Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GD2
m =
4 9.81
Ms Ma — Mi–j- Macc
blir:
, dy d2 y
Msmax. • sin y4-k•—=Mt — k2 • m •
H/f ’ / 5 Ajmax
Mmid. =— (kgm
tv 2itn ’
dv d^y
dt C dfi
d^y
Macc = k2 ’in •
Ma = k d-£
dt
60 • 7 c. • JV/
Mt = (kgm.)
2 un ’
vT —v c dy
dt
dy
v —v= c- —
1 dt
m Mi 2
AL-mid. =2 m •V, -v-s*
2 1
f\v
Mncc =m•y= m • 2V -vx • eller saaledes
dv
4) Det accelerende moment Macc =k 2 •m —
Av =»1— M 1 - s) = vi s
it 1
t = — • t = (sekunder).
4 v• s 2 2v • s ’
Macc — Msmid Mamid —Mi — Msm-ld’ — -—-
2
mid. TC
Mt
Ma\n\å.. 2
Det for accelerationen disponible moment er;
Momentet kan passende uttrykkes i kg. paa 1 m.
radius.
samt
videre er
samt
(kgm. 2) saa er
Paa rotoren virker fire dreiemomenter:
Hastigheten skal økes fra v1 {i —.y) til vx og saa
ledes
Hvis GD2 er den roterende dels svingmoment
Da man nu for likevegt maa ha:
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 2, ,1923
naar y blir 90°. Middelværdien av det synkrone
moment i denne tid sætter vi
resulterer i en hurtig hendøende svingning av y om
kring 30°. Under dette synkroniseringsforløp, for
andrer de øvrige størrelser, strøm og faseforskyvning
sig saaledes som det fremgaar av diagrammet i fig. 9
for de ulike værdier av y.
For det tilfælde at motoren ikke kan gaa op i
eller holde sig i synkronisme, blir hastigheten perma
nent vekslende, likesaa strøm og faseforskyvning.
Sker omkoblingen ved y = 180° øker slippen
over den oprindelige under hele den første halve
periode og sandsynligheten for at naa synkronisme
under den derpaa følgende halve periode blir tilsva
rende mindre. At vælge et passende omkoblingsøieblik
turde praktisk talt være umulig, men gjør man for
søket et par gange, er der utsigt til at det vil lykkes,
hvis synkronisering overbodet er mulig.
Det asynkrone moment er Ma som imidlertid avtar
fra værdien til o. Middelværdien er saaledes
Da det er av betydning at kunne forutbestemme
forholdene, saaledes at synkronisering blir mulig, turde
det ikke være avveien, litt nærmere at undersøke
hvilke
I begyndelsen er slippen s, tilslut er den o. Mid
delværdien saaledes s/i. Tiden for forløpet, d. v. s.
den tid under hvilken accelerationen skal finde sted,
er saaledes:
Faktorer som indvvirker paa synkroniseringsevnen.
1) Lastens moment, som er konstant Mp
2) Det synkrone moment Ms — Msmax • sin y.
3) Det asynkrone moment Ma = k’i-s og
hvor v er hastigheten paa 1 m. radius (m./sek.)
Vi faar saaledes;
hvor m er hele den roterende dels masse og v er
dens liniare periferihastighet, begge henført til f. eks,
1 m. radius. Det primære felts hastighet er vx (for
1 m. radius). Da er tydeligvis:
Hvis Ni er det til lasten svarende hk.-tal, og n
det synkrone omdreiningstal (pr. min.) er
Hvis E og Ep er fasespænding (i volt) og Nsmax
er motorens maksimale effekt som synkronmotor
(i hk.) er
j\r Ep
‘Ly s max. ,
736A
den ligning hvis løsning angir synkroniseringsforløpet.
Da denne ligning paa den maate hvorpaa den
Denne formel (i) som saaledes i kvantitativ hen
seende paa grund av de gjorte forutsætninger og for
enklinger maa betragtes som kun approximativt rigtig,
er specielt instruktiv i kvalitativ henseende, idet den
viser hvilke egenskaper og forhold vanskeliggjør eller
letter synkroniseringsforløpet og i hvilken grad det
gjøres.
muligens kan løses, knapt gir et praktisk resultat, skal
vi her nøie os med en enklere approximativ løsning
av problemet.
Vi antar at omkobling sker naar y = o, samt at
synkronismen naaes under den første Y* periode d.v.s.
og saaledes:
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
