.
derover 863 2920
1 7 57 >253
100 107,0
0,035
saken av et 57 cm. langt og 28 mm. vidt rør a, i
hvis forreste del b en glødelampe er anbragt. Omkring
røret a ér skjøvet et andet rør, paa hvilket reguler
motstanden er opviklet bifilart. Utenpaa denrie mot
stand er igjen anbragt et beskyttelsesrør c, paa hvilket
temperaturskalaen er optegnet. Paa røret c er der
anbragt et reguleringshaandtak d, som er forbundet
med en glidekontakt gjennem slitsen e. Kontakten
glider paa motstanden og regulerer strømstyrken i
lampen. De tre rør er isolert fra hverandre gjennem
fiberringene f. Stikkontakten E har tre kontaktstøpsler,
hvorav de to tjener til strømtilførselen, og den tredje
er forbundet til jord for at sikre mot at apparatets
betjente dele kan’ bli spændingsførende. For en be
kvem haandtering er haandtaket g paasat.
Et optisk elektrisk pyrometer.
Tekniken kræver stadig nøiagtigere metoder og
finere og bedre maaleinstrumenter. For eksempel ved
hærdning av staal, hvor man tidligere rent arbeidet
efter følelsen og paa slump, benytter man nu specielle
hærdeovne med nøiagtige temperaturmaalinger. Mange
andre processer som utglødning, sveisning og lodning
m. v. kræver ganske bestemte temperaturer og midler
til at kontrollere at disse overholdes. En for høi eller
for lav temperatur kan ødelægge hele arbeidet. An
vendelsen av pyrometer vinder derfor stadig mere og
mere utbredelse.
Pyrometer for de temperaturer forannævnte proces
ser særlig anvender, er oftest enten optiske eller termo
elektriske. De sidstnævnte benytter sig av den termo
elektromotoriske kraft mellem to forskjellige metaller,
som er direkte avhængig av temperaturen paa forbln
delsesstedet. Temperaturen bestemmes saaledes direkte
ved spændingsmaaling og avlæses paa et millivoltmeter
som er gradert i C.°.
Apparatet kan betjenes saavel med like- som
vekselstrøm, naar kun spændingen er den rette. Det
bygges for direkte tilknytning til 11 o volt og kan
benyttes for høiere spændinger med hertil avpassede
forkoblingsmotstande eller ved mellemtransformatorer.
Den optiske metode bestaar i at sammenligne lys
farven av det glødende stykke, hvis temperatur skal
maales med farven av en flamme av kjendt temperatur,
idet glødefarven direkte bestemmes av temperaturen.
c
Maalingen foregaar paa den maate, at man ved
regulering paa motstanden i apparatet gjennem haand
taket d indstiller lampetraaden paa samme glødefarve
som det objekt hvis temperatur skal maales. Gløde
lampen er saaledes anbragt, at man faar to glødetraade
•tversover synsfeltet, naar apparatet rettes mot maale
objektet. Traaderne vil da se mørke ut naar lampen
faar for lite strøm og lyse ut, naar glødelampen lyser
for sterkt. Ved rigtig indstilling forsvinder traaderne
helt i synsfeltet. Fig. 2 viser disse tre faser i ind
stillingen.
A.E.G. Berlin har paa grundlag av denne sidste
metode konstruert et optisk-elektrisk pyrometer, hvor
det sammenlignende glødelegeme bestaar av en vanlig
glødelampe, hvis glødestyrke man har det i sin haand
at regulere helt efter ønske, kun ved en regulering av
strømstyrken gjennem lampen. Fig. i viser apparatet
i sin almindelige opbygning. Det bestaar i. hoved-
Maalingens nøiagtighet angives til + 1 %> naar
man har en konstant tilført spænding til apparatet.
Som glødelampe anvendes en kultraadlampe, da dennes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
