Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 27. december 1922 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfot »Norsk Elektroteknisk Foreningcc og for »Norske Elektricitetsverkers Förening*
KRISTIANIA 27. DECEMBER 1922
Nu 36. 35. AARG.
Utkommer 3 pange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig. iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidsle side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads lillæg av 3 øre pr. mm. LTenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Elektriske centralvarmeanlæg med magasinering i Stavanger. Av driftsassistent Chr. Grassdal. — Autosynkronmotoren. Av professor
Lindstrøm. — Norsk Elektroteknisk Förening, medlemsfortegnelse.
Elektriske centralvarmeanlæg med magasinering i Stavanger.
Av driftsassistent Chr. Grassdal, Stavanger Elektricitetsverk.
vil freragaa tydeligst av nedenstaaende eksempel paa
et anlæg som er utført efter dette princip :
Sommeren og høsten 1920 steg brændselspriserne
til en hittil uhørt høide. Saavidt jeg husker kulmi
nerte koksprisen i november med ca. 15 kr. pr. hl.
Denne voldsomme stigning i brændselspriserne bevirket
at folk maatte søke andre utveier for at faa sine bo
liger opvarmet med rimelige omkostninger, og det
var da ganske naturlig at man fæstet sig ved elek
triciteten som den mest nærliggende varmekilde. Her
i Stavanger var vi netop paa denne tid i fuld gang
med ombygningen av vort fordelingsnet. Det nye
fordelingsnet blev lagt væsentlig med sigte paa at
forsyne privatboliger med elektrisk energi til kokning
og opvarmning, og da det nye net blev dimensionert
for en samtidig belastning av ca. 5 kW pr. hus, kunde
vi efterhvert som nettet blev ombygget imøtekomme
en hel del av de Utsender av ansøkninger som paa
denne tid strømmet ind til elektricitetsverket.
Konsul H. F.’s privatbolig i Hillevaag ved Stavan
ger er indrettet med centralopvarmningsanlæg kuu
for x ste etage. Denne bestaar av hall, salon, spise
stue, en indelukket veranda og 2 toiletrum, og den
samlede radialorflate er ca. 36 m2. I aden etage er
4 soveværelser, et pikeværelse og bad. Disse værelser
er opvarmet med elektriske ovner, og var der pr.
1. januar 1921 installeret 13 kW for dette øiemed.
Desuten var der installert en komfyr paa 8,8 kW.
Der var saaledes tilsammen installert 2i,8kWikoke
og varmeapparat, saa maksimalforbruket til sine tider
kunde gaa op til 15 a 20 kW.
Hittil var strømmen betalt efter den gamle tarif
H. (2 og 4 øre pr. kWt.), men fra 1 januar 1921
maatte man gaa over til den nye tarif Hb, hvorfor
det gjaldt at indrette sig paa en anden maate for at
trykke maksimalforbruket ned, samtidig som det paa
grund av brændselsnøden ogsaa gjaldt at faa central
opvarmningsanlægget elektrificert.
For de mindre leiligheter paa 2 a 3 værelser var
saken saaledes grei nok, da E’verkets tarif Fla til
lot et maksimalforbruk av indtil 5 kW paa ren kWt
tarif for varme og kokning efter en pris av 2 øre
pr. kWt i sommerhalvaaret og 4 øre pr. kWt i vin
terhalvaaret. Men for større eneboliger, hvor man
maatte op i 15 a 20 kW samtidig forbruk med kom
fyr og alraindelige elektriske ovner, stillet saken sig
noget anderledes, idet E’verket netop hadde indført
en ny blandet tarif (Fl. b.) for kokning og varme,
gjældende for større samtidig forbruk end 5 kW,
Efter denne tarif betales 60 kr. pr. kW 1 øre pr.
kWt. efter maksimalmaaler eller overforbruksraaaler.
Det gjaldt derfor for disse konsumenter at indrette
sine anlæg saaledes at de kunde trykke raaksimalfor
bruket ned og øke kWt.-forbruket tilsvarende. Dette
kunde opnaaes ved at gjøre anlæggene magasinerende.
I centralopvarmningsanlægget brændtes normalt
150 hl. koks. For at spare paa brændselet til cen
tralopvarmningsanlægget blev en del av de elektriske
ovnene i aden etage flyttet ned i iste etage. Det er
derfor vanskelig at avgjøre hvor meget strøm der
blev benyttet for kokning til bad og for soveværel
serne. Fra 9 februar 1920 til 14 februar 1921 var
der imidlertid paa den gamle tarif benyttet 21 000 kWt.,
hvorav formodentlig ca. 10000 kWt. har været be
nyttet til opvarmning av værelserne i aden etage og
til kokning og badevand, mens de øvrige 11 000 kWt.
har været benyttet i iste etage for at spare paa koksen.
Regnes 200 kWt. at motsvare en hl. koks skulde
derved været indsparet ca. 55 hl.
Gunstig stillet i saa henseende var de som hadde
indrettet sine boliger med varmtvands-centralopvarm
ningsanlæg. Disse kunde installere en elektrisk kjel
med stort vandindhold som i løpet av natten blev
opvarraet til 90—95 0 C. og som igjen om dagen av
gav sin varme gjennem radiatorene til værelserne.
Hvad der kan opnaaes av besparelser paa denne maate
Brændselsbudgettet for kokning, bad og opvarm
ning blev saaledes for ovennævnte tidsrum :
Elektrisk energi 21000 kWt. kr. 1015.50
Koks (antat) 95 hl. a kr. 14.— » 1330.—
kr. 2345.50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
